Det skal du se! uge 11

Det skal du se! uge 11

Jeremy Deller: Monarchs of the Glen, 2014. Foto: Ruth Clark.

Vi anbefaler her et udvalg af oplevelsesværdige kunstudstillinger i Øst- og Vestdanmark, der åbner dørene lige om lidt. Få det fulde overblik over alle udstillinger i vores Art Guide.

Kunsthal Charlottenborg
17 mar – 6 aug
Jeremy Deller: Welcome to the Shitshow!

Gennem film, fotografi, grafiske værker og skulpturelle installationer tegner Jeremy Deller et mangesidet og til tider humoristisk portræt af engelsk kultur og undersøger forskellige typer af fællesskaber, hvor folk engagerer sig og finder sammen om en kollektiv sag.

FOYERcontemporary
16 mar – 30 apr
Dagmar Moldovanu: BAIT

Moldovanu omdanner PARK Bio til billedrammer, der bliver animeret af de udstillede værker. udstillingen viser talrige white cubes – forstørrede sukkerterninger – der interagerer med biograffoyerens rum.

von Bartha
18 mar – 13 maj
Athene Galiciadis: Measuring the World

Centralt i udstillingen er Galicadis Empty Sculptures, der umiddelbart ligner bemalede vaser, men som – grundet fremstillingsprocessen – ikke er funktionelle som sådanne. I stedet arbejder kunstneren i vasernes bemalinger med dekorationen som en sanselig og kropslig proces.

Stella Ioannidou: Elsewhere is a Negative Mirror, 2022. Video installation at Cittadellarte – Fondazione Pistoletto, Biella, Italy. Foto: Mauri Greggio.

Kunsthal Aarhus
17 mar – 10 apr
Caravan: Thinking with Alexandria

Udstillingen viser videoværker, lydinstallationer, skulpturer og grafik skabt i forbindelse med et residency-program i 2022. Her blev kunstnere opfordret til at italesætte og finde nye måder at forholde sig til bymæssige, infrastrukturelle og sociale processer på på tværs af hele middelhavsregionen.

Huset for Kunst og Design
18 mar – 4 jun
Hannah Quinlan & Rosie Hastings: INSIDE

Arkitektur og interiør – og hvordan det reflekterer magtstrukturer og former menneskers adfærd – er udstillingens fokus. Dukkehusene repræsenterer en særlig type af britisk arkitektur, der fungerer som beholdere for normer og ideer om familieliv, kønsroller, klasse og seksuel orientering.

Galleri NB
18 mar – 22 apr
Steen Larsen: Crossroads

Larsens malerier nærmer sig det hyperrealistiske, hvor detaljerigdommen og det faktuelle er fremherskende. Centralt for Larsen er det, at tilføre værket en særlig og meget personlig stemning.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 11'

Facebook