Det skal du se! uge 4

Det skal du se! uge 4

Videoinstallation af kunstner Sergiy Petlyuk i det offentlige rum. Pressefoto

rum46
15 jan – 25 feb  Room for Improved Futures – How to make life livable #1/3
Demokrati, nationalisme, grænser og identitet er nøgleordene for de artist talks, projekter og udgivelser, der bliver præsenteret i rum46 torsdag den 25. februar – bl.a. udstillingen The HYMN af den ukrainske kunstner Sergiy Petlyuk og tekstudgivelsen Everyday Nationalism.
Fernisering torsdag 25 jan kl 16.30

ART Herning
26 jan – 28 jan  Art Herning 2018
Art Herning – kalenderårets første store kunstbegivenhed i Danmark – er et mødested, hvor kunstinteresserede og samlere kan dyrke deres hobby og hente værker hjem til privaten eller virksomheden. Gennem årene har Art Herning haft et særligt tema på messerne, og i 2018 er det grafik.

Værk af Johan Rosenmunthe. Pressefoto

OVERGADEN Institut for Samtidskunst
27 jan – 18 mar  Johan Rosenmunthe: Hidden in Plain Sight
Johan Rosenmunthe er optaget af, hvordan arkæologi, tid og potentiel energi spiller sammen. Hidden in Plain Sight tager udgangspunkt i en antagelse om, at menneskeskabte genstande såvel som naturens materialer lagrer informationer, og denne interesse kommer til udtryk i en sanselig materialeundersøgelse.
Fernisering fredag 26 jan kl 17-20

OVERGADEN Institut for Samtidskunst
27 jan – 18 mar  Mathias & Mathias: Kære
Kunstnerduoen Mathias & Mathias undersøger relationen mellem kunst og lovgivning i deres hidtil største solopræsentation. I udstillingen Kære peges der på lovmæssigheder i kunsten og det æstetiske i dommen.
Fernisering fredag 26 jan kl 17-20

Alice Folker Gallery
26 jan – 25 feb  Frederik Næblerød: Flying away from society
Ofte er der i Frederik Næblerøds værker referencer til samfundet. Udstillingen i Alice Folker Gallery består af en serie af oliemalerier på træ, som reflekterer over forskellige former for flugt: Gennem atmosfæren, ind i mørket, bagved masker, ned i havet – og ud af det.
Fernisering fredag 26 jan kl 17-19

Del artiklen

'Det skal du se! uge 4'

Facebook