Video- og lydkunst som direkte tv

Video- og lydkunst som direkte tv

Aymeric Mansouxs 4NX er en live audiovisuel skulptur, hvor white-noise bruges som grundlag for interaktion mellem lyd-og billede. Pressefoto.

Performance

Sound & Television

27 apr 2010 15 jun 2010

Aymeric Mansoux, Demokratisk Innovation, Lamburg Tony, Rosa Menkman, Sven König, Jacob Kirkegaard, Vicki Bennett, People like us

Besøg:
Arrangementet med Demokratisk Innovation 4. maj og afslutning med Vicki Bennett den 15. juni vil være åbne for publikum.

Reservationer (til Vicki Bennett) eller spørgsmål rettes til +45 61 78 53 72 eller info@tv-tv.dk

Adresse: Kulturhuset Bispebjerg Nordvest (bag shell-tanken på Tomsgårdsvej). Adgang fra Rentemestervej.

I løbet af seks aftener på det nye digitale sendenet vil danske og internationale kunstnere omdanne alle sendeflader på landets regionale kanaler til et levende kunstværk.

Det digitale tv-signals komme åbner nye døre for kunstnere, som ynder at bruge digitale visuelle medier. For første gang sendes nu performances med video- og lydkunst via direkte landsdækkende tv.

Arrangementet hedder Sound & Television og består af seks inviterede kunstnere, som hver har fået en halv times sendetid til deres audiovisuelle performance. Hovedformålet er at undersøge tv-mediets performativitet: ikke live tv, men live som tv.

Transmission Art – en ny genre
da kunstnerne skaber billeder og lyd direkte fra deres computere. Så der er ikke brugt kameraoptagelser i de fleste af udsendelserne.

Kunstgenren kaldes Transmission Art. Det er en kunstform, der ikke tidligere har været repræsenteret i Danmark, og som ligger i krydsfeltet mellem VJ’ing (visual dj’ing), lyd- og videokunst.

Sound & Television strækker sig fra den 27. april til den 15. juni og støttes af foreningen tv-tv samt Statens Kunstråd.

Sendested:
København: Kanal Hovedstaden | Fyn: TV Fyn | Midtvest: TV Midtvest | Bornholm: Kanal Bornholm | Nord: Kanal Nord | Syd: Kanal Syd | Øst: Kanal Øst | Østjylland: Kanal Østjylland.

Sendetid:
Hver tirsdag aften kl. 21.30 - 22.

Programoversigt for Sound & television:
27. april: Aymeric Mansoux (fr)
4. maj: Demokratisk Innovation (dk) feat. Lamburg Tony
25. maj: Rosa Menkman (nl)
1. juni: Sven König (de)
8. juni: Jacob Kirkegaard (dk)
15. juni: Vicki Bennett aka People like us (uk)

Om kunstnerne:
Vicki Bennett (UK) aka People Like Us, præsenterer sit nye A/V-sæt Genre Collage, har indenfor de sidste 20 år udviklet en særlig "avant-retard" æstetik, hvor hun på virtuos vis leger med sampling og dekonstruktion af populærkulturelt medieindhold.

Kent Hansen (DK) og Aharon Amir (UK) udvikler på vegne af projektet 'demokratisk innovation', og i samarbejde med musikern Lamburg Tony, en utopisk interaktiv pause-skærm for digital-tv. Send dine lydbidder som MMS på hvilket som helst tidspunkt før eller under selve udsendelsen til tlf: +45 28 64 70 06.

Rosa Menkman (NL) specialiserer sig i mediesystemers tendens til at bryde sammen, og hendes glitch studies er en undersøgelse af de mellemrum, der opstår når vores digitale video- og lydcodecs fejler.

Jacob Kierkegaard (DK) arbejder med lydresonanser i arkitektoniske miljøer og afdækker de skjulte lydbilleder i Berlins roterende tv-tårn.

Aymeric Mansoux (FR) fra free-software kollektivet GOTO10 dyrker i sin performance 4NX, tv-mediets særlige melankolske støjform, white-noise, som basis for en audiovisuell skulptur.

Sven König (DE) dekonstruerer på underholdende vis musikvideo-genren med sit software sCrAmBlEd?HaCkZ!, hvor brud på copyright-loven bliver kunst.

Programlæggerne for Sound & Television er mediekunstner Linda Hilfling og forsker Kristoffer Gansing.

Performance

Sound & Television

27 apr 2010 15 jun 2010

Aymeric Mansoux, Demokratisk Innovation, Lamburg Tony, Rosa Menkman, Sven König, Jacob Kirkegaard, Vicki Bennett, People like us

Besøg:
Arrangementet med Demokratisk Innovation 4. maj og afslutning med Vicki Bennett den 15. juni vil være åbne for publikum.

Reservationer (til Vicki Bennett) eller spørgsmål rettes til +45 61 78 53 72 eller info@tv-tv.dk

Adresse: Kulturhuset Bispebjerg Nordvest (bag shell-tanken på Tomsgårdsvej). Adgang fra Rentemestervej.

Del artiklen

'Video- og lydkunst som direkte tv'

Facebook