Udtørret svømmehal genopstår som islandsk geyser

Udtørret svømmehal genopstår som islandsk geyser

Kunstner Jacob Kirkegaard i den nedlagte svømmehal, Hollænderbadet. Foto: Annette Lindroos

Udstilling

Tørst

5 mar 2013 1 apr 2002

Jacob Kirkegaard

Hollænderhallen
Se kort og tider

Artist talkmed Jacob Kirkegaard torsdag den 7. marts kl. 19-21 i Hollænderhallen.

Udstillingsåbning fredag den 8. marts kl. 19-22 med åbningstaler kl. 20. Kunstneren vil være til stede


REfleksioner, Dragørs nye forening for samtidskunst, præsenterer foreningens første udstilling, Tørst, med lydkunstner Jacob Kirkegaard.

REfleksioner er en ny forening i Dragør, som vil præsentere samtidskunst på skiftende lokaliteter i lokalområdet. Første udstilling åbner i Hollænderhallen – en nedlagt svømmehal. Kunstneren er Jacob Kirkegaard.

Jacob Kirkegaard er lydkunstner og beskæftiger sig med æstetiske og videnskabelige aspekter af resonans, tid og lyd. Til udstillingen i svømmehallen vil lydsiden bestå af geyseroptagelser fra områder omkring Krisuvik, Geysir og Myvatn i Island.

“Med lydinstallationen Tørst vil jeg genskabe en aktiv islandsk vulkansk geyser. Både en geyser og en svømmehal er jordens bassin og refererer til vand. Tanken er at konvertere den faldefærdige svømmehal uden vand i bassinet til et af jordens essentielle naturkraftcentre, hvis energi netop består af vand og damp”, fortæller Jacob Kirkegaard.

Små højttalere vil omkranse bassinet og skabe en lydlig vandoverflade med boblende overjordiske geyserhuller, mens underjordiske geyserlyde vil bruse fra det dybe bassin.

”Alt sammen lyd af nærværende fravær”, fortæller Jakob Kirkegaard.

Om udstillingen fortæller Annette Lindroos, kurator og formand i foreningen REfleksioner:
”Vi kan ikke trylle vandet tilbage i bassinerne, men vi kan invitere børn og voksne ned i de tomme bassiner igen – på en ny og forhåbentlig tankevækkende måde. Vi ønsker dels at give byens forladte rum midlertidig stedidentitet med unikke kunstoplevelser og dels at invol­vere publikum aktivt”.

Tørst er en stedspecifik lydinstallation skabt til den nedlagte svømmehal i Dragør og vises i perioden 9. marts – 1. april 2013.

Jacob Kirkegaard er uddannet fra Medieakademiet i Köln i 2005. Siden 1995 har Kirkegaard præsenteret sine værker på udstillinger, festivaler og konferencer (herhjemme senest på Arken i 2012).

Kirkegaard har udgivet fem albums, er medlem af lydkunst-kollektivet freq_out og blev nomineret til Nordisk Råds Musikpris i 2012.
Yderligere information om kunstneren.


REfleksioner
- Forening for Samtidskunst er stiftet oktober 2012. Foreningens vision er at udnytte lokalområdets forladte steder og deres skjulte potentiale samt at fremme samarbejdet mellem kulturinstitutioner, skoler, turisme og erhverv.

Udstilling

Tørst

5 mar 2013 1 apr 2002

Jacob Kirkegaard

Hollænderhallen
Se kort og tider

Artist talkmed Jacob Kirkegaard torsdag den 7. marts kl. 19-21 i Hollænderhallen.

Udstillingsåbning fredag den 8. marts kl. 19-22 med åbningstaler kl. 20. Kunstneren vil være til stede


Del artiklen

'Udtørret svømmehal genopstår som islandsk geyser'

Facebook