Slip glasset fri

Slip glasset fri

Leah Kudel: A moment of negative space. Pressefoto

Der er sket et nybrud på den unge scene for glaskunst, som gør op med kunsthåndværkets krav til form og funktion. Young Glass 2017 på Glasmuseet Ebeltoft slipper glasset fri med en opsigtsvækkende samling samtidskunst. “Det bliver sværere for vores kernepublikum at forholde sig til, men der er ingen vej udenom,” siger direktør Dan Mølgaard.

Det er i år 30 år siden, at Glasmuseet Ebeltoft første gang inviterede unge danske og internationale glaskunstnere under 35 år til den censurerede udstilling og konkurrence Young Glass. Succesen er siden gentaget hvert tiende år og er med museets egne ord blevet et internationalt pejlemærke for, hvad der rører sig på den unge glaskunstscene. Kunstnerne i Young Glass 2017 tager for alvor nye greb med glasset og dets muligheder – og fuldbyrder dermed det, der har været udstillingens mission fra begyndelsen. At slippe glasset fri.

Victoria Ahmadizadeh: The most unkind morsels of the self removed. Pressefoto

”Det er en udvikling, der har været undervejs længe, men med denne udstilling er det tydeligt, at der er sket et kvantespring,” fortæller Dan Mølgaard, direktør for Glasmuseet Ebeltoft. “Young Glass har fra første færd haft til formål at sætte glasset ind i en anden kontekst end traditionelt brugskunst og design, men mange glaskunstnere har stadig kredset omkring oprindelige prototyper som skålen, drikkeglasset osv. Til trods for ønsket om den frisættelse af materialet, som blandt andre den danske studieglasbevægelse var bannerfører for. Men nu synes jeg virkelig, at vi kan se den frihed hos de unge glaskunstnere, der i vid udstrækning er optaget af nogle helt andre og nye kunstneriske begreber. På den måde er der sket et nybrud, som vi viser med Young Glass 2017.”

Grænseløst glas
Traditionelt glaskunsthåndværk er ikke det, der ligger årets unge Young Glass-kunstnere på sinde. I stedet bruger de materialet i alkymistiske skulpturer, installationer og videoværker. Blandt andet. Som tjekkiske Zuzana Kubelkovás installation My chemical romance, hvis intrigante system af vandrør og strømføring i en stor glasflade skaber en foranderligt proces. Eller amerikanske Victoria Ahmadizadehs The most unkind morsels of the self removed, hvor skarpe, skårede flager af glas vælter ud af en åben denimjakke. Publikum kan også mødes i et intimt rum i canadiske Leah Kudels hængende glasinstallation eller træde rundt om danske Ida Wieths skulpturelle materialeeksperimenter af glasrør, keramik og kobbertråd. Fælles er, at glaskunstnerne har frembragt deres kunst i en overvældende varieret mængde af teknikker.

Rasmus Nossbring: Hideout. Pressefoto

”Udstillingens glaskunstnere er ikke klassiske glasmagere, som der jo i vid udstrækning heller ikke er så meget brug for længere – de store glasbrug lukker på stribe rundt om i verden. Det betyder, at glaskunstnerne som udgangspunkt kommer med nogle nye kunstneriske visioner. De har ikke de her overvejelser omkring glasset som materiale, og om man skaber design eller kunst – de udtrykker sig bare i glas. I går pakkede jeg fx. en installation ud, hvor man sidder og ser en video projiceret op på glasset i en bilrude i en bildør. Her er det eneste glas dét i bilruden, men den kunstneriske idé er klar nok. Glasset er afsættet – og ikke hele fokus længere,” fortæller Dan Mølgaard.

En udfordrende øjenåbner
Young Glass 2017 bliver – med sit eksperimenterende udtryk – en udfordring for Glasmuseet Ebeltofts stampublikum, der i nogen grad er uvante med en udstilling, hvor glasset ikke bliver fremhævet for sine rent æstetiske kvaliteter.

”Glasmuseet Ebeltoft er i den lidt paradoksale situation, at vi er mere internationalt kendt end nationalt,” forklarer Dan Mølgaard. “Vi regnes for at være et af verdens førende inden for vores felt, og det kan jeg sige uden at rødme, men herhjemme har vi et fast modent publikum, der kommer og kigger på fantastiske skåle og glasobjekter, de godt kunne se for sig hjemme på stuebordet. Med Young Glass 2017 udfordrer vi vores kernepublikum lidt mere. Det, glasset kan, er at forføre og fascinere med sine helt grundlæggende kvaliteter, men med denne omgang Young Glass er vi mere over i noget samtidskunst, og det er sværere at forholde sig til.

Tidligere var det materialebeherskelsen, der fyldte rigtig meget, og med performances og installationer giver man køb på noget af det, der før har tryllebundet publikum, selv om vi også har værker med, der fascinerer på nogle af de mere traditionelle parametre.”

Ida Wieth: Both sides now. Pressefoto

“Men der ingen vej uden om – for det er netop det her, der er vores fremmeste formål; at understøtte de nye strømninger, vi kan se, og så må vi iscenesætte det på en måde, så vores publikum forstår det. Vi skubber ikke på i en bestemt retning, men afspejler det, der sker nu og her, og vi ved af erfaring, at den tone, som vores unge glaskunstnere slår an nu, den bliver fremherskende om ti år.”

Spread the love
”Offentlighedens blik på os er, at vi er et museum for brugskunst, så vores kontekst er i kunsthåndværket – og det er en meget lang proces at få synliggjort, at vi også er et kunstmuseum. Men det ene udelukker jo ikke det andet. Det traditionelle kunsthåndværkerspor er der ikke noget negativt i, for hvis glaskunsten bevæger sig mere i retning af performances og installationer, skal vi også holde fast i de traditionelle teknikker, som man måske ikke i samme omfang afsøger dér,” slutter Mølgaard.

Artiklen er første gang publiceret på vores søstersite designETC.dk

DesignETC.dk omhandler dansk design og kunsthåndværk.
Læs anmeldelser, dialogskabende debatstof og indsigtsgivende interviews, portrætter og nyheder på designETC.dk

Kommentarer