Glasmuseet Ebeltoft

Glasmuseet Ebeltoft. Pressefoto

Glasmuseet Ebeltoft er et aktivt og levende museum for moderne glaskunst. Året rundt vises skiftende solo- og gruppeudstillinger med dansk og international glaskunst samt tematiske udstillinger med værker fra den permanente samling.

Glasmuseet Ebeltoft råder over en anerkendt samling på 1600 værker skabt af flere end 700 kunstnere fra 52 lande. Museet er det eneste af sin slags i verden med en samling, der er i stadig udvikling og afspejler tendenserne på den nutidige glasscene.

Som noget enestående, har museet i haven indrettet arbejdende værksted, hvor museets glaskunstnere og skiftende kunsthåndværkere demonstrerer glasfremstilling.

Museet opstod på initiativ af den danske studio-glaspionér, Finn Lynggaard, som flyttede til Ebeltoft i 1980. Glasmuseet Ebeltoft blev indviet i 1986 i den tidligere Toldbod og udvidet med en ny fløj i 2006. Museet er en selvejende institution, som drives af Fonden for Samlingen af Moderne International Glaskunst. Årligt besøges museet af 35.-40.000 besøgende.

Kilde: Glasmuseet Ebeltoft.

Glasmuseet Ebeltoft

Strandvejen 8
8400 Ebeltoft

Kontakt

+45 86341799

Man-søn 10-17

Entré til udstillinger

Del

'Glasmuseet Ebeltoft'

Facebook