Glasmuseet har for nylig fået ny direktør, og siden Mikkel Elming rejste fra sit job som kurator i Kunsthal Aarhus for at stå i spidsen for det fantastisk situerede, men lidt støvede hus, har planen været at genopfinde museets raison d’etre og bringe det på niveau med andre velanskrevne udstillingssteder for samtidskunst.

Trenden tro har huset som så mange andre skiftet navn, så du fremover blot skal benytte det mundrette første ord, ‘Glas’, når du taler om museet på havnefronten i Ebeltoft.

Den første store udstilling, der skal åbne den nye oeuvre og sætte nye standarder for en kommende udstillingspraksis på Glas, er Evolutions skabt i tæt og meningsfuldt samarbejde med museets eget glasværksted, det nærliggende Kattegatcenter og den dansk australske kunstnerduo Studio ThinkingHand.

Når mennesker interagerer med natur

Over en kort årrække er Studio ThinkingHand blevet en sand darling på den danske samtidskunstscene, fordi deres praksis bevæger sig i spændingsfeltet mellem naturvidenskab, kunst, filosofi og teknologi.
Mikkel Dahlin Bojesen og Rhoda Ting er optagede af at udvikle og udforske metoder til at samskabe med andre væsner og organismer, som for eksempel svampe, bakterier, dyr og planter.

De er optaget af, hvordan økosystemer og syntetisk liv tager sig ud fra et mindre antropocentrisk perspektiv, når mennesker udforsker og interagerer med natur. De forsøger gennem deres kunstneriske arbejde at forholde sig åbent, nysgerrigt og legende ”som art i blandt andre arter”.
Kunsten, siger de, kan rumme paradokser og store nuancer, som kan være svære at præsentere på en så kreativ og spekulativ facon i for eksempel en videnskabelig sammenhæng.

Studio ThinkingHand benytter kunstens elastiske værkbegreb og metode til at fremkalde nye, inspirerende og måske endda håbefulde ideer og tanker om den fremtid, som lige nu tynger og udfordrer de fleste af os med dens apokalyptiske perspektiver.

I den videnskabelige verden spiller glas en væsentlig rolle som prisme og beholder for levende og død natur og er et materiale, hvorigennem naturen kan betragtes og udforskes.

Hos Studio ThinkingHand har glasset – udover mere klassiske, naturvidenskabelige funktioner som beholdere for levende svampekulturer – også æstetiske funktioner som materiale for visualisering af mikroskopiske livsformer, der i forstørrede udgaver afslører forundringsfremkaldende futuristiske former, der anvendes som alternative habitater for havets arter, og som prisme for svimlende kig tilbage i tiden mod planetens udvikling.

Tarmslyngsballet

Evolutions indeholder flere nye værker, skabt i et tæt samarbejde med museets eget glasværksted. Installationen Deep Time består af en serie glassøjler med 12.000 år gammelt, organisk materiale fra havbunden, indstøbt og synligt som smukke organiske, farvede mønstre, iblandet lysende luftbobler. Præcis som at betragte det i vand eller indstøbt i is. Sedimenterne er indsamlet af kunstnerne ombord på et videnskabeligt ekspeditionsskib i Arktis.

Videoværket Habitats undersøger, hvordan søheste og andre arter interagerer med menneskeskabte miljøer af glas – et projekt, som er blevet til i samarbejde med havbiologer fra Kattegatcentret. Det er en vidunderlig farvemættet, blidt sejlende og nærmest surrealistisk oplevelse at sidde i mørket og betragte de graciøse søhestes indolent kælne og venlige omgang med hinanden og de nedsænkede glaselementer, som de hæfter sig fast til og gynger på, med deres smidige haler.

Blæksprutten, som kommer ind i billedet i værkets anden sekvens, er i særklasse fascinerende, når den undersøger og forholder sig til glaslegemerne på en måde, hvor den pludselig virker utroligt stimuleret og ophidset af nærkontakten med de bløde glasformer.
At se den bruge sine sugekopper til at undersøge sin omverden med, er opløftende i sig selv. Men scenen hvor den snor alle sine arme i et ubegribeligt mønster, der kunne minde om en kompliceret og koreograferet tarmslyngsballet, er helt overdådig. Så fint og nænsomt filmet af Phillip Jørgensen og akkompagneret lige så fint, underfuldt og sprødt gennem musikken skabt af Ingvild Njølstad Skandsen.

Respekt for svampe

I udstillingen findes også et farverigt potpourri af svampe fra Novozymes, som kunstnerne har dyrket i petriskåle, der arrangeret i organiske planteagtige mønstre på væggene, tiltrækker øjet med en mangfoldighed af udtryk.
Et andet sted findes hjerner fra store pattedyr fint formede i glas med dyrkede svampe og mikroorganismer i naturlige mønstre på deres agarindsmurte indersider. Svampeliv er alt livs begyndelse, og svampene og mikroorganismerne spiller derfor en ofte helt usynlig førsteviolin i evolutionen, og de fortjener derfor vores opmærksomhed, nysgerrighed og dybeste respekt.

Studio ThinkingHand præsenterer fortællinger om skabelse og sameksistens i lyset af videnskabelige nybrud, som i de seneste årtier har sat verdens forskere i gang med at gentænke vores forståelse af livet og dets udvikling. De nye perspektiver på udviklingshistorien viser for eksempel, at muligheden for evolution skabes gennem vildtvoksende og forskelligartede netværk af forbundne intelligenser.

Enten går jorden eller mennesket til grunde

I den fine, korte video præsenteres Mikkel Dahlin Bojesen og Rhoda Ting, og de siger om deres arbejdes fokus, at de startede i en utilfredshed med dem selv som mennesker i en foruroligende samtid, hvor de to bærende fortællinger ofte er disse: at enten går jorden under, eller også går menneskene til grunde.

“Vores praksis starter i en dyb betagelse af naturens mangfoldighed og kompleksitet. Vi kredser om spørgsmål som: Hvad kan vi lære af svampes kønsliv? Er plast en klippeart? Er vores handlinger faktisk styret af bakterieflora? Er internettet en svamp? Hvordan lærer vi at samskabe med naturen som intelligens? Kan mikroberne hjælpe os til at skabe nye samfundsstrukturer? Vores værker er en række nedslag i undersøgelser af, hvordan vi som art former nye horisonter for en fremtid, vi kun lige er begyndt at forestille os, på kryds, på tværs og på trods.”

Silikonerobotter

Udstillingen rummer også kunstigt liv, skabt af duoen som en kommentar til den sammenblanding af maskine, krop og natur, som vores højteknologiske moderne verden har skabt.

I værket Scala Naturae ses fem glaspoder på stålstilke, hvori bløde silikonerobotter bevæger sig langsomt mimende spiralformede DNAstrenge. Glas, poder, computerchips og silikone kommer fra samme grundstof: Silicium, der i det periodiske system ligger tæt på kulstof, som er et grundelement i livet her på jorden.

‘Scala Naturae’ stammer fra græsk naturfilosofi og betegner et hierarki i naturen, hvor mennesket er den højeste livsform, hævet over alle andre arter lige fra de mest primitive livsformer til pattedyr, planter og mineraler.

Ved at pege på siliciums betydning i væsensforskellige og relativt nye materialekombinationer, rejses spørgsmål vedrørende mulige evolutionære fremtidsperspektiver, ikke bare for silicium men også for andre grundstoffer. Kort sagt, er grundstof-kombinatorikken fuldstændig uoverskuelig i dens mangfoldighed på den ene side – og samtidig også netop derfor løfterig og spændende.

Hvad skal der blive af os og alle de andre arter?

Evolutions er en særdeles relevant udstilling, der med stor visuel kraft bearbejder nogle af samtidens helt store spørgsmål om, hvad der mon skal blive af os og alle de andre arter.

Resultaterne af kunstnernes legende og fordomsfrie undersøgelser, præsenteres med lige dele respekt for de videnskabelige elementer som for kunstens visuelle og spekulative potentialer.

Samarbejdet med Glas er forbilledligt, og det er skønt at se dette vidunderligt viskose naturmateriale foldet meningsfuldt ud i så mange retninger.
Udstillingen er al din tid værd, og det må varmt anbefales at læse de små forklarende tekster, der ledsager værkerne.

Evolutionen og dens præmisser og potentialer vedkommer os alle – nu mere end nogensinde.