Skulpturlandsby i Selde

Skulpturlandsby i Selde

Cecilie Bendixen: Frejas Sal 2015. Foto: Pressefoto

Udstilling

Skulpturlandsby Selde

5 sep 2015

Lauritz Rask, Kasper Sørensen, Peter Olsen, Klavs Weiss, Karen Havskov Jensen, Gitte Juul, Marianne Jørgensen, Sophus Ejler Jepsen, Henrik Menné, Eva Steen Christensen, Karin Lorentzen, Ellen Hyllemose, Torgny Wilcke, Jørgen Carlo Larsen, Cecilie Bendixen, Camilla Berner

Projekt Skulpturlandsby Selde er støttet af Statens Kunstfond, Skive Kommunes kultur-og fritidsudvalg og Landsby udvalget.

For andet år i træk kommer kunstnere til Selde for at skabe stedspecifikke kunstværker i samarbejde med byen borgere.

Nytænkende kunst er hverken forbeholdt store metropoler eller hvide museumsvægge. Det beviser landsbyen Selde, som i en årrække har satset på samtidskunsten. I år er det anden del af projektet Skulturlandsby Selde, der finder sted. Samtidskunsten er kommet til Selde efter ønske fra Selde-borgerne selv, der ønsker at gøre kunst til et omdrejningspunkt for byen og give kunstnere mulighed for at udfolde deres kreativitet i byens rum. 

“Nu må I ikke give os det, vi beder om. I må gerne overraske og forstyrre os.” Det har været det ønske, som borgerne har formuleret til de kunstnere, de har samarbejdet med. I år er det 16 kunstnere og arkitekter, der skal skabe 12 værker i og til byen.

Kunstnerne er dog ikke helt alene om at skabe værkerne til skulturlandsbyen. I ryggen har de en tredjedel af Seldes 350 indbyggere, som har meldt sig til en mentorordning, hvor de står klar med hjælp og råd til kunstnerne. 

Værkerne til Skulpturlandsby Selde er alle stedsspecifikke og skabt med henblik på det særegne ved byen. De 12 værker er vidt forskellige og spænder fra ler og blomstertryk til store arkitektoniske eksperimenter og installationer. I år vil flere af kunstnernes også benytte sig af borgerindragelse under den kunstneriske proces. 

De deltagende kunstnere i år er: Camilla Berner, Cecilie Bendixen, Jørgen Carlo Larsen, Torgny Wilcke & Ellen Hyllemose, Karin Lorentzen, Eva Steen Christensen, Henrik Menné, Sophus Ejler Jepsen & Marianne Jørgensen, Gitte Juul, Karen Havskov Jensen & Klavs Weiss, Peter Olsen og Kasper Sørensen & Lauritz Rask.

Ferniseringen af udstillingen Skulpturlandsby Selde finder sted lørdag d. 5 september 2015 kl. 15.

Åbningen af udstillingen vil foregå på pladsen mellem Da Winti, Kunstnerhuset og Art Factory. Efter åbningen vil der være en rundgang til kunstværkerne rundt omkring i Selde. Kunstnerne vil være til stede.

Udstilling

Skulpturlandsby Selde

5 sep 2015

Lauritz Rask, Kasper Sørensen, Peter Olsen, Klavs Weiss, Karen Havskov Jensen, Gitte Juul, Marianne Jørgensen, Sophus Ejler Jepsen, Henrik Menné, Eva Steen Christensen, Karin Lorentzen, Ellen Hyllemose, Torgny Wilcke, Jørgen Carlo Larsen, Cecilie Bendixen, Camilla Berner

Projekt Skulpturlandsby Selde er støttet af Statens Kunstfond, Skive Kommunes kultur-og fritidsudvalg og Landsby udvalget.

Kommentarer

Del artiklen

'Skulpturlandsby i Selde'

Facebook