Opgørets time

Kæmpe tsunamier, atombomber i kapløb, rumvæsner der har fåetnok – det er ‘payback time’.

Utallige dommedagsfilm har peget på menneskets fejlbarlighedog direkte vej mod selvdestruktionen. 2012er en sådan dommedagsfilm, der udspiller det scenarie, som maya-indianerne(klodens formodede første civilisation) forudsagde for flere tusind år siden: Vor allesammens endeligt i november 2012 under en altødelæggende flodbølge.

Menneskehedens endeligt og Jordens undergang spiller en heltcentral rolle i den aktuelle duo-udstilling med Ferdinand Ahm Krag og SørenThilo Funder hos IMO-projects på Vesterbro.

Katastrofal dialog
Final Instructions (Krags serie af nye værker) og Disastrous Dialogue (Funders videoværk fra 2010-2011) rummermenneskelig dybde, og selvom udgangspunktet også er Hollywoods kapitalespekulationer, så er det endelige budskab grav alvorligt i mødet med de toherrers værker, hvor civilisationen forbereder sig på sin egen undergang.

Tidsmæssigt spænder udstillingen fra 1970’erne til densnarlige fremtid. Fra den Kolde Krig til den nært forestående undergang. FraKrags arkæologiske udforskninger af menneskeheden til Funders profetiske varselom verdens undergang.

En sidste hilsen
Det historiske afsæt for Krags FinalInstructions er ligeså dramatisk, som titlen antyder, nemlig Den Kolde Krigog den frygt for selvdestruktion, som prægede tiden.

Et resultat af denne frygt var opsendelsen af ‘the pioneerplaques’ i 1972 og 1973. Forgyldte aluminiumsplader med indridsede optegnelserog figurer af blandt andet brintmolekyler og venligt hilsende mennesker.

Etuopfordret postkort til det ydre rum, men også en gravsten over vor art oggrønne jord.

Disse plader er den historiske og motiviske baggrund forKrags værker. En civilisations sidste hilsen.

Nærkontakt medmenneskeheden
Ferdinand Ahm Krag kobler sine grafiske, arkitektoniske landskaber med historiskeog videnskabelige lag (hentet fra især natruvidenskabelige optegnelser fra det18. og 19. århundrede). Hans nye værker kan nærmest ses som arkæologiskeudgravninger og kortlægninger, hvor landskaberne nu bærer vor civilisationsgrundstrukturer.

Denne form for udgravning bliver særlig understreget, nårKrag lader de store kollager, It isinevitable og Untitled, liggefladt på gulvet, hvor lagene forskyder sig og afslører de mange varierede detaljer og de mange fine kryptiske beskeder til betragteren.

Man forestiller sig selv i rollen som udefrakommende væsen,der knælende over Krags værker, går på opdagelse i en ukendt civilisation, somlangsomt tager form.

Civilisationenstilstand
Disastrous Dialogue (2010-2011) af Søren Thilo Funder er sampledekatastrofefilm-klip med en dyster lydside og replikker leveret af en rækkeganske almindelige egyptere – blot få måneder før det såkaldte ‘Nordafrikanskeforår’.

Civilisationens tilstand er omdrejningspunktet for værket, hvor dommedagsscenarier fra film som 2012,The Day after Tomorrow og IndependenceDay af Ronald Emmerich, samples ind mellem skuespillernes nødråb, desperateordrer og replikker som: “The World as we know it, will soon come to anend”.

Uhyggelig aktualitet
Til trods for at dialogen foregår i rå lokaler, uden sminke, rekvisitter ellerlyssætning, så er netop dagligdagens stemmer med til at fører hele tematikken udaf Hollywood og ned på et konkret menneskeligt niveau.

Her bliver det så rigtig alvorligt, når man finder ud af atSally Zahran – en af de medvirkende i flmen – omkom under de senere revolutionærebegivenheder i Egypten kort tid efter optagelserne. Og spørgsmålet om hvornåren civilisation har fortjent sin egen overlevelse bliver næsten uhyggeligtaktuelt.

Et sidste forsøg
Både Funder og Krags værker har en realhistorisk bagside, der giver værkerne enmarkant relevans. Det er civilisationernes kamp for overlevelse i en pludseligerkendelse af menneskets selvdestruktive karakter og sidste forsøg på at retteop og forene menneskeheden.

Som Funders ‘præsident’ erklærer til menneskeheden:

“Mankind… The word has a compltetely differentmeaning now. We’re now once and for all reminded of not our petty differencesbut our common interests.”

Og den erkendelse driver effektfuldt de to kunstneres værkerog ligger indlejret i både Hollywoods katastrofefilm, NASA-operationen i70’erne, og de tanker der drev revolutionen på Tahrir-pladsen i Cairo.