Underbevidsthedens sejr

Billedserie

Udstilling

We Came in Search of Immortality, but Found Reality – Golden Enterprise på Overgaden

28 jun 2008 17 aug 2008

Rikke Benborg, Maiken Bent, Anders Bojen, Kristoffer Ørum, Jacob Borges, Jeannette Ehlers, Ferdinand Ahm Krag, Fie Norsker, Torben Ribe, Stefan Rotvit, Jacob Tækker

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Der er en meget anbefalelsesværdig omvisning i udstillingen, hvor alt bliver klart for en:d. 27. juni kl. 18, 5. juli kl. 18, 10. juli kl. 18, 17. juli kl. 18, 24. juli kl. 18, 31. juli kl. 18, 7. august kl. 18, og 14. august kl. 18. Arrangeret af Anders Bojen og Kristoffer Ørum.

Jacob Tækker har sammensat et screeningprogram, der vises over to aftener: ons­dag d. 6. august kl. 19 og torsdag d. 7. august kl. 19. Part One: Benny Nemerofsky Ramsay (CA), Joost Conijn (NL), Bjørn Melhus (DE). Part Two: Oluf Breuning (CH), Guido van der Werve (NL).

Torsdag d. 3. juli kl. 19 vises filmen The Holy Mountain (1973) af Alejandro Jodorowsky, som er en stor del af inspirationen bag udstillingen (filmen er med engelske undertekster).

Arrangementerne er gratis.

Underbevidsthedens sejr

Udstillingsvue. Foto: Anders Sune Berg

Udstillingen We Came in Search of Immortality, but Found Reality af kunstnerkollektivet Golden Enterprise er en demonstration af samtidskunstens potentialer. Og når udstillingen på Overgaden undgår at blive plat, er den ligeså storslået som titlen.

Det er en sjældenhed, at udstillinger på Overgaden ikke er teksttunge og svært tilgængelige. Og det er en skam, for der er meget samtidskunst, som ikke dvæler ved komplekse forhold i repræsentationsteorien eller anden akademisme, men går lige til stålet. Det gør det debuterende kunstnerkollektiv Golden Enterprise nemlig. Og det er skønt. Golden Enterprise har fokuseret på en kunstoplevelse, der åbner tankerne ved visuel og kropslig påvirkning og ikke via tekst. Og dermed ender de med at understrege ‘kunstens’ kraft.

Opdagelsesværker
Udstillingen er en kæmpeinstallation af diverse medier og materialer, der via en tunnel bevæger sig fra et lyst kontorlandskab og ordnede forhold i Overgadens forhal til en mørk, psykisk forvirret og kaotisk verden, der sitrer af psykedelika, lyst og forfald i baglokalet. Det er en udstilling, hvor man går på opdagelse og gradvist finder alle værkerne. Videoinstallationer gemmer sig for eksempel i fire skærme i kontorlandskabet, i en krystalkugle og bag en enorm paryk, der hænger fra væggen.

Tunnellen der fører fra rationaltitetens krakelerende højborg til underbevidsthedens legeplads. En effektiv visuel og kropslig oplevelse. Foto: Anders Sune Berg
Tunnellen der fører fra rationaltitetens krakelerende højborg til underbevidsthedens legeplads. En effektiv visuel og kropslig oplevelse. Foto: Anders Sune Berg
Mantraet, der fungerer som underbevidsthedens barrikade står højt og klart på bagvæggen i det kølige kontorlandskab. Foto: Anders Sune Berg
Mantraet, der fungerer som underbevidsthedens barrikade står højt og klart på bagvæggen i det kølige kontorlandskab. Foto: Anders Sune Berg

Leg med kontrol
Titlen på udstillingen viser sig at gemme på et paradoks. Det er nemlig ikke skønhedens virkelighed men virkelighedens skønhed, der synes undersøgt. “Forlad opfattelsen af dig selv” (Leave the notion of yourself behind) er den centrale opfordring og kan i sidste ende aflæses i udstillingens leg med kontrol. Den menneskelige udfordring i en kaotisk virkelighed. Men også en begrænsning, der gør, at man aldrig lever fuldt ud. Det kontrollerede univers, hvor alting bliver forklaret og kortlagt (dog hele tiden med ekstrem ironisk distance) i kontorlandskabet, forsvinder langsomt bag én, imens man går gennem den gradvis mørkere tunnel til et løssluppent univers, hvor kontrol er et fy-ord.

Det er stivhed og forloren klarhed, der hersker i udstillingens første del. På bagvæggen ses Torben Ribes reproduktioner af Per Kirkeby, understreget ved Ribes fingre, der er kommet med på en af kopierne. Foto: Anders Sune Berg

At kontrollere det ukontrollerbare
I første del af udstillingen er opfordringen en restriktion. Ferdinand Ahm Krags fantasifulde refortolkning af evolutionsteorien og Kristoffer Ørum og Anders Bojens science fictionprægede feltundersøgelse i Sydkorea forsøger således at kapere det ukontrollerbare. Men under den krampagtige kontrol og det finpolerede ydre (tydeligst illustreret ved Torben Ribes ubehjælpsomme reproduktioner af Per Kirkebyværker) dirrer mennesket og galskaben. Balancen er her fantastisk iscenesat og hele tiden modsvaret ved videoværkerne i kontorlandskabets skærme, der dæmrer af dystopi, screensaverens trivielle gentagelse og selvets længsel.

At slippe kontrollen
Men kontrollen slippes som sagt først fuldt ud i baglokalet. Rationaliteten skylles her så at sige ud med bongvandet. Det teatralske får overtaget, og ikke alle kan følge den iscenesættelse til dørs. En stor sølvpapirspik af Fie Norsker er for eksempel bare plat, og Ribes overdimensionerede og egentlig ret morsomme bøger virker fejlplacerede. Derimod er Maiken Bents installerede sadomasochistiske redskaber en fremragende illustration af kontroltematikken.

Et glimt af Fie Norskers sølvpapirspik, Jeanette Ehlers videoværk, der sampler Faster Pussy Cat Kill Kill! og den russiske film Stalker af Tarkovsky og sidst Maiken Bents s.m.-briks. Foto: Anders Sune Berg

Tækkers underbevidstheds leg med fremtiden bringer kunstneren på forsiden af alverdens kunstmagasiner, imens han griner næsten hånligt på vej til banken. Foto: Anders Sune Berg
Tækkers underbevidstheds leg med fremtiden bringer kunstneren på forsiden af alverdens kunstmagasiner, imens han griner næsten hånligt på vej til banken. Foto: Anders Sune Berg

Kunstner-ego og latter-epo
Jacob Tækkers videoværk i baglokalet twister tematikken på fornem vis. Hans selviscenesættende videoværk, hvor kunstnerens våde drøm om en fremtid med priser, forsider på alverdens kunstmagasiner og kæmpeudstillinger får fantastisk liv. Her mærker man, at det er kunstneren selv, som giver underbevidstheden frit løb, og det er hamrende skarpt og morsomt.

Der leveres ironi og humor så veleksekveret og i perfekte doser, der ikke standser men udfordrer hjernen med latter-epo, og det er kendetegnet ved denne udstilling, der kun få steder rammer luft og ikke lerdue.

Golden Enterprise er et københavnsk atelierfællesskab, der huser 11 unge kunstnere, som arbejder indenfor et bredt spektrum af medier og metoder. De overtog i 2006 deres lokaler på Vesterbro­gade 74 fra reality-stjernen Biker Jens, der tidligere drev en paintballbane på stedet. Kunstnerne har alle taget afgang enten fra Det Fynske Kunstakademi eller Det Kongelige Danske Kunstakademi indenfor en kort årrække, og kan siges at tilhøre den samme ge­neration. Uden tydelige visuelle eller indholdsmæssige fællestræk i deres tilgang til kunst har de besluttet at samarbejde omkring udstillingen We Came in Search of Immortality, but Found Reality på Overgaden.

Billedserie

Udstilling

We Came in Search of Immortality, but Found Reality – Golden Enterprise på Overgaden

28 jun 2008 17 aug 2008

Rikke Benborg, Maiken Bent, Anders Bojen, Kristoffer Ørum, Jacob Borges, Jeannette Ehlers, Ferdinand Ahm Krag, Fie Norsker, Torben Ribe, Stefan Rotvit, Jacob Tækker

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Der er en meget anbefalelsesværdig omvisning i udstillingen, hvor alt bliver klart for en:d. 27. juni kl. 18, 5. juli kl. 18, 10. juli kl. 18, 17. juli kl. 18, 24. juli kl. 18, 31. juli kl. 18, 7. august kl. 18, og 14. august kl. 18. Arrangeret af Anders Bojen og Kristoffer Ørum.

Jacob Tækker har sammensat et screeningprogram, der vises over to aftener: ons­dag d. 6. august kl. 19 og torsdag d. 7. august kl. 19. Part One: Benny Nemerofsky Ramsay (CA), Joost Conijn (NL), Bjørn Melhus (DE). Part Two: Oluf Breuning (CH), Guido van der Werve (NL).

Torsdag d. 3. juli kl. 19 vises filmen The Holy Mountain (1973) af Alejandro Jodorowsky, som er en stor del af inspirationen bag udstillingen (filmen er med engelske undertekster).

Arrangementerne er gratis.

Del artiklen

'Underbevidsthedens sejr'

Facebook