Nyt udstillingssted med videokunst på Aarhus Havn

Nyt udstillingssted med videokunst på Aarhus Havn

Stills fra Julian Rosefeldts filminstallation Manifesto, som vises på det nye udstillingssted 'O' Space på Aarhus Havn. Pressefoto

Et nyt udstillingssted, ’O’ Space, åbner på Aarhus Havn den 10. marts med Julian Rosefeldts filminstallation Manifesto. ’O’ Space er et tiltag under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Hvad er kunstnerens rolle i dag? Det er emnet i en ny filminstallation af Julian Rosefeldt, hvor filmskuespilleren Cate Blanchett spiller 13 roller, der vises samtidig på store skærme. Filminstallationen hedder Manifesto og orkestrerer 13 kunstneriske manifester af blandt andre Claes Oldenburg, André Breton og Jim Jarmush.

Julian Rosefeldt er kendt for sine visuelt overdådige og omhyggeligt koreograferede videoværker, der udforsker temaer som forskydning, fremmedgørelse samt socialt og psykologisk opbrud. Med inspiration fra film, kunst og popkultur, benytter Rosefeldt kendte filmiske greb til at føre tilskuerne ind i surrealistiske, teatralske universer, hvor indbyggerne er opslugt af hverdagens ritualer, og publikum forføres med humor i på én gang velkendte og fremmedgjorte verdener.

’O’ Space er et nyt udstillingssted for moderne kunst og film, skabt af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. I løbet af kulturhovedstadsåret præsenterer galleriet en række internationale og lokale kunstnere og deres værker.

Kilde: Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Det er gratis at opleve installationen, der vises fra 10. marts til 15. april.

Læs mere om ’O’ Space her

Kommentarer