Ny overinspektør på Aros

Ny overinspektør på Aros

Lise Pennington overtager stillingen efter Marie Nipper. Foto: Montgomery

Ny leder

Lise Pennington

ARoS
Se kort og tider

Mag.art. Lise Pennington overtager stillingen som overinspektør på Aros. Hun tiltræder den 1. januar 2016.

Tidligere på efteråret meddelte Aros, at Marie Nipper forlod posten som overinspektør efter tre år. Her et par måneder senere er museet så klar med afløseren. Fra det nye år er Lise Pennington museets overinspektør.

Hun er uddannet mag.art. i 2003 fra Aarhus Universitet og har været tilknyttet Aros siden 2007, hvor hun startede som inspektør. I det sidste års tid har hun dog fungeret som overinspektør, fordi Marie Nipper har været på barsel.

Bedst kvalificeret
I pressemeddelelsen fra museet fastslår museumsdirektør Erlend G. Høyersten, at Pennington var den stærkeste i feltet af kandidater, og at han glæder sig til deres fremtidige samarbejde.

”Lise er valgt ud fra sine stærke kunstfaglige, ledelsesmæssige, personlige kompetencer og de resultater, hun har opnået på ARoS. Hun bliver en central spiller i arbejdet med at nå de mål, som vi har sat i Aros’ visionsplan 2020,” udtaler han.

Pennington vil i fremtiden indgå som en del af ledelsen sammen med museumsdirektør Erlend G. Høyersten og administrationschef Henrik Ochsner.

Ny leder

Lise Pennington

ARoS
Se kort og tider

Del artiklen

'Ny overinspektør på Aros'

Facebook