Ny digtsamling af Claus Carstensen

Ny digtsamling af Claus Carstensen

Claus Carstensen. Foto: Anders Sune Berg

Bogreception
Onsdag 30 nov kl 16-18
Galleri Tom Christoffersen
Skindergade 5
1159 København K

Onsdag den 30. november udkommer Claus Carstensens femte såkaldte dødebog, digtsamlingen F.T. (der står for Fünftes Totenbuch). Dette fejres med en bogreception samme dag kl. 16 hos Galleri Tom Kristoffersen i København.

Forfald og dødsfald, tænder der knækker, mennesker der dør. F.T. indskriver sig i en serie af tidligere digtsamlinger (dødebøger), som har et nærtstående familiemedlems dødsfald som omdrejningspunkt. For nærværende er det Claus Carstensens morbroder, maleren Alfred Friis (1938-2016), som bogen er dedikeret til.

F.T. er sammensat af elementer og formater, der slynger sig ud og ind ad Carstensens digtsamlinger: noter, anagrammer, ekfraser, billeder, lister, afskrivninger, poetikker, manifester, tvangstanker, fejlciteringer osv. Digtsamlingen bliver en asynkron tidskapsel med en kompleksitet af aflejringer; sproglige, teoretiske, historiske såvel som samtidige.

Bogen, der består af 14 afsnit, er en pulsar: den accelerer, op og ned. Noget manes langsomt frem, noget forbandes, andet skylles ud. Udrensning, udskillelse, udslettelse.

Kilde: Antipyrine

F.T.
Claus Carstensen
Antipyrine, 2016
104 sider, 160 kr

Bogreception
Onsdag 30 nov kl 16-18
Galleri Tom Christoffersen
Skindergade 5
1159 København K

Del artiklen

'Ny digtsamling af Claus Carstensen'

Facebook