I denne serie portrætterer vi en række kunstnere, der i deres praksis berører spirituelle tilstande og erfaringer. Vi oplever netop nu en opblomstring af ‘spirituel kunst’, der føjer sig ind i en lang tradition i kunsten, som i sin natur er en oplagt portal til alternative virkelighedsforståelser. Den anden artikel i serien omhandler Tabita Rezaires sprælske praksis, hvori internettet altid overtrumfes af den kosmiske database.
“The internet is overrated, give us back telepathy!”
Et sådant udsagn kan man støde på i Tabita Rezaires spraglede og energiske kunstneriske univers og er måske et meget godt sted at starte i en praksis, hvor en allestedsnærværende teknologi-politisk kritik altid modsvares af en spirituel kraft. Selv kalder hun sin praksis for “digital healings-aktivisme”.
Hendes værker folder sig ud på skærme, som præsenteres i rumlige installationer, der ofte er organiseret som mandalacirkler eller tempellignende konstruktioner.
Hun er barn af internettet, og det ses i æstetikken, hvor interfaces ligger lag på lag, hvor chatbeskeder, skrivebordsvisninger, googlesøgninger, videobidder i kitschede afmaskninger – og meget andet – hvirvler rundt i skærmenes tomrum eller sprænges af hastige klip.
Rezaires er på ingen måder nogen nærig billedmager, og denne defokuserede og teknologiske visualitet spejler måske meget godt nettets grænseløshed og mangel på krop.
Kunstneren selv er ofte performeren, som taler til os som en præstinde i roterende trekantede pyramider eller fra bobler eller skyer i det uendelige skærmrum.
Internettet følger slaveruter
I Rezaires arbejde tænkes internettet som et territorium, der viderefører en kolonial tænkning og verdensorden. I kunstnerens optik er det en “white-supremacist-patriarchal-cis-hetero-globalized world screen”.
I videoinstallationen Deep Down Tidal anskueliggør de optrædende aktører såvel diskriminationen som ulighederne på internettet. Hvis du googler “Why African” er det første søgeforslag “Why African Countries are not Developing”. Og nej, internettet findes ikke i himlens skyer, men distribueres fra serverparker via kabler i havet, der – viser værket – følger tidligere slaveruter.
Den kosmiske database
Hos Tabita Rezaire overtrumfes internettets ganske vist store mængder data imidlertid altid af “den kosmiske database”, for kunstneren trækker på alle de spirituelle traditioner, der opererer ud fra den forståelse, at der i universet findes en form for orden, bevidsthed, kraft, energi eller helhed, som vi alle er en del af.
Kosmos er i den forstand en mega harddisk, der rummer overleveret viden på tværs af tid og sted – en universel bevidsthed. Jung taler om det kollektivt ubevidste, buddhisterne om Karma, Teosofferne om arkaiske arkiver – bare for at nævne nogle få spirituelle begrebsdannelser indenfor det felt.
Shamanisme, energikanalisering, telepati, lægeplanter, Nil-vand, visioner, astrologi og intuition er blot nogle af de veje, der i Rezaires værker udpeges som portaler til dette kosmiske depot. At gøre brug af disse “teknologier” er så at sige at oprette forbindelse til det “guddommelige internet”.
I Rezaires praksis er der en god portion Afrofuturisme – en strømning, hvor kunstnere med afrikanske rødder blander nyfortolkninger af gamle ikke-vestlige traditioner ind i et science fiction univers for at generobre deres historie.
Også kroppen er en vej til dyb viden – ikke mindst livmoderen og vaginaen. I videoværket Sorry for Real ser man således tre forgyldte kusser i et computerkabinet, mens en tekst flyder ind fra baggrunden: “The Vagina is the real Technology”.
Aktivisme mod dualisme og polarisering
Rezaires værk er aktivistisk i den forstand, at det kæmper mod den herskende kulturs uvidenhed om og nedgørelse og mistænkeliggørelse af hele det spirituelle felt. Spiritualitet er ikke blot et spændende, eksotisk billede hos Rezaire, men i stedet en investering i at blødgøre de strengt rationelle og undertrykkende hierarkier og den sind/krops dualisme, der er dominerende i vestlige paradigmer. For i stedet at skabe rum for en mere smidig, levende og fleksibel væren i verden, der søger det fælles i stedet for at skabe afstand og polarisering.
Et eksempel kunne være værket Ultra Wet – Recapitulation fra 2017, som rækker ud over en polariseret dem-og-os-tænkning og i en ellers markant feministiske værkpraksis tillige hylder maskuliniteten som en guddommelig kraft.
Humoristisk og håbefuldt overskud
Det handler altså ikke kun om at afsløre og kritisere magtens uhyrligheder, men også om at lindre og hele de historiske sår og de ubalancer, som verden er fanget i. Og kritikken fremføres ikke kun med harme men også med et humoristisk overskud.
Se blot videoværket Sorry for Real, 2015, hvor “Western World” ringer op på en svævende mobil og undskylder for alle sine overgreb og fordomme. I en evighed (15 minutter) undskyldes for slaveri, kolonialisme, segregation, apartheid, folkedrab på sorte og oprindelige folk, for videreførelse af den koloniale arv gennem kapitalistisk, hvidt overherredømme og hetero-patriarkat. Det bliver ved og ved, og kommenteres i tekstbeskeder med et rungende “LOL”.
Håbefuld er også videoinstallation Orbit Diapason, hvor vi i et bikube-formet rum kan opleve kunstnerens legende og eklektiske svar på de dominerende apokalyptiske scenarier – et svar der sætter biernes dans, sydafrikanske stencirkler, ruiner i Zimbabwe og fremmed liv i rummet op som alternativer til dommedagrøsterne.
Knus glasset
At træde ind i en ‘healings-installation’ af Rezaire er måske ikke at sammenligne med en ‘traditionel’ healingssceance med dæmpet belysning, varme lavasten og newage musik. Det er i stedet at træde lukt igennem den cyperspaceskærm, der tårner sig larmende og mægtigt op alle vegne i dag. Og her måske få øje på noget, der er større end skærmen, vi normalt ser alt igennem.
“Knus glasset og fald ind i glaspusterens ånde”, skrev sufi-digteren Rumi (1207–72). Måske kan Tabita Rezaires praksis anskues på den måde.
Fremfor alt er der (ud)veje i hendes kunstneriske univers, fordi værkerne forholder sig åbent og kreativt til en grundlæggende åndelig kraft under de repressive strukturer. I Rezaires værk er der simpelthen alternativer. Et enormt reservoir af dyb viden og helende energi, som vel at mærke – hvis det tilgås med medfølelse og et åbent hjerte – er fri af magten og til for alle.
Tabita Rezaire (f. 1989, Paris) har rødder i Guyana og Danmark. Hun skaber videoinstallationer og performances, hvor hun på en kritisk og legende måde forbinder sin kunstneriske praksis med spiritualitet, andre verdensbilleder og healingsmetoder. Udover sit virke som billedkunstner er hun også blandt andet yogalærer og doula (fødselshjælper).
