Forår på Kunsthal Charlottenborg

Forår på Kunsthal Charlottenborg

Janne Nes: Rød og Christina Augustesen: Colour spaces spring. Foto: Christoffer Askman

Forårsudstillingen, Charlottenborgs traditionsbundne, censurerede udstilling, har i år været en tilbagevendende kunstbegivenhed i 159 år. 2016-udgaven præsenterer værker, der spænder over både kunst, arkitektur og design.

Forårsudstillingen 2016 på Kunsthal Charlottenborg præsenterer kunstnere fra hele verden. Mange er fra Danmark og Nordeuropa, men bag de indsendte bidrag står også kunstnere fra lande som Sydkorea, Japan, Puerto Rico, Brasilien og Colombia.

Som det nævnes i årets katalog af jurymedlem Thorsten Sadowsky, er det tydeligt, at tidens flygtningedebat har sat signifikante spor i kunsten. Det presserende emne har også spillet en rolle i dette års censurerede udstilling; temaer som flugt, migration, grænser, erindring og glemsel går igen i mange af de forskelligartede værker, der i forening danner Forårsudstillingen 2016.

I alt har 818 kunstnere ansøgt om at deltage på Forårsudstillingen 2016, heraf er der udvalgt 117 kunstnere, der viser i alt 177 værker.

Jury og priser
Værkerne på Forårsudstillingen 2016 er udvalgt af en international jury bestående af: FOS (kunstner, DK), Molly Haslund (kunstner, DK), Anders Abraham (arkitekt, DK), Anton Alvarez (designer, SE) og Thorsten Sadowsky (kurator, CH).

Foruden værkudvælgelsen har juryen nomineret ti kunstnere til årets to priser: den nationale solopris og den internationale solopris, med hvilke der følger en invitation til at udstille i eget rum på Forårsudstillingen 2017.

De ti prisnominerede kunstnere er: Grant Aston (UK), Emilie Carlén (SE), Jasmina Cibic (SI/UK), Kåre Leander Ringling Frang (DK), Aase Seidler Gernes (DK), Esmeralda Kosmatopoulos (US), Daisuke Kosugi (JP/NO), Susanne Schwieter (DE), Mogens Ulderup (DK) og Jonas Paul Wilisch (DE).

Soloudstillinger 2016
I år vises to soloudstillinger skabt af sidste års soloprismodtagere. Møbeldesigneren Maria Bruun og arkitekten Anne Dorthe Vesters værk FRAGMENT udgør årets nationale soloudstilling, mens tyske Marlon Wobst er international soloudstiller med en serie malerier under titlen Twister.

Ana Rita Antorio: Evolutionary thinking at the camp. Foto: Christoffer Askman
Ana Rita Antorio: Evolutionary thinking at the camp. Foto: Christoffer Askman
Installationsview af værket Enclosure I + II. Foto: Christoffer Askman
Installationsview af værket Enclosure I + II. Foto: Christoffer Askman
Maria Bruun og Anne Dorthe Vester Fragment. Foto: Christoffer Askman
Maria Bruun og Anne Dorthe Vester Fragment. Foto: Christoffer Askman
Installationsview: Forårsudstillingen 2016. Foto: Christoffer Askman
Installationsview: Forårsudstillingen 2016. Foto: Christoffer Askman
Peter Johansson: Full fräs. Foto: Christoffer Askman
Peter Johansson: Full fräs. Foto: Christoffer Askman
Installationsview: Forårsudstillingen 2016. Foto: Christoffer Askman
Installationsview: Forårsudstillingen 2016. Foto: Christoffer Askman
Melissa Henderson: Say it out loud!. Foto: Christoffer Askman
Melissa Henderson: Say it out loud!. Foto: Christoffer Askman
Installationsview: Forårsudstillingen 2016. Foto: Christoffer Askman
Installationsview: Forårsudstillingen 2016. Foto: Christoffer Askman
Mathias Kessler: Sunset in simulcrum. Foto: Mathias Kessler
Mathias Kessler: Sunset in simulcrum. Foto: Mathias Kessler

Kommentarer

Del artiklen

'Forår på Kunsthal Charlottenborg'

Facebook