Udvandring - Ung færøsk samtidskunst
21 apr 2012 28 maj 2012
Silja Strøm, Halldis Olsen, Jóannes Lamhauge, Heiðrik á Heygum, Johan Martin Christiansen, Erla Marita Askham
Nordatlantens Brygge
Se kort og tider
Tidligere blev færøsk kunst ofte forbundet med klassiske bygde-, havne- og landskabsmotiver, men på den aktuelle udstilling Udvandring på Nordatlantens Brygge, kan man opleve, hvordan unge færøske samtidskunstnere bryder med denne tradition.
På udstillingen stilles der skarpt på seks repræsentanter fra den yngste generation af færøske kunstnere. Flere af dem er uddannet eller bosat uden for Færøerne. De anvender forskellige teknikker og medier, men har det fællestræk, at de motivmæssigt bryder med det, der traditionelt har været forbundet med kunst fra Færøerne. De vender i stedet enten blikket udad mod omverden, indad mod dem selv eller kigger på den færøske kultur med kritiske øjne.
Færøerne som tema er dog ikke fraværende på udstillingen, ligesom naturen stadig spiller en rolle i nogle af værkerne. Imidlertid har den unge generation alligevel skiftet motiv- og temakreds, og kredser i højere grad om egne livserfaringer og -betragtninger, kønsroller og identitetsspørgsmål.
Heiðrik á Heygum er kurator på udstillingen, og han betragter sin generations kunstneriske drejning, som et meget væsentligt skift i færøsk kunst og et udtryk for, at Færøernes tidligere isolation nu er fuldkommen brud. De unge kunstnere er i dag aktører på en global frem for en lokal kunstscene.
SE FLERE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER
Udstillingen Udvandring - Ung færøsk samtidskunst kan ses på Nordatlantes Brygge til og med 28/5 2012.
Udvandring - Ung færøsk samtidskunst
21 apr 2012 28 maj 2012
Silja Strøm, Halldis Olsen, Jóannes Lamhauge, Heiðrik á Heygum, Johan Martin Christiansen, Erla Marita Askham
Nordatlantens Brygge
Se kort og tider