Eva Frellesvig om Jens Birkholms coronalukkede udstilling ‘Fynbomaleren i Berlin’

Eva Frellesvig om Jens Birkholms coronalukkede udstilling ‘Fynbomaleren i Berlin’

Jens Birkholm, Fynbomaleren i Berlin, installationsvue, 2020. Foto: Andreas Bastiansen.

Eva Frellesvig er museumsinspektør på Faaborg Museum, og her fortæller hun om udstillingen Fynbomaleren i Berlin med værker af maleren Jens Birkholm, som hun har kurateret – en udstilling vi desværre ikke kan opleve lige nu pga. coronakrisen, men som du her alligevel kan få et indblik i.

Kan du fortælle lidt om udstillingen, som vi på grund af coronakrisen ikke kan opleve lige nu?

“Jens Birkholm er en af de centrale kunstnere på Faaborg Museum, og udstillingen er den første i næsten 50 år, hvor der præsenteres et meget bredt udvalg af Jens Birkholms værker. Jens Birkholm spænder vidt i sine motivvalg. Han var født og opvokset i Faaborg, hvor han blev udlært malersvend. Efter nogle år, hvor han rejste og arbejdede i Tyskland og Schweiz, slog han sig ned i Berlin, hvor han fik sin debut som kunstner. Her malede han en række socialrealistiske motiver af byens udsatte. Da han efter ti år i Berlin vendte hjem til Faaborg, tog han det socialrealistiske blik med og malede en række gribende billeder fra byens fattiggård. Men han tog også fat på en ny motivkreds, der ligger tæt op ad de øvrige Fynbomaleres med smukke landskaber og genrebilleder.

Jens Birkholm: Efterårsdag i skoven, 1907. Privateje.
Jens Birkholm: Efterårsdag i skoven, 1907. Privateje.

I eftertidens fortælling om Birkholm har det været de socialrealistiske motiver, der har fyldt mest. Hans nænsomme tilgang til at skildre mennesker uden indflydelse på deres egen situation hæver sig over tid og sted, og er således stadig relevant i dag. Ikke blot som et stærkt historisk vidnesbyrd om tidligere tiders forhold, men også som et stadigt aktuelt udsagn om, at ikke alle har mulighed for at være deres egen lykkes smed. Desuden åbner skildringerne for interessante spørgsmål om, hvilken rolle skønhed, æstetik og indhold har i kunst. Med malerier fra museets egen samling, som er forøget med adskillige hovedværker de seneste år samt indlån fra danske museer og Berlinsche Galerie, er det lykkedes at samle en bred repræsentation af værkerne fra tiden i Berlin.

Derudover vises der et meget stort udsnit af de værker, Jens Birkholm malede i og omkring Faaborg. Mange af disse er i privateje, og en hel del har ikke været vist tidligere og er ikke ellers tilgængelige. Derfor er udstillingen en enestående mulighed for at få et indtryk af Jens Birkholms alsidighed som kunstner.”

Jens Birkholm, Fynbomaleren i Berlin, installationsvue, 2020. Foto: Andreas Bastiansen.
Jens Birkholm, Fynbomaleren i Berlin, installationsvue, 2020. Foto: Andreas Bastiansen.

Er der planer om at forlænge udstillingen eller vise den senere?

“I betragtning af den nuværende situation er det et meget relevant spørgsmål, som vi ikke har taget endeligt stilling til endnu. Det afhænger naturligvis af den videre udvikling, og hvor længe museet bliver nødt til at være lukket for publikum. En forlængelse griber altid ind i andre planer og kræver nye aftaler med samarbejdspartnere og andre tiltag. Denne udstilling har været tilrettelagt med en lang visningsperiode, og indtil videre vises udstillingen stadig frem til den 18. april som oprindelig planlagt. Men fortsætter lukningen gennem længere tid, må vi genoverveje situationen. Det er den største særudstilling med Jens Birkholm gennem næsten 50 år, som præsenterer ny forskning og en række ellers ukendte værker, så det ville være meget ærgerligt, hvis åbningstiden bliver meget afkortet af nedlukningen.”

Jens Birkholm, Fynbomaleren i Berlin, installationsvue, 2020. Foto: Andreas Bastiansen.
Jens Birkholm, Fynbomaleren i Berlin, installationsvue, 2020. Foto: Andreas Bastiansen.

Hvordan påvirker situationen en institution som Faaborg Museum?

“Det er klart, at for en institution, hvor et af de primære formål er at præsentere mødet med kunsten, er det dybt frustrerende ikke at kunne holde åbent og ikke at kunne afholde arrangementer. Det er vores kerneydelse, som vi ikke kan levere, og når det drejer sig om særudstillinger, så er de jo i sagens natur midlertidige. Hensigten med særudstillinger er blandt andet at tilbyde vores publikum nye oplevelser og perspektiver, og der går et stort arbejde forud for en udstillingsrealisering. Som nævnt ovenfor kan der være forskellige grunde til, at en særudstilling ikke bare kan forlænges. I sidste ende betyder det naturligvis også et tab i vores vigtigste egenindtjeningskilde, nemlig entré-indtægten.

Bag den lukkede hoveddør arbejder vi videre med den del af vores arbejde, der til daglig er meget usynlig, nemlig planlægning af nye udstillinger og publikationer, forvaltning af samlingerne og meget andet, så vi mangler ikke opgaver. Der bliver nødvendigvis også brugt en del tid på ”hvad nu hvis”- scenarier i planlægningen samt løbende, nye beslutninger og ændringer i kølvandet på myndighedsudmeldingerne, der jo kommer med meget kort varsel. Når man, som vi, også samarbejder om særudstillinger på tværs af landet, så imødeser vi også risikoen for fremtidige ændringer, her foranlediget af nuværende problemer andre steder, og som sådan har lukningerne konsekvenser langt ud over deres faktiske løbetid.

Men det er en stor udfordring for os ikke at kunne gennemføre vores udadvendte aktiviteter, og selvom vi er mindre ramt end andre her i vores lavsæson, så savner vi meget vores gæsteliv i museet!”

Hvilke tanker gør I jer på Faaborg Museum om nedlukningen af kulturlivet?

“Hvis man skal se det helt generelt, så er det klart, at i forbindelse med noget så voldsomt som en pandemi med den trussel, den udgør for vores sundhedsvæsen, udsatte grupper osv., så må alle bidrage til at vende situationen, også kulturlivet. Det er dog ærgerligt at opleve, at der er en del, der betragter kulturlivet dels som noget, der kan undværes, og dels som noget, der i forvejen bare er en branche, der lever af subsidier og støtte.

Jens Birkholm: Legeplads Humboldthain, 1897-98. Faaborg Museum.
Jens Birkholm: Legeplads Humboldthain, 1897-98. Faaborg Museum.

Det er rigtigt, at der gives støtte til kulturlivet, men institutioner, der beskæftiger sig med kultur bidrager sandelig også til samfundsøkonomien og til andre erhverv. I et snævert perspektiv kan man godt sige, at kultur ikke opfylder de basale behov, mennesker har, for at opretholde livet, men i Danmark er de fleste mennesker heldigvis ikke i en situation, hvor det er brød på bordet og tag over hovedet, der er de væsentligste bekymringer i livet. ”Kulturlivet” – musik, teater, litteratur, historie og billedkunst – bidrager til, at vi kan reflektere over vores situation, tænke nye tanker og berige vores hverdagsliv. Det personlige møde med kunsten har stor værdi for mange mennesker, og bringer glæde og livskvalitet, selv om det er vanskeligt at måle. Kunsten udvider vores horisont og perspektiverer vores hverdag i forhold til den øvrige verden – alt sammen noget, der er utroligt vigtigt i et demokrati, hvor måden vi indretter samfundet på, skal drives af os allesammen.

Hvis man skal se på lukningerne endnu mere specifikt, fra museernes synspunkt, så er vi på museerne vant til at være opmærksomme på både rengøring og på vores publikum, og på hvordan de færdes i vores lokaler, hvor de fleste gæster nu i øvrigt pr. automatik holder god afstand under deres rundgang for at få den fulde kunstoplevelse selv. Vi mener derfor, at for mange museers vedkommende vil det være muligt at holde åbent uden nogen særlig risiko for at blive centre for smitte.”

Del artiklen

'Eva Frellesvig om Jens Birkholms coronalukkede udstilling 'Fynbomaleren i Berlin''

Facebook