Erigerede svanehalse

Det første, der møder mig, da jeg træder ind ad døren hos Galleri Nicolai Wallner er fire store oppustelige og hovedløse svaner. Øverst på deres enormt lange og stive hals er der tegnet et simpelt ansigt med to prikker som øjne og en opadvendt bue som mund.

Mens David Shrigley viser mig rundt i sin udstilling og præsenterer de indrammede papirarbejder, der hænger på væggen i en lang række og forbinder to af galleriets i alt tre rum, begynder luften at gå ud af de oppustelige svaner. Deres erigerede halse falder til jorden med et ordentligt brag, der giver genlyd i hele gallerirummet og får støvet til at lette fra gulvet.

Jeg kan ikke lade være med at grine som en hormonfyldt skoleelev med pik og patter på hjernen. Dér ligger de, Shrigleys svaner, med deres nu knap så stive halse. Endnu mindre elegante end før, mens luften siver helt ud af dem. Det er pinefuldt, så langsomt det går. 12 minutter tager det, før de oppustelige svanelignende skulpturer er helt slatne og klar til at få pustet luft ind i sig på ny.

”Deres lange udstrakte halse gør rejsningen og faldet ret dramatisk, og det tilfører en vis form for humor. Eller patos. Især når de taber luft. Det er som at invitere nogen til at se maling tørre”, fortæller Shrigley.

Shrigleys kunst appellerer til barnlige sjæle og de som mener, at kunst gerne må være sjovt og uhøjtideligt. Dette bliver meget tydeligt, da jeg beder ham om at forklare sine oppustelige svanelignende skulpturer:

”De handler om liv og død. Humørsvingninger. Action og ingen action. Og om ændring af lufttryk”.

At kunstneren vælger at referere til sine papirarbejder bag glasramme som ”Other Things” i sin udstillingstitel, Exhibition of Giant Inflateable Swan-Things and Other Things siger heller ikke så lidt om hans humor og selvironi.
Men Shrigleys værker er meget mere end blot drengestreger. De handler om hverdagens banaliteter og grundlæggende menneskelige forhold. Om liv og død, kærlighed og sorg, håb og frygt. Den form for dualisme i de modsatrettede udtryk gennemsyrer hele hans kunstneriske produktion. Hvad end der er tale om billedkunstværker, bøger, musik, merchandise eller skitser til tatoveringer.

Merchandise, badedyr og kunstværker

De oppustelige svanerne var oprindeligt produceret til en udstilling på Sprit Museum i Stockholm. Svanerne startede ud som en edition af små plastikfigurer på i alt 2.000 stk. Derefter blev han kontaktet af et merchandise-firma i Melbourne, som ønskede at lave dem om til badedyr, og det fik de lov til. Badedyrene gik viralt og blev til en kæmpe SoMe-succes. Nu har de undergået endnu en transformation og er blevet til kunstværker sat til salg og udstillet på et kommercielt galleri. Om idéen bag de hovedløse svaner fortæller Shrigley:

”De er del af en serie, jeg lavede, af dyr uden hoveder. Jeg har tegnet flere dyr, hvor det ser ud som om, de er født uden hoveder. Eksempelvis en kat, et egern, en abe og en struds. Idéen til serien fik jeg, mens jeg studerede på kunstakademiet (Glasgow School of Art red.). Tegningerne lavede jeg blandt venner som fælles underholdning. Sidenhen udviklede serien sig og tog form som faktiske kunstværker mange år senere, da jeg var stoppet med at ryge ’dope’ og begyndte at arbejde som professionel kunstner”.

Thumbs up til Japan

Med sine absurde proportioner minder de svanelignende skulpturer om thumbs up-skulpturen, som David Shrigley blev udvalgt til at lave til udstillingsplatformen The Fourth Plith på Trafalgar Square i London i 2016.

Men svaneskulpturen er ikke direkte influeret af denne skulptur, får jeg at vide. Til gengæld er der en god historie bag sammenhængen mellem de to skulpturer, der er tosset og helt i Shrigleys ånd:

“I forbindelse med thumbs up-skulpturen lavede jeg en museumsudstilling i Japan (Yumiko Chiba Associates red.) for godt et år siden. ‘Kan vi få lov at låne skulpturen?’, spurgte museet, og jeg svarede: ‘I teorien, ja, men den er stadig udstillet på Trafalgar Square, så I bliver nødt til at vente. Og så vejer den i øvrigt seks ton og er syv meter høj’.
Men jeg foreslog dem, at vi kunne lave en oppustelig version. Så vi lavede en oppustelig version af thumbs up-skulpturen på en sokkel i samme størrelsesforhold. De havde et virkelig stort udstillingsrum på museet, så det kunne lade sig gøre. Hver morgen blev skulpturen pustet op, og hver aften blev luften taget ud af den. Det var ret sjovt, og det morede mig især at se, hvordan skulpturen rejste sig og faldt sammen. Det var der, idéen til de oppustelige svaner opstod.”

De oppustelige svaner viser fint Shrighleys uprætentiøse tilgang til kunst. Men også kompleksiteten i hans tilsyneladende simple værker. Kunsthistorisk lægger de sig op ad den moderne konceptkunst, som blandt arbejder bevidst med værkernes kontekstuelle forhold til rummet, og hvordan man “fylder rum ud”. Og, som Shrigley siger, en god måde at gøre det på, er ved at bruge luft og skabe oppustelige værker. Til spørgsmålet om, hvorfor han har valgt svanen som sit motiv, svarer han kort og godt: ”Svaner er smukke og yndefulde dyr. Men det er ikke særlig yndefuldt ikke at have et hoved”.

Den store forskel mellem at arbejde og have et job

Shrigley fortæller, at han laver kunst, bøger, merchandise og musik, fordi han ikke gider at have et arbejde. Og det med ikke at gide at møde på job fra kl. 8-16 nævner han mere end én gang. Når man ser på Shrigleys spontane og hurtigt udførte tegninger og de værker, han har udstillet på Galleri Nicolai Wallner, kunne man godt forvente, at han er typen, der ryster ærmet, og så vælter idéerne ud. Og at der med en produktion så stor som hans må være meget, der er overladt til tilfældighederne. Men faktisk er han yderst struktureret omkring sin arbejdsgang i atelieret:

”Jeg starter typisk med at lave lister. Nogle gange er det skrevne lister, andre gange er listerne visuelle. Derefter har jeg et bestemt antal værker, jeg skal nå at lave i løbet af en dag. Jeg prøver bare at fylde papiret. Og det er i virkeligheden bare det. På en eller anden måde skaber værkerne sig selv. Det sværeste for en kunstner er at starte. Men når du sætter tid og sted af, synes kunsten at tage over og værkerne at lave sig selv. Det fungerer sikkert ikke sådan for alle, men sådan fungerer det for mig. Jeg arbejder otte timer hver dag. Det er som at gå på arbejde. Men det er ikke som at have et job.”, fortæller Shrigley.

Kæmpe svane i søen ved Egeskov Slot

David Shrigley er hovednavn på dette års Heartland Festival. På festivalens hjemmeside står der, at Shrigleys oprindelige ønske var at lave en oppustelig svane, som var større end Egeskov Slot.

”Det var sagt i sjov, men de tog det åbenbart ret bogstaveligt”, siger Shrigley. Det blev ’kun’ til en 13 meter høj oppustelig skulptur. Høj nok til at fylde en hel sportshal ud i højden. Dermed bliver denne udgave af den oppustelige svane til Shrigleys største tredimensionelle værk til dato, hvilket er noget af en sensation.

”Vil du have den her?”, spørger Shrigley og fisker et badge med skriften ”wear shoes” op fra sit penalhus, inden jeg takker og siger pænt farvel. På vej ud hører jeg de oppustelige svaner gnubbe sig op mod gallerivæggen bag dem og lyden af plastik, der spændes ud.
Luften er på vej ind i Shrigleys svaner igen.