Ai Weiwei i Aarhus

Ai Weiwei i Aarhus

Ai Weiwei. Foto: Gao Yuan

Der bliver stille, når manden taler, for han er et ikon, hvis personlighed og mytologi overskygger hans kunstneriske frembringelser. Ai var i Aarhus til åbningen af ny udstilling på Aros, og vi nåede netop lige at stille legenden et par spørgsmål.

Ai Weiwei er et ikon. Når han for en stund slipper opmærksomheden fra sin smartphone og taler lavmælt på pressemødet på Aros i forbindelse med lanceringen af den nye udstilling A New Dynasty – Created in China – ja, så bliver der stille.

Ai Weiwei har netop fået sit pas tilbage fra de kinesiske myndigheder og er for første gang i fire år fri til at rejse ud af landet. For museet er det selvfølgelig et scoop, at han har indvilget i at deltage på en gruppeudstilling – hvilket han efter sigende ellers har valgt fra.

Udstillingen er blandt andet blevet til i samarbejde med hans gode ven kuratoren Feng Boyi, og det er en udstilling, der vil søge at give et kinesisk blik på Kina og kortlægge, hvad der engagerer og udfordrer den kinesiske kunstner i dag. Den lidt nedladende varebetegnelse “made in China” er her erstattet af “created in China”. Udstillingen er foruden Ai Weiwei befolket af en række markante kinesiske kunstnere, hvoraf flere som eksempelvis Song Dong eller Zhang Xiaogang sikkert er velkendte figurer for det danske kunstpublikum.

Ai Weiwei under pressemødet. Foto: Ole Bak Jakobsen
Ai Weiwei under pressemødet. Foto: Ole Bak Jakobsen

Stille! Ai Weiwei taler
Som sagt: Der bliver stille på pressemødet, når Ai Weiwei taler. Alle lytter. Hvis ikke det var, fordi lyden fra en nærliggende videoinstallation blandede sig forstyrrende, ville man kunne høre en knappenål falde.

For ikonet Ai Weiwei har fået en ekstrem lydhørhed – i hvert fald i Vesten. Med fængslingen af ham i 81 dage i 2011 sparkede de kinesiske myndigheder sig selv i skridtet. Anklagen lød officielt på skattesvindel og distribution af pornografi, men med arrestationen knæsatte man faktisk betydningen af kunstnerens politiske aktivisme – og fik skabt en martyr og et internationalt emblem for ytringsfrihed og for kritikken af det repressive kinesiske styre.

Som den drevne kommunikator Ai Weiwei er, har han ikke været sen til at udnytte de enorme potentialer, der ligger i sådan et martyrium. Snart gik alle gæster på Venedig Biennalen 2011 rundt med poser med påskriften Free Ai Weiwei, Guggenheim-museet organiserede underskriftsindsamlinger for løsladelse, og selv en dansk udenrigsminister (konservative Lene Espersen) udtrykte ‘bekymring’ (uden dog at jokke alt for meget i handelsforbindelserne med stormagten i øst).

I dag er Ai Weiwei et brand. Nok er han kunstner, men hans værker ofres paradoksalt nok ofte ikke særlig meget opmærksomhed – (måske er de heller ikke stærke nok i sig selv?) Det er snarere aktivisten, der stjæler billedet. Ai Weiwei er idag noget nær hele verdens fremmeste fortaler for ytringsfrihed.

Ai Weiwei taler til verden – og kunsten.nu
Der kommer mange mennesker til et pressemøde, hvor Ai Weiwei deltager, og vi flokkes om manden for at få en udtalelse. Når man taler med ham, så taler han til hele verden, så at sige.

Jeg er dog heldig at få ham på tomandshånd et kort øjeblik, og jeg får spurgt ham, om han primært opfatter sig selv som kunstner eller menneskerettighedsaktivist.

“For mig giver det ikke rigtig nogen mening at skelne”, svarer han langsomt og lavmælt. “Jeg har ageret i mange år i kunsten, så ja, jeg er kunstner. Men jeg har fået nogle muligheder for at tale til en stor mængde mennesker. Jeg bruger selvfølgelig de muligheder, jeg har for at kommunikere via Twitter og Instagram, som har en global rækkevidde. Jeg mener ikke, der er nogen modsætning. Jeg anser mine holdninger og den måde, jeg forvalter mit liv på som et kunstværk”.

Er det så det mest betydningsfulde kunstværk, du har lavet?

“Det ved jeg ikke – men i hvert har det en betydning.”

I Vesten er der stor opmærksomhed om dine aktiviteter, men hvilken gennemslagskraft har de i Kina?

“Min kunst har en vis betydning for unge mennesker i Kina, fordi mange unge kommunikerer via internettet. Jeg vil ikke sige, jeg har nogen stor betydning i Kina. Der er en massiv kontrol, overvågning og censur fra myndighedernes side. Det siger sig selv, at kunsten ikke alene kan skabe store forandringer. Men jeg er en del af en større bevægelse. Tilbage i 1980’erne og 1990’erne kunne man ikke vise installationskunst og performancekunst på det nationale kunstmuseum i Kina. I dag kan det lade sig gøre. Det er en langsom udvikling – men tillæg ikke min indvirkning for stor betydning,” siger han beskedent.

Ai Weiweis bidrag til udstillingen: Yu Yi. Foto: Montgomery
Ai Weiweis bidrag til udstillingen: Yu Yi. Foto: Montgomery

Er Ai Weiwei en moderne supermand?
Inden jeg overlader Ai til den øvrige presse, kan jeg ikke dy mig. Vi står under hans bidrag til udstillingen. Værket Yu Yi er en stor svævende figur med små lys, der hænger oppe over vores hoveder. Det ligner en gigantisk supermand, der er fløjet ind fra Kina.

Er det et selvportræt, der viser Ai Weiwei svævende som en mytologisk figur på den internationale kunstscene?

“Nej, det har du helt misforstået,” ler han. “Figuren refererer til en særlig begravelsesdragt udført i jade fra Han Dynastiet for 2000 år siden. Figuren forbinder vores fortid og nutid, og peger på, at Kina i dag er en international magt af stor betydning.”

Udstillingen A New Dynasty – Created in China vises i perioden 21. november 2015 til 22. maj 2016. Udstillingen vil blive anmeldt senere på kunsten.nu.

Kommentarer

Del artiklen

'Ai Weiwei i Aarhus'

Facebook