Ville du klippes af en 10-årig?

Ville du klippes af en 10-årig?

Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children kunne blandt andet opleves under festivalen Liveart for Børn i Nikolaj Kunsthal. (Pressefoto)

Billedserie

Festival

Liveart for Børn

6 feb 2014 16 feb 2014

Line Skywalker Karlström, Ulla Hvejsel, Francesca Romana Ciardi, Márcio Carvalho, Peter Holmgaard, Børnehuset Vor Frue, Søren Berner, Seimi Nørregaard, Mammalian Diving Reflex

Nikolaj Kunsthal
Se kort og tider

Liveart for Børn er verdens første performancekunst-festival for børn, og i Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children er det børnene selv, der udvider normerne for, hvad børn kan og må.

Jeg glemmer aldrig udtrykket i min tantes ansigt, da min fætters storebror trak nissehuen af sin lillebror, som jeg forinden havde leget frisør med på 1. sal i mit barndomshjem. Det var juleaften 1990, jeg var 5 år, og det er et af de få minder, der går så langt tilbage.

For lad mig sige det sådan – min tante var ikke ligefrem positivt overrasket over min udvikling af den nydelige og familiefoto-egnede frisure, som hun havde betalt dyre domme for hos en voksen salonkyndig. Jeg havde tydeligvis overskredet en grænse for, hvor realistisk en leg må blive for en 5-årig.

Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children, 2014. (Foto: Mammalian Diving Reflex)
Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children, 2014. (Foto: Mammalian Diving Reflex)
Det er for børn…
Hos frisørsalonen Stone har voksne i dagene op til vinterferien kunnet få klippet håret gratis – af børn. Denne performance er en del af festivalen Liveart for Børn, som finder sted på Nikolaj Kunsthal i vinterferien.

Festivalen kalder sig ‘verdens første performancefestival for børn’ og byder på aktiviteter som ”tegn en performance”, ”byg en hule” og ”spis en frøsnapper til”.

Service i børnehøjde
Jeg skulle mødes i frisørsalonen Stone med en bekendt, der trængte til en studsning og ikke var bleg for at overlade en saks til en 10-årig.

Knap har jeg begivet mig op ad stentrappen til den lille salon ved Nikolaj Plads før Omar Abdel-Majid, 11 år, fra 4.U på Sønderbro Skole, byder mig velkommen i salonen og beder mig tage plads foran spejlet.

Der er et væsentligt højere støjniveau, end i den salon hvor jeg normalt får bleget lokkerne. Omar har i dag haft fire klippekunder, men det var dog ikke selve klippeteknikken, der viste sig at være en udfordring.

Peter Rosenqvist fra frisørsalonen STONE giver lektion. (Foto: Mammalian Diving Reflex)
Peter Rosenqvist fra frisørsalonen STONE giver lektion. (Foto: Mammalian Diving Reflex)

”Der var en dame her med rigtig meget overskæg. Så det var lidt svært ikke at kigge på det. Jeg kom til at grine, men så sagde jeg bare til hende, at jeg var kommet i tanker om noget rigtig sjovt!,” siger Omar.

Barnlig effektivitet
Gennem vinduerne ind til Stone kunne salonen godt se overvældende kaotisk ud. Men ingen nyankomne i salonen såvel som potentielle kunder fra gaden føler sig overset. På lyntid bliver kunder vist til salonstolen og nogle har fået både klipning og styling på under en halv time.

Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children, 2014. (Foto: Ellen Friis)
Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children, 2014. (Foto: Ellen Friis)
Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children, 2014. (Foto: Mammalian Diving Reflex)
Mammalian Diving Reflex: Haircuts by Children, 2014. (Foto: Mammalian Diving Reflex)

Eva Verity, fra det forskningsbaserede kunstatelier Mammalian Diving Reflex fortæller, at det at klippe voksnes hår, tit er en af de ting, som børn nævner, når de bliver spurgt, hvad de ikke må for voksne.

”Vi klippede en dame, der var virkelig glad for den nye frisure, vi havde givet hende. Hun sagde, at hun faktisk altid er blevet kaldt for ’klagedamen’ hos sine frisører. For hun synes altid, at de gør det forkert,” fortæller Oliver Lund, 11 år, fra 4.U på Sønderbro Skole, stolt.

Maja og Ali på hver sin side af Kasper Stensgaard Sørensen. (Foto: Louise Møhl)
Maja og Ali på hver sin side af Kasper Stensgaard Sørensen. (Foto: Louise Møhl)
Ikke så meget sladder
Jeg har dårligt nået besvare spørgsmål fra mange nysgerrige unge frisører om, hvor jeg kommer fra, og iagttage hvor elegant folk bliver dirigeret rundt i den lille salon, før min bekendte Kasper Stensgaard Sørensens frisure er færdig.

Han har også fået effektiv behandling, for Maja har taget den venstre side af Kaspers hår og Ali har taget den højre.

Alis største ønske for dagen havde været at få en klippekunde, der kom ind og bad om at blive skaldet. For så kunne han tage trimmeren i brug. I manglen på den ideelle kunde kommer Ali på at tage Kaspers ’fimrehår’ i nakken.

”Ja, der er ikke så meget ugebladssladder her,” påpeger Kasper Stensgaard Sørensen.

Læs mere om Liveart for Børn: http://liveart.dk/lab/index.html

Læs mere om Haircuts by Children: http://www.nikolajkunsthal.dk/da/arrangementer/vinterferie-live-art-born

Læs mere om Mammalian Diving Reflex: http://mammalian.ca

Billedserie

Festival

Liveart for Børn

6 feb 2014 16 feb 2014

Line Skywalker Karlström, Ulla Hvejsel, Francesca Romana Ciardi, Márcio Carvalho, Peter Holmgaard, Børnehuset Vor Frue, Søren Berner, Seimi Nørregaard, Mammalian Diving Reflex

Nikolaj Kunsthal
Se kort og tider

Del artiklen

'Ville du klippes af en 10-årig?'

Facebook