Seimi Nørregaards nye udstilling SKJUL udspiller sig på samme måde som Væggene har ører i omgivelser, hvor hverdagslige genstande antyder hjemlig tryghed. Hvide lagner hænger på udspændte tørresnore i en skovlignende scenografi. Som lette optegninger i luften dannes svajende vægge, der på en og samme tid afdækker og skærmer. Vi skjuler os, men for hvem? Som et gennemgående element i Nørregaards installationer udfoldes værket ofte for publikum af en performer.

I SKJUL er det den stereotype MOR-figur, der beboer installationen: MOR opdrager, bekymrer sig, skaber tryghed, ønsker at vide alt og ved, når vi lyver. Hun lyver med, glemmer sig selv, ofrer sig. MOR fylder som et tungt åndedrag i den omsluttende scenografi bestående af ophobninger af hjemmets velkendte inventar. Publikum væves ind i et sanseligt fortættet virvar af objekter og tekstiler som et net af kollektiv erindring. Hvad er det vi gemmer på?

Se med, når Seimi Nørregaard fortæller om sin særlige måde at skabe kunst på.

Kilde: SVK