#VærkDinVerden x Kunsten.nu: Kristoffer Akselbo

#VærkDinVerden x Kunsten.nu: Kristoffer Akselbo

Still fra Kristoffer Akselbos video til #VærkDinVerden

Otte danske kunstnere har til kunstkampagnen #VærkDinVerden skabt nye værker, der undersøger, hvad kunst kan og gør, når vi møder den i vores dagligdag.

Kristoffer Akselbo har skabt et kunstnerisk koncept i Gersager Parken i Greve, der tager idéen om kunstværket som et menneske med hjerte, tanker og følelser helt bogstaveligt. Hos ham er kunstværket ligesom et menneske med behov for socialt samvær og med daglig interaktion med andre. Han har forvandlet beboerne i boligområdet til blå avatars. De fungerer som talerør for det kunstværk, de har i deres tunnel – Hjertemix af Helle Hove og Karoline H. Larsen. De mange avatarer er symboler på kunstværkets position og betydning i boligområdet.

“Hvis kunstværket var et menneske, ville det være meget selvcentreret. Det ville opfordre folk til at bidrage med sit liv og sin deltagelse, men i sidste ende få alt til at handle om sig selv,” siger Kristoffer Akselbo.

Se alle filmene her

#VærkDinVerden er en opfordring til at dele, opleve og tale om kunsten omkring os. Hele november måned bliver kunsten sat på dagsordnen, når kunstkampagnen ruller henover landet. Otte danske kunstnere har skabt nye værker, der undersøger, hvad kunst kan der, hvor den er, og spørger, hvad den gør ved dem, hvis virkelighed den blander sig i. Værkerne kan opleves i denne videoserie samt på seks steder på tværs af Danmark, hvor kunst er en del af virkeligheden.

Kunstpris

Som en del af kampagnen lanceres også en ny kunstpris, der kårer det vildeste sted med kunst i Danmark, baseret på nomineringer. Alle kan være med og opfordres til at bruge hashtagget #værkdinverden, når de møder et kunstværk i deres hverdag.

Projektet realiseres af Råderum med støtte fra Bikubenfonden og Statens Kunstfond.

Del artiklen

'#VærkDinVerden x Kunsten.nu: Kristoffer Akselbo'

Facebook