Under bevidsthedens radar

Under bevidsthedens radar

Salvador Dalí Wilhelm Tells gåde, 1933. (Foto: Terje Östling)

Billedserie

Udstilling

Supersurrealisme

29 okt 2012 20 jan 2013

Gudrun Åhlberg-Kriland, Joel-Peter Witkin, Peter Weiss, Magnus Wallin, The Unholy, Jerry Uelsmann, Tristan Tzara, Rosemarie Trockel, Arthur Tress, Toyen, Otmar Thormann, Essias Thorén, Dorothea Tanning, Uno Svensson, Lena Svedberg, Max Walter Svanberg, Paul Strand, Thore Sonesson, Ulf Sjöstedt, Ljubomir Ŝimunic´, David Alfaro Siqueiros, Werner Rohde, Odilon Redon, Siri Rathsman, Ulf Rahmberg, Giavanni Battista Piranesi, Francis Picabia, Karl Axel Perhrson, Georges Papazoff, Meret Oppenheim, Axel Olson, Erik Olson, Stellan Mörner, Barbara Morgan, Joan Miró, Arno Rafel Minkkinen, Ralph Eugene Meatyard, Marshall McLuhan, Roberto Matta, Man Ray, René Magritte, Gunnar Löberg, Wifredo Lam, David Krantz, Klubb Kristallen, Hilma af Klint, Paul Klee, André Kertész, Line Skywalker Karlström, JULIACKS, Sven Jonson, Allen Jones, Sven-Erik Johansson, Lotte Jacobi, Carsten Höller, Valentine Hugo, Paul Hill, Jenny Grönvall, Ralph Gibson, Alberto Giacometti, Jens Fänge, Karin Frostenson/Lars Hillersberg, Wilhelm Freddie, Max Ernst, Paul Eluard, Thea Ekström, Nathalie Djurberg, Salvador Dalí, Douglas Coupland, Francesco Clemente, Giorgio de Chirico, Henri Cartier-Bresson, Alexander Calder, Veronika Bromová, Manuel Alvarez Bravo, Victor Brauner, Brassaï, André Breton, Louise Bourgeois, Hans Bellmer, Guiseppe Arcimboldo, Eva Aeppli

Moderna Museet Malmö
Se kort og tider

Supersurrealisme er et (kirurgisk) snit på tværs af 500 års kunsthistorie. Operationen på Moderna Museet Malmö lykkes ikke helt, men patienten (de mange fantastiske værker) overlever i dén grad.

Supersurrealisme undersøger surrealisme i en udvidet udgave – eller måske nærmere surrealisme som et mentalt set-up, en strategi eller tilgang til værkets skabelse. Heri finder udstillingen sin energi.

Udstillingen, der fylder hele museet, er tænkt i tre ”kapitler”: før, under og efter den klassiske surrealisme. Altså kunstnere, der (muligvis) inspirerede surrealisterne, surrealismens guldalder og den surrealistiske optiks betydning for eftertiden.

Meret Oppenheim Ma Gouvernante, 1936. (Pressefoto)
Meret Oppenheim Ma Gouvernante, 1936. (Pressefoto)
Glædet gensyn uden overraskelser
Alene kapitlet om den klassiske surrealisme gør det værd at tage til Malmö.

Listen af surrealistiske mestre – som fx. Éluard, Magritte, Ernst, Man Ray, Miró, Bourgeois og vores egen Freddie – er omfattende.

Selvom overraskelserne er få (ligesom antallet af egentlige hovedværker), så er det ”live” gensyn med værker som Salvatore Dalís Vilhelm Tells Gåde fra 1933 og Meret Oppenheims Ma Gouvernante, 1936 en stor oplevelse. 

Her får vi en fin opsummering af surrealismens grundtanke: At kunstneren skulle nå det ægte og virkelige værk ved at arbejde uden om fornuft og moral – og at muligheden for at skabe ucensureret bestod i et konsekvent arbejde med det underbevidste, hallucinationer og ikke mindst med tilstanden mellem drøm og vågenhed.

Udstillingsview med Casten Höllers Giant Triple Mushroom, 2012 i forgrunden. I baggrunden skimtes Nathalie Djurbergs claymation-video Florentin, 2004. (Foto: Terje Östling)
Udstillingsview med Casten Höllers Giant Triple Mushroom, 2012 i forgrunden. I baggrunden skimtes Nathalie Djurbergs claymation-video Florentin, 2004. (Foto: Terje Östling)

Forløbere?
Den erkendte vigtighed af menneskets psyke forfølges i udstillingens to andre kapitler. Og, dét kommer til at halte gevaldigt i kapitlet om tiden før den klassiske surrealisme.

Mens Guiseppe Arcimboldo, eksemplificeret i hans portræt af Rudolph II med titlen Vertumnus fra 1591, var en forløber og inspirationsfigur for surrealisterne, så er valget af de øvrige værker ikke logisk. Jeg har svært ved at se, at Piranesis romerske Vedute som præ-surrealistiske.

Eftertiden
Meget mere kød – også i bogstavelig forstand – er der i præsentationen af tiden efter den klassiske surrealisme. Surrealisterne satte en mental bevægelse i gang, der provokerede samtiden og formede eftertiden.

Guiseppe Arcimboldo Vertumnus, 1591. (Foto: Terje Östling)
Guiseppe Arcimboldo Vertumnus, 1591. (Foto: Terje Östling)
Alice i Eventyrland
Åbningsscenen er Carsten Höllers tre oversize svampe fra 2012.

I samspil med især lydsiden fra Nathalie Djurberg clay-mation Florentin fra 2004 vækker svampenes uventede størrelse associationer til passager fra Alice i Eventyrland.

At lade den simple, carnival-agtige musik blande sig med de øvrige værker (frem for at skærme lyden af) er en fin kuratorisk prioritering. Den surreelle stemning slås an med det samme.

Ja, og så passer det syrede, uhyggelige præg og pædofili-hævn tematikken i Nathalie Djurbergs værk glimrende ind. 

Krop og seksualitet
I Veronika Bromovás fotografiske selvportræt Open Legs fra 1996 ses kunstneren liggende med spredte ben, mens hun fastholder vores blik med sit. Billedets pornografiske udtryk – vi ser op mellem hendes ben – forvrænges, da huden er skrællet af. Den seksuelle situation får en paradoksal modvægt ved, at hendes køn fremstilles i stil med de tværsnit, der findes i anatomiske lærebøger.

Bromovás værk er det mest eksplicitte eksempel, men flere af værkerne i denne del af udstillingen kredser om surrealistiske grundmotiver som krop, køn, seksualitet.

Ukendte værker – heldigvis
En stor gevinst ved “tiden efter” kapitlet er, at det besidder en fin vægtning af forholdet mellem fotografi, montage, film, maleri, skulptur og installation. Læg hertil, at der præsenteres en række værker, som ikke altid vises. Eksempelvis Ljubomir Šimunics dragende intense videoværk Gerdy, The Wicked Witch fra 1973-76, hvor passager fra skrækfilm glider sammen med krigsoptagelser og psykedeliske billeder. Et værk med en klar surrealistisk “feeling”.

Stillbillede fra Florentin, Nathalie Djurberg, 2004. (Pressefoto)
Stillbillede fra Florentin, Nathalie Djurberg, 2004. (Pressefoto)

Samlingernes muligheder
Her kan kun konturerne om udstillingen tegnes. For Supersurrealisme er særdeles omfangsrig og broget. Når man er tilbage på gaden, har man mødt værker af omkring 90 kunstnere fordelt over 500 år.

På et overordnet – måske mere udstillingsnørdet – plan er Supersurrealisme ydermere interessant, idet den bygger på Moderna Museets (Stockholm) egen samling. Som sådan udtrykker udstillingen et ønske om at bringe samlingerne i spil.

For mange museer er samlingen en legitimerende størrelse uden særlig udstillingsmæssig konsekvens. Samlingen er et fyldstof mellem særudstillingerne af værker ude fra. Moderna Museet skal have ros for sin “samlings-særudstilling”. Heldigvis kan det noteres, at vi herhjemme undertiden kan opleve lignende initiativer i retning af en ”samlings-revival”.

René Magritte Den Røde Model, 1935. (Pressefoto)
René Magritte Den Røde Model, 1935. (Pressefoto)
Hvad er supersurrealisme?
Den enkle forklaring er, at surrealisme er “super”: dens ideer lever i bedste velgående.

I det lys kunne billedet af eftertiden have været mere nuanceret – men selv Moderna Museets samling har trods alt begrænsninger.

I en tekst forklarer udstillingens kurator endvidere, at Supersurrealisme bygger på en overbevisning om, at surrealismens projekt har bidt sig fast i vores mentale “set-up”.

Og, at mediesamfundet – accelereret af internettet – har gjort vores underbevidsthed synlig. Ideer, drømme, lyster, “you name it”: alt er på nettet. Den betragtning er det svært at være uenig i.

Imidlertid oplevede jeg ikke denne betragtning som en pointe i selve udstillingen.

Udstillingen gør ikke én klogere på, hvad det super-surrealistiske er IRL, og hvor synlige vores inderste, mørke lyster og drømme er, når det kommer til stykket. Ej heller præsenteres vi for ny viden om den klassiske surrealisme.

Derimod gør udstillingseksperimentet det muligt at følge surreelle motiver og linjer på tværs af tid – vel at mærke i en række glimrende og vedkommende værker, der (næsten) alle arbejder under bevidsthedens rader.

Performance:

9.-11. november kl. 18:00

Shadow Theatre af The Unholy (Lisa Jeannin, Rolf Schuurmans, Per-Henrik Fredriksson og sköldpaddan Vilhelm).

20. januar kl. 18:00

JULIACKS sammen med indbudte borgere fra Malmö.

Talks og forelæsninger:

20. november kl. 18:00

Surrealismer: Musik.

Filosof Fredrik Stahlénius introducerer og giver eksempler på den surrealistiske musik.

4. december kl. 18.

Surrealismer: Teater.

Etzel Cardeña (kunstnerisk lede af The International Theatre of Malmö ITM) giver en introduktion til det surrealistiske teater og præsenterer ”staged readings” af første akt af If you please af André Breton og Philippe Soupault samt den sidste akt af When five years pass af Federico García Lorca med skusespillere fra ITM. Foregår på engelsk.

Billedserie

Udstilling

Supersurrealisme

29 okt 2012 20 jan 2013

Gudrun Åhlberg-Kriland, Joel-Peter Witkin, Peter Weiss, Magnus Wallin, The Unholy, Jerry Uelsmann, Tristan Tzara, Rosemarie Trockel, Arthur Tress, Toyen, Otmar Thormann, Essias Thorén, Dorothea Tanning, Uno Svensson, Lena Svedberg, Max Walter Svanberg, Paul Strand, Thore Sonesson, Ulf Sjöstedt, Ljubomir Ŝimunic´, David Alfaro Siqueiros, Werner Rohde, Odilon Redon, Siri Rathsman, Ulf Rahmberg, Giavanni Battista Piranesi, Francis Picabia, Karl Axel Perhrson, Georges Papazoff, Meret Oppenheim, Axel Olson, Erik Olson, Stellan Mörner, Barbara Morgan, Joan Miró, Arno Rafel Minkkinen, Ralph Eugene Meatyard, Marshall McLuhan, Roberto Matta, Man Ray, René Magritte, Gunnar Löberg, Wifredo Lam, David Krantz, Klubb Kristallen, Hilma af Klint, Paul Klee, André Kertész, Line Skywalker Karlström, JULIACKS, Sven Jonson, Allen Jones, Sven-Erik Johansson, Lotte Jacobi, Carsten Höller, Valentine Hugo, Paul Hill, Jenny Grönvall, Ralph Gibson, Alberto Giacometti, Jens Fänge, Karin Frostenson/Lars Hillersberg, Wilhelm Freddie, Max Ernst, Paul Eluard, Thea Ekström, Nathalie Djurberg, Salvador Dalí, Douglas Coupland, Francesco Clemente, Giorgio de Chirico, Henri Cartier-Bresson, Alexander Calder, Veronika Bromová, Manuel Alvarez Bravo, Victor Brauner, Brassaï, André Breton, Louise Bourgeois, Hans Bellmer, Guiseppe Arcimboldo, Eva Aeppli

Moderna Museet Malmö
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Under bevidsthedens radar'

Facebook