Ugens Kunstner – A Kassen

Ugens Kunstner – A Kassen

A Kassen: Terrazzo Floor, 2011. En knust statue ender som terrazzogulv i et galleri. Pressefoto.

Vis billedserie

Udstilling

Secret Garden

11 maj 2012 21 okt 2012

Vinyl-terror & -horror, Thomas Øvlisen, Tove Storch, Henrik Plenge Jakobsen, HuskMitNavn, Jeanette Hillig, Jesper Dalgaard, Lisbeth Bank, A Kassen

Gl. Holtegaard
Se kort og tider

Kunstnergruppen A Kassens værker er ofte så diskrete, at deres absurde og elegante forandring af vante kontekster end ikke bemærkes af forbipasserende. I juni åbner kunstgruppen en soloudstilling i Madrid og deltager netop nu i gruppeudstillingen Secret Garden på Gl. Holtegaard.

Kunstnerne kort
Kunstnergruppen A Kassen blev dannet i 2004 og består af Christian Bretton-Meyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen og Tommy Petersen. Karakteristisk for A Kassen er en kunstnerisk praksis, der spænder over stedsspecifikke og performative installationer, fotografier og skulpturer.

A Kassen: fra venstre mod højre: Søren Petersen, Tommy Petersen, Christian Bretton-Meyer og Morten Steen Hebsgaard. Pressefoto.
A Kassen: fra venstre mod højre: Søren Petersen, Tommy Petersen, Christian Bretton-Meyer og Morten Steen Hebsgaard. Pressefoto.

A Kassen er optaget af mulighederne i vores omgivelser. Deres kunst integrerer sig i de steder, de bliver udstillet i og med henvisninger til det sociale rum, der omgiver kunsten, undersøger gruppen forhold omkring konstruktionen, forståelsen og fortolkningen af selve kunstværket. Gruppen eksperimenterer ofte med hverdagens banale og trivielle genstande, men de sættes ind i en ny ramme og får derved en anden betydning.

Baggrund og praksis
Gennem en kombination af humoristiske, æstetiske og abstrakte strategier eksperimenterer A Kassen med mødet mellem værk og publikum ved at gentænke udstillingssituationen og hverdagen gennem konstruerede situationer.

Flip Facade, 2010. I 2007 brændte en bygning ned på torvet i Nykøbing Falster. Facaden, som fik lov til at stå for at skjule den tomme grund, vendte A Kassen på hovedet. Pressefoto.
Flip Facade, 2010. I 2007 brændte en bygning ned på torvet i Nykøbing Falster. Facaden, som fik lov til at stå for at skjule den tomme grund, vendte A Kassen på hovedet. Pressefoto.
Flip Facade forvandler et symbol på økonomisk afmatning og spekulation til noget positivt. Fra at være en skamplet forekommer facaden nu nærmest skulpturel.
Flip Facade forvandler et symbol på økonomisk afmatning og spekulation til noget positivt. Fra at være en skamplet forekommer facaden nu nærmest skulpturel.

Gruppens performative installationer udføres til tider af gruppen selv, men i overvejende grad af enten en række statister, som hyres til at indgå i værkerne, eller af selvkonstruerede Storm P-agtige maskiner. Værkerne indgår sømløst i deres omgivelser; de er ofte så subtile og diskrete, at deres absurde og elegante forandring af vante kontekster end ikke bemærkes af forbipasserende.

A Kassens konceptuelle værkpraksis bevæger sig på grænsen mellem kunst og ikke-kunst, hvor små hverdagsobjekter ændres til rumlige igangsættere for en oplevelse.

Drip, 2006. Fra en kunstig vandskade i loftet drypper det med hvidvin. En statist fanger dråberne i et glas. Pressefoto.
Drip, 2006. Fra en kunstig vandskade i loftet drypper det med hvidvin. En statist fanger dråberne i et glas. Pressefoto.
Det er for eksempel tilfældet med A Kassens performative installation Drip, 2006, som består af en kunstig vandskade i galleriloftet. I lokalet står en stillestående statist, der umiddelbart kan forveksles med en ganske almindelig udstillingsbesøgende. Men ved nærmere eftersyn bliver det tydeligt, at der fra vandskaden langsomt drypper hvidvin ned i statistens glas, som drikker vinen i takt med, at glasset fyldes.

Værket tilbyder et kritisk perspektiv på de absurditeter, der kan opstå i bestemte situationer – både i kunstverdenen og i vores hverdag. I denne forstand udgør værkerne en kritik af institutioner og henleder opmærksomheden på, hvordan vi sædvanligvis handler og navigerer i bestemte sammenhænge.

Navnet A Kassen indikerer da også et ironisk og selverkendende syn på kunstverdenen og er i sig selv et eksempel på gruppens metode, hvor ironi og indsigt benyttes til at fremkalde refleksioner over mødet mellem kunst og publikum.

Beskrivelse/analyse af et karakteristisk værk
Værket Equalize fra 2011 består af en lygtepæl, der ligger på gulvet, men til forskel fra almindelige og helt lige lygtepæle, slår denne et knæk på pælen. Lygtepælen lyser trods dét, at den er skåret over på midten. Lampen er i bogstaveligste forstand blevet revet ud af sin oprindelige placering i det offentlige rum, og er blevet bevidst (mal)placeret som en mærkværdig skulptur.

Equalize, 2011. Pressefoto.
Equalize, 2011. Pressefoto.

Ved at flytte lygtepælen fra et sted til et andet – her til gallerirummet – og derved ophøje den ellers banale hverdagsgenstand til kunstværk, sætter A Kassen spørgsmålstegn ved kunstmarkedet samt galleriet  og museet som institution.

Equalize, 2011. Pressefoto.
Equalize, 2011. Pressefoto.
Et fotografi af gadelampen, inden dens flytning til galleriet, hænger ved siden af på væggen, hvor man kan se den i sin oprindelige og tiltænkte funktion i en park ved en bænk. Alt i motivet er forskudt – selv rammen har forrykket sig nogle centimeter – undtagen selve lygtepælen, som på grund af forskydelsen i billedet nu ser normal ud. Prøver man at få resten af motivet ind på plads, bliver lygtepælen i stedet forskudt.

Det er umuligt at få det hele til at gå op, og uoverensstemmelsen i billedet udfordrer vores forestillinger og forventninger til det, vi ser og tvinger os til at opfatte vores ellers vante omgivelser på ny.

Portfolio

Terrazzo Floor, 2011.En marmorstatue fjernes fra sine vante omgivelser og fotograferes i et galleri.
Terrazzo Floor, 2011.En marmorstatue fjernes fra sine vante omgivelser og fotograferes i et galleri.

Terrazzo Floor, 2011. Statuen knuses, blandes med cement og hældes ud over gulvet i galleriet som et traditionelt terrazzogulv.  Fotografiet af statuen udstilles sammen med gulvet.
Terrazzo Floor, 2011. Statuen knuses, blandes med cement og hældes ud over gulvet i galleriet som et traditionelt terrazzogulv. Fotografiet af statuen udstilles sammen med gulvet.
Window to the World, 2009, glas fra facaden på den prisvindende bygning, som huser museet MUSAC i León, fjernes og installeres i museet.
Window to the World, 2009, glas fra facaden på den prisvindende bygning, som huser museet MUSAC i León, fjernes og installeres i museet.
Window to the World, 2009, vindusglasset installeres som automatiske skydedører, som aktiveres af publikums bevægelser. Pressefoto.
Window to the World, 2009, vindusglasset installeres som automatiske skydedører, som aktiveres af publikums bevægelser. Pressefoto.

Minus roof, 2009, dele af taget er fjernet på et galleri. Publikum blev tilbudt en flyvetur hen over galleriet uden tag og kunne betragte publikum i galleriet og omvendt. Pressefoto.
Minus roof, 2009, dele af taget er fjernet på et galleri. Publikum blev tilbudt en flyvetur hen over galleriet uden tag og kunne betragte publikum i galleriet og omvendt. Pressefoto.

Minus roof, 2009, udsigt fra flyet til galleriet Wysing Arts Centre. Pressefoto.
Minus roof, 2009, udsigt fra flyet til galleriet Wysing Arts Centre. Pressefoto.
Pigeons portal, 2008. En korridor forbinder de to vinduer i kirkebygningen, og gør det muligt for duer at krydse udstillingsrummet. Pressefoto.
Pigeons portal, 2008. En korridor forbinder de to vinduer i kirkebygningen, og gør det muligt for duer at krydse udstillingsrummet. Pressefoto.
Pigeons portal set udefra, 2008. Pressefoto.
Pigeons portal set udefra, 2008. Pressefoto.

View from below, 2008. Et bord og stole samt et par sko støbt ned i cementen fra et tilstødende lokale. Aftrykkene kan se på gallerivæggen. Pressefoto.
View from below, 2008. Et bord og stole samt et par sko støbt ned i cementen fra et tilstødende lokale. Aftrykkene kan se på gallerivæggen. Pressefoto.

View from below, 2008. En statist siddende i det tilstødende lokale har de nedstøbte sko på i udstillingens åbningstider. Pressefoto.
View from below, 2008. En statist siddende i det tilstødende lokale har de nedstøbte sko på i udstillingens åbningstider. Pressefoto.

Endless Döner, 2007. Kokke på en række restauranter formede en kebab til billedhuggeren Brancusis hovedværk Den uendelige søjle. Kebabsøjlen blev serveret til gæsterne, som ikke var klar over, at de deltog i en performance.

Kunstnergruppen A Kassen blev dannet i 2004 og består af Christian Bretton-Meyer, født i 1976 i København; Morten Steen Hebsgaard, født i 1977 i Farum; Søren Petersen, født i 1977 i Næstved og Tommy Petersen, født i 1975 i Esbjerg. Kunstnergruppen bor og arbejder i København

Alle fire kunstnere dimitterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2007. Derudover har Christian Bretton-Meyer og Morten Sten Hebsgaard studeret på Städelschule i Frankfurt, mens Tommy Petersen har studeret på AdbK, Akademie der Bildenden Künste i München.

Kommentarer