Peter Lav Gallery lukker

Peter Lav Gallery lukker

Peter Lav Gallery. Foto: Peter Lav Gallery

For ti år siden åbnede han et galleri, ud fra idéen om at skabe det første kunstgalleri i Danmark, der udelukkende fokuserede på samtidsfotografi. Nu har Peter Lav valgt at lukke sit galleri og søge mod nye udfordringer.

Det københavnske galleri Peter Lav Gallery er kendt og anerkendt for at arbejde med nye og uprøvede kunstnere – nationale såvel som internationale. Nu lukker det foto-orienterede galleri, som har haft til huse i Bredgade.

Peter Lav udtaler:

“I dag ser jeg tilbage på nogle fantastiske år. Jeg har arbejdet med kunstnere, hvis dedikation og engagement har været overvældende og inspirerende. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, hvis fascination med kunst og fotografi har betaget mig.”

Det er ikke uden vemod, at Peter Lav har besluttet at lukke galleriet, men han ser også frem til nye udfordringer. Lav vil fremover arbejde som selvstændig konsulent inden for kultur, kommunikation og PR samt tilbyde sin rådgivning inden for samtidsfotografi.

Kilde: Peter Lav Gallery

Del artiklen

'Peter Lav Gallery lukker'

Facebook