Open Call: Møstings Hus åbner ny ansøgningsrunde

Open Call: Møstings Hus åbner ny ansøgningsrunde

Møstings Hus. Pressefoto.

Hvert år viser Møstings Hus mellem 6-7 udstillinger baseret på det årlige open call, hvor alle, der har en kunstnerisk uddannelse og/eller dokumenteret professionel erfaring med billedkunst, kan ansøge.

”I Møstings Hus er det kunstnerens idé og vision, der er i centrum, og udstillingerne udformes og kurateres i høj grad af kunstneren selv. Dialog og åbenhed er helt essentiel i aktiveringen af samtidskunsten, derfor afholder Møstings Hus løbende artist talks, performances, receptioner, foredrag og andre events, der relaterer sig til de aktuelle udstillinger – altid planlagt i tæt samarbejde med den udstillende kunstner,” skriver Møstings Hus.

Der er ansøgningsfrist 1. februar 2019.

Ny jury

I 2018 fik Møstings Hus ny udstillingsjury, siddende for en fireårig periode. Medlemmerne er udpeget af hhv. UKK, BKF og Akademiraadet og består af billedkunstnerne Kristian Poulsen, Mette Kit Jensen og Jens Axel Beck samt to kunstfaglige medarbejdere fra Møstings Hus.

Læs mere om ansøgningsproceduren her

Kilde: Møstings Hus

Del artiklen

'Open Call: Møstings Hus åbner ny ansøgningsrunde'

Facebook