‘Nogle vil altid føle sig overset’

Statens Kunstfonds billedkunstneriske udvalg stående ved en af deres erhvervelser. Fra venstre: Jesper Rasmussen, Hjördis Haack og formand Erik Steffensen. (foto: Jan Falk Borup)

Ifølge bekendtgørelsen for Statens Kunstfond er det "kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent," der "er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere." Men hvad er kunstnerisk kvalitet for de tre udvalgsmedlemmer, Erik Steffensen (ES), Jesper Rasmussen (JR) og Hjördis Haack (HH), og hvilket syn har de på de geografiske, genremæssige og kommercielle ansvar og problemstillinger?

Hvad er kunstnerisk kvalitet for Jer?
ES: Vi har som det første udvalg forsøgt at forklare, hvad vi mener med kvalitet. Rykker kunstneren ved noget? Hvad betyder det for samtiden? Hvordan forholder kunstneren sig til sit medie? Det er nogle af de spørgsmål, vi typisk rejser.
JR: Det er ikke en facitliste. Det er en diskussion, som så her er bundet til tre udvalgsmedlemmer. Dette skal forstås som pejlninger i den sammenhæng.
ES: Det handler om, hvorvidt man sparker røv på ens egne præmisser.

Hvordan forholder I jer til det geografiske ansvar?
JR: Det er bestemt et programpunkt. Og det gælder både geografisk, men også kønsmæssigt og mediemæssigt. Der er selvfølgelig en koncentration i København, da det er en større by med flere institutioner.
ES: Indtil videre har vi købt eller præmieret værker i Vrå, Jyderup, Silkeborg, København, Berlin og Göteborg.
HH: Da vi uddelte de treårige arbejdsstipendier, fik vi meget ros for at vi havde spredt os meget, både genremæssigt og geografisk.

Hvordan holder I jer opdateret?
JR: Udvalget har et stort ansvar for at holde sig orienteret. Vi ser alt, det vi kan, og det er lige fra etablerede udstillinger til et skulpturprojekt i De Gamles By.
ES: I sidste ende står vi til regnskab overfor repræsentantskabet, der har nedsat udvalget, og hvis de mener, vi ikke følger med, så må vi jo tage kritikken til os. Men de 40 arbejdsdage om året er jo ret begrænset, især når 13 arbejdsdage går med forårsuddelingen (af legater og stipendier red.)
JR: Vi kan ikke nå det hele, og nogle vil altid føle sig overset, og det oplever jeg egentlig også som en frustration, for man vil gerne se det hele.

I 2008 købte I hovedsageligt værker ved de kommercielle gallerier, der jo ofte tager 20 procent til dem selv. Er det indirekte statsstøtte, og ville det ikke være bedre at støtte kunsten direkte og købe værkerne af kunstnerne selv?
JR: Man bliver nødt til at flytte optikken. Legaterne på 15 mill. handler om at støtte kunstnerne og skabe bedre betingelser for skabelsen af kunsten. De sidste 3,5 mill. til indkøb handler om at få kunsten ud i samfundet. Det er et demokratisk anliggende, hvor folk skal have adgang til kunsten.
ES: Det handler jo om at købe de bedste værker.
JR: Jeg ser det ikke som et problem. På den måde holder vi også kunstlivet igang.
HH: Vi køber også direkte hos kunstnerne. Luft-cyklen er for eksempel købt direkte hos kunstneren.
JR: Vi har jo også en million til præmieringer. Og de går som oftest direkte til kunstnerne.

Hvad vil I gerne huskes for i eftertiden, når Jeres tre år er gået?
JR: Vi er under opdatering, hvor vi kigger på, hvad andre udvalg måske har forsømt. Det næste år vil måske gå med at pleje det, man har sat igang, og sidste år kan måske ende med nogle mere radikale søsætninger. Vi må se tiden an. Jeg tror, optikken skifter meget i løbet af de tre år.
ES: Det handler om at blive husket for, at man passede sit job ud fra de præmisser, der var opstillet. Vi er en del af en kontinuitet, hvor vi fylder de sko ud, vi er blevet bedt om at tage på.