Manden, maleren og muserne

Manden, maleren og muserne

Per Kirkeby: Uden titel, 1981. Vesthimmerlands Gymnasium. Foto: Gyldendal

Vis billedserie

Erik Steffensens medrivende og kunstfagligt solidt forankrede mammut-biografi om maleren Per Kirkeby gennemtrawler hele dennes liv fra babystadiet til hans seneste huskøb. Hver en sten bliver vendt, men med det formål at gennemlyse Kirkebys kunst og udfolde den kompleksitet, som præger den. Langt hen ad vejen er vi inde i Kirkebys eget hoved.

Erik Steffensens biografi hviler på Kirkebys dagbøger, over 50 interviewsessions(!), arkivalier og dokumenter, der afslører en tindrende ambitiøs, selvpiskende, disciplineret, dannet og intellektuelt skarpsynet, men også følsom, tvivlende og søgende kunstner. En kunstner, som opfinder en helt ny, naturbaseret ikonografi i dialog med store dele af kunsthistorien – især Munch, Jorn og Weie – og med naturen – særligt den grønlandske, som han som ung geologistuderende tidligt får ind under huden. En kunstner, der bliver indbegrebet af det nordiske maleri på et moderne, internationalt grundlag.

Per Kirkeby: Selvportræt, 1978. Foto: Gyldendal

Bogen kan undertiden læses som en kærlighedsroman, eftersom kvinderne spiller en væsentlig rolle i malerens liv som muser og begærsobjekter – navnlig Vibeke Windeløv, som Kirkeby danner par med i 30 år, og som han får sønnerne Sophus og Absalon med. Hun skildres som en strålende, sexet og stærk personlighed og som hans helt store kærlighed. På én gang muse og manager bliver hun den kvinde, som forstår at løfte hans karriere til international berømmelse – og til et liv på første klasse.

Husumengelsk?
Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når man skal anmelde sådan en mursten af en bog, der ville have vundet ved at blive redigeret ned i sideantal. En bog om en af dansk kunsts kæmper, den snart 80-årige maler, skulptør, grafiker, digter, essayist, filmmager og scenograf, som vi kender, og som vi i bogen også lærer at kende som søn, dreng, ung geologistuderende, elsker, familiefar m.m. Bogen er blevet til på opfordring af hovedpersonen. Han ville gerne ”møde et begavet menneske” og ringede en dag i 2014 til Erik Steffensen, der selv er professor, grafiker og fotograf – og skribent. Han er også en åndelig sparringspartner for Kirkeby, og så tænker og skriver han ligesom sidstnævnte – så ens er deres ecriture, at det er vanskeligt for Kirkeby at afgøre, om det, han læser, er skrevet af ham selv eller af Steffensen.

Efter lidt overtalelse indledes samarbejdet med at opsøge Kirkebys gamle kvarter på Bispebjerg og senere i Husum. ”Der blev talt sex og sygdom fra ”kampens” første fløjt”, skriver Steffensen i slutkapitlet. Selv om det er Erik Steffensen, som fører pennen, er bogen fuld af citater fra dagbøgerne og fra samtalerne, så vi mærker Per Kirkeby trække i trådene. Steffensen beundrer Kirkeby næsegrus, og der er stort set ingen kritisk distance i hele bogen, der er bygget kronologisk op.

Per Kirkeby: Uden titel, 2011. HEART Herning Museum of Contemporary Art. Foto: Gyldendal

Vi starter med den tidlige opvækst. Forældrene er kommunister – faren civilingeniør, den psykisk skrøbelige, hjemmegående mor er kreativ og opmuntrer børnene til at tegne og male. Per Kirkeby har to yngre søskende. Som den ældste får han ”opgaven” at lykkes. Faren arbejder i Københavns Kommune og går ind for grønne løsninger, gode boligforhold og lys og luft til folket og legepladser til børnene. Per begynder tidligt at lege på skrammellegepladsen i Emdrup, hvor han lærer at bygge huler, som ikke styrter sammen.

Far og søn på cykeltur i sommerlandet. Foto: Gyldendal

Han vokser op på ”bjerget” Bispebjerg – omgivet af mursten – herunder den monumentale Grundtvigskirke, som bliver indviet, da Kirkeby er to år gammel. Dette kunstværk af en kirke i sengotisk stil kommer, skriver Steffensen, senere til at inspirere Kirkeby til de markante murstensskulpturer ligesom hele bygningskomplekset på Bispebjerg tidligt gør indtryk. Det er ”som at træde ind i et hollandsk maleri fra de gamle mestres værksteder, med den stramme komposition, kuplen og det store prospekt ud til Utterslev Mose.” Senere flytter familien til Husum. Af den grund ønsker Kirkeby i første omgang, at denne bog skulle have titlen Husumengelsk – som en pendant til Erik Steffensens charmerende selvbiografi fra 2003 Valbyengelsk. Gennem hele livet inspireres Per Kirkeby af sin barndoms tegneseriehelt Prins Valiant, som han stadig abonnerer på.

Ungkommunist
Han fortsætter skolegangen på Grundtvigskolen og cykler i mange år den lange skolevej fra Husum gennem Utterslev Mose – en stærk naturoplevelse hver dag døgnet rundt. I skolen opmuntrer den skrappe tegnelærer hr. Sessingø, som selv er kunstner, ham til at gå videre med kunsten. Naturinteressen ledsager ham gennem hele opvæksten og finder senere vej til hans kunst. I gymnasiet går han på Vestre Borgerdyd på den matematiske linje, selvom han ikke er nogen ørn til matematik, men sprog er værre for den unge mand, der først senere overvinder sin ordblindhed. Der er ikke råd til at tage med på studierejserne i gymnasiet – til gengæld kan han som ungkommunist for små midler deltage i de mange rejser til Østlandene. Systematiske studier af de mange malerisamlinger i Østeuropa, inklusiv Rusland, giver inspiration, og her udvikles også en mere kritisk approach til kunsten.

Per Kirkeby: Uden titel (forestiller tegnelærer Sessingø på vandring i Norge), ca. 1952. Foto: Gyldendal

At Kirkeby efter studentereksamen vælger geologistudiet, har dels at gøre med hans rejselyst og dels med, at der gives løn til de med studiet forbundne arbejdsrejser til Grønland om sommeren. Under disse månedlange Grønlandsophold opnår han en streng systematik og disciplin, som han senere kan høste af. Kortlægninger af store naturområder i Grønland og studier af geologien, jordlagene, erosionerne, gletscherne og bjergmassiverne vandrer senere direkte ind i hans motivverden, og han tegner og maler konstant undervejs. Det barske vejrlig og kampen for overlevelse gør den i øvrigt sportsdyrkende kunstner sej.

Samtidig med studierne frekventerer han fra 1961 Eksskolen, som fører ham direkte ind i avantgardemiljøet. Han har hele vejen igennem haft sans for timing – at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Her lærer den karismatiske leder Poul Gernes ham raderteknik, og han bliver en del af det dynamiske, indbyrdes konkurrerende broderskab og får ny inspiration. Han arbejder i en længere periode multimedialt – med performance, installationer i form af bl.a. lejrtelte og skabeloner, der på popkunstagtig vis integreres på abstrakt-ekspressive baggrunde samt de berømte blokademalerier i form af stakitter og grid udviklet i den lange serie med 122 x 122 cm malerier på masonit. Samtidig passer han geologistudierne og bliver færdig som geolog og får nu tid til at erobre kunsten, samtidig med at han kan få brød på bordet som gymnasielærer og geolog.

Den statelige gymnasielærer Lier og professor Kirkeby i samtale. Foto: Gyldendal

Barn uden for ægteskab
Vi hører om hans første kærlighed, Jette, med hvem han får datteren Charlotte. Men han forlader hende inden nedkomsten og betaler hele vejen igennem de obligatoriske underholdsbidrag uden dog at se sit barn. Senere får han datteren Rebecca med sin første kone, Elisabeth Therkelsen, rødstrømpe og en del af Eksskole-miljøet. Ægteskabet opløses bl.a. pga. kønskampene mellem ægtefællerne, og han møder Vibeke, der som den generøse og favnende person indlemmer såvel Rebecca som Charlotte i familien som fuldgyldige medlemmer.

Huskøb i Hellerup, professorat først i Karlsruhe, dernæst i Frankfurt, sejr efter sejr på den internationale kunstscene er alt sammen resultat af en kombination af et godt kærlighedsliv og samarbejdet med den tyske gallerist Michael Werner i Köln. En ‘klapperslange’, der regerer med terror og opildner kunstnerne til indbyrdes konkurrence, samtidig med at han nedbryder dem for at få dem til at yde det ypperste. Kirkeby kommer i liga med Baselitz, Penck, Lüpertz m.fl. Eksskolen og den almindelige i Danmark så fremherskende jantelov er medvirkende til at isolere den meget nærtagende kunstner gradvis. I hele perioden sprøjter Kirkeby bog efter bog ud – digtene møder gennemgående kritik, mens hans essayistik finder stor klangbund hos kritikerne.

Husum-årene. Ungt og følsomt blik på verden, ca. 1952. Foto: Gyldendal

Læsø
Vi hører om købet af gården på Læsø, hvor det tidligere forbillede Asger Jorn residerede, men også kunsthandler Børge Birch og Jørgen Haugen Sørensen. Og senere om slottet i Ligurien. Fremgang over hele linjen og knaldhårdt arbejde. Kirkeby driver sig selv frem til det yderste. Michael Werner om Kirkeby: ”He’s a good artist why can’t he enjoy it?” Børnene bliver store, og Vibeke, som stiger i graderne som producer inden for international film, begynder at ekspandere erotisk. Kirkeby lider under års jalousi og bryder delvis sammen. Det er hans livs store kærlighed, som langsomt forsvinder ud af billedet. I 2000, hvor parret har brudt, kommer det første helbredsmæssige nedbrud i form af en hjerneblødning. Vibeke er tilbage igen for en stund. Men bruddet er sket, og skårene kan ikke klinkes. Så skilsmisse, men kort derefter møder han sin sidste kone, tekstforfatteren Mari Anne Duus Jørgensen, som han gifter sig med i 2005.

Erik Steffensens bog er vel detaljeret og går til grænsen for, hvad man kan afsløre af intime detaljer fra et samliv med et andet menneske, men han holder balancen. De mange detaljer medvirker til at tegne et billede på et yderst sobert og indsigtsfuldt niveau af en kunstner af stort format og hans vej og udvikling – en oplagt gave til alle kunstnere in spe, der her kan læse om, hvor meget det kræver at blive en kunstner af internationalt format.

Vibeke og Per, ca. 1995. Foto: Gyldendal

Man savner noter, personindeks og litteraturhenvisninger. Mens Steffensens Gernes-biografi fra 2000 både rummer en registrant over dennes udsmykninger og noter med litteraturhenvisninger, så fattes den nye Kirkeby-biografi helt dette. Det kan måske forklares ved eksistensen af Ane Hejlskov Larsens store to binds registrant fra henholdsvis 2002 og 2015, hvor man kan læse om værkerne – dog helt uden nogen fortælling om deres tilblivelseshistorie eller andre omstændigheder.  Men det er og bliver en mangel. Man savner også henvisninger inde i teksten til billederne sidst i bogen samt oplysninger om arkivet. Er det overdraget til Det Kgl. Bibliotek? Det vil være en værdifuld kilde for fremtidig kunsthistorisk forskning, så hvis ikke det allerede er sket, må man håbe, at det sker. Når dette er sagt, skal bogen varmt anbefales. Det er medrivende læsning fra første til sidste side.

Erik Steffensens biografi: At trække en streg. Per Kirkeby – liv og værk. 488 sider. 350 kr. Gyldendal

Vis billedserie

Kommentarer

Del artiklen

'Manden, maleren og muserne'

Facebook