LYDKUNST #25: Online

LYDKUNST #25: Online

Still fra GIF-værk af Fuyama Yousuke til passiveaggressive.dk

Hvordan kan lyd faktisk være en undersøgelse af billeder? Og hvordan holder man sig orienteret på storbyens eksperimenterende undergrundsscene, når man bor i Hjallerup eller Ribe? Svaret finder du online… og i dette afsnit af LYDKUNST.

Screenshot fra ilyd.nu

Da Birgitte Anderberg fra SMK i et af de første podcastafsnit fortalte om lydkunst i museets samling, var en af hendes pointer, at lydkunst ikke altid bor bedst på museerne, men derimod rundt omkring på forskellige medieplatforme.

Og dette afsnit af LYDKUNST skal handle om to steder på nettet, hvor den bor rigtig godt.

Vibrerende arkiver
Ilyd.nu er et online udstillingsrum. Her er en ny udstilling hver måned. Med billedkunstnere der bliver inviteret til at udforske deres egne visuelle praksisser gennem lyd.

Sounds by Passive/Aggressive fungerer som en form for onlinearkiv over en musikalsk eksperimenterende undergrundsscene. Her kan du f.eks. finde sjældne og uopstøvelige udgivelser, mixtapes og lydspor fra kunstneriske performances. Spektret spænder vidt. Og selvom her primært findes musik, findes der altså også en masse interessante eksempler på kunstnere, der arbejder med lyd.

Du kommer til at møde Dyveke Bredsdorff, der sammen med sin kunstnerkollega Emilie Kjær, driver siden ilyd.nu. Du kommer til at møde kunstneren Hannah Regel, som har lavet et værk til ilyd.nu, af kroppens indre lyde. Og så kommer du til at møde Simon Christensen fra Passive/Aggressive, som fortæller om deres frie musikarkiv Sounds og insisterer på at ville interviewes på skrift.

Screenshot fra passiveaggressive.dk/sounds

God fornøjelse!

P.S. Kommenter endelig, hvis du kender til andre interessante steder at udforske lydkunsten online.

Kommentarer