Kunsten kører med bus

Kunsten kører med bus

The Bus Project: Lars Skinnebach m.fl. på bustur 2014. Foto: Pressefoto

Happening

The Bus Project

24 aug 2015 27 aug 2015

Marianne Schneider, Annette Hornskov, Flemming Jarle, Lene Noer, Diana Haugland Jensen, Elisabeth Fisher Jessen, Birgitte Haahr Lund, Lene Juhler, Leo Sagastuy, Claus Ejner, Lars Heiberg, Christian Laumark Hansen, Hesselholdt & Mejlvang, Kim Grønborg, Michael Mørkholt, Jens Mikkel Madsen, Peter Laugesen, Jens Balder, Eva Koch

Åbning af The Bus Projectfinder sted ved Banegårdspladsen i Vejle mandag d. 24/8 kl. 14.00

Kunstnere præsenterer digtoplæsninger, musikalske indslag og performancekunst mellem de bløde bussæder, når kunsten kører med bybus hele uge 35 i udvalgte busser i Trekantsområdet.

The Bus Project er rullende kunstoplevelser, udsmykkede busser og gang i gaden. Et projekt, hvor perfomance møder litteratur, musik og filosofi og for tredje år i træk er en del af Trekantområdets Festuge, hvor du blandt mange andre kunstnere kan få lov at køre en tur i bus med videokunstneren Eva Koch, installationsduoen Hesselholdt & Mejlvang og poeten Peter Laugesen.

The Bus Project kan opleves i tre forskellige bybusser, der kører i henholdvis Vejle, Fredericia og Kolding samt i regionalbussen mod Billund i løbet af hele uge 35. Kunstnere vil i løbet af dagen stige på og af og ‘optræde’ live med deres kunst under turen. I nogen af busserne vil du også kunne opleve videokunst og et enkelt sted på ruten vil et busskur være dekoreret.

Kunst i det offentlige rum
The Bus Project arbejder på at få samtidskunsten ud i det offentlige rum og samtidig involvere borgerne i den. Formålet er at få kunstnere, musikere og performere til at bryde ind i dagligdagens trommerum og give et indblik i samtidskunstens fantasifulde verden.

Samtidig køres en transportabel scene til forskellige lokationer i området ved Billund, Vejen og Vejle. Scenen vil danne ramme om åbningsarrangementet og torsdag i uge 35 vil der lyde musik fra den transportable scenekant.

Tanken er at The Bus Project skal dokumenteres og efterfølgende vises på Vejle Kunstmuseum og senere forventes udstillingen at rykke til andre byer i Trekantsområdet.

Happening

The Bus Project

24 aug 2015 27 aug 2015

Marianne Schneider, Annette Hornskov, Flemming Jarle, Lene Noer, Diana Haugland Jensen, Elisabeth Fisher Jessen, Birgitte Haahr Lund, Lene Juhler, Leo Sagastuy, Claus Ejner, Lars Heiberg, Christian Laumark Hansen, Hesselholdt & Mejlvang, Kim Grønborg, Michael Mørkholt, Jens Mikkel Madsen, Peter Laugesen, Jens Balder, Eva Koch

Åbning af The Bus Projectfinder sted ved Banegårdspladsen i Vejle mandag d. 24/8 kl. 14.00

Del artiklen

'Kunsten kører med bus'

Facebook