Jorn set gennem samtidskunstneres øjne

Laboratoriets reagensglas og mikroskoper er skiftet ud med pensel, blyant, kamera og lydoptagelser, når danske samtidskunstneres eksperimenter udfoldes både inden for og uden for KunstCentret Silkeborg Bads lokaler for at komme spørgsmålet ’hvad betyder Asger Jorn for billedkunstnere i dag?’ nærmere.

Tegning, tis og kunst med vinkelsliber og boremaskine
Thorsten Dennerline, barnebarn af Asger Jorn, viser malerier, tegninger og sølvstifttegninger, skabt i forbindelse med et kunstnerophold i 2011 på Jorns restaurerede atelier på Læsø:
“Jeg var klar over, at Læsø også ville give mig den stilhed og tid til eftertænksomhed, som jeg behøvede for at koncentrere mig om en række nye værker. Jeg var imidlertid meget nysgerrig med hensyn til, hvilke former for energi jeg mon kunne mønstre fra min morfars arbejdsplads.”

Med udgangspunkt i Jorns skulptur Grove Løjer fra 1972 præsenterer Katja Bjørn en video af samme navn med en kvinde, der laver sneengle, tisser i sneen og former gule snebolde:
“Ligesom Jorns kunst og hans udsagn ofte var ekstreme, er også videoen ekstrem og grænseoverskridende. Den kvindelige figurs fremtræden, der svinger mellem engel og pissende furie er grov og demonstrativ seksualiseret.”

I sine værker kredser Ina Olsen om at finde ind til sig selv. Denne stræben kobler hun til værktitlen Memories go past af Jorn, som hun oplever som udtryk for en nutid, der bliver til fortid. Med afsæt i Jorns grafiske værkers linjer og med vinkelsliber og boremaskine som værktøj, kombinerer hun det kraftige med det skrøbelige i sine tegninger på finérplade.

Raderinger, keramik og gårdsdagens Berlin
Erik A. Frandsens bidrag finder sin udspringskilde i Jorns og Poul Pedersens ’lystegninger’ fra 1953. Her tegnede Jorn et motiv i luften med en lommelygte i et mørkt rum, hvorefter Pedersen indfangede de lysende streger med sit kamera. I Frandsens raderinger går en overordnet stregføring igen med mindelser om Jorns armbevægelser.

I et samarbejde med keramikeren Bjarne Puggaard, ønsker Anna Sørensen i sine keramiske værker at hylde Jorns direkte tilgang til materialet og hans spontane arbejdsproces:
“Jeg vil ridse og modulere i overfladen og bemale formerne med begitning. En teknik som Jorn benyttede sig af. Der bliver sat fokus på spændingen mellem motiv, form og udførelsen.”

Klaus Becker har hentet inspiration fra Jorn-værket Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter (1956-1972) – hvilket han ønsker at knytte bånd til med sit værk Berlin von Gestern, som udtrykker Beckers erindringer fra Berlin ved Anden Verdenskrigs slutning: “En tid, som i dag er usynlig for en rejsende i byen.”