Hvordan lyder et portræt?

Udstilling

Monkeys and Bears

8 nov 2008 29 nov 2008

Lasse Vilhelm Drevsholt

Galleri NB Viborg
Se kort og tider

Der afholdes fernisering lørdag den 8.11.2008 kl. 13.30.

Hvordan lyder et portræt?

Lasse V. Drevsholt: Baby I'll slay a Dragon for you (udsnit). Pressefoto.

Galleri NBeX byder med udstillingen Monkeys and Bears på en lang række farverige portrætter tilsat lyd.

Flere sanser udfordres, når Galleri NBeX åbner udstillingen Monkeys and Bears med de nyeste værker af Lasse Drevsholt. Det er portrætter af kunstneren selv side om side med portrætter af kendte ansigter fra filmens og musikkens verden. De vises som en slags ikoner fra de moderne, hurtige medier. Og minder om, at ordet "ikon" ikke kun er fra gamle religiøse tider, men også er et udtryk i nutidens computer-hurtige tid og dog samtidig har de gamle ikoners direkte henvendelse til beskueren.

Lasse Drevsholt skaber sine malerier med farver tilsat ord og strofer fra film og sangtekster, så de fremstår med en energi og en poesi, der hører det moderne og pulserende liv til. De genkendelige ansigter på ikonerne bliver sat ind i et tegneserieunivers med glimt af fandenivoldskhed, humor og ydmyghed. Der er tråde til Warhol og Basquiat, pop-art og street, men Lasse Drevsholts stil er alligevel helt hans egen.

Lasse Drevsholts værker har altid indeholdt både billeder og ord, og som noget nyt arbejder han med ‘soundtracks’ til billederne – musik som publikum kan lægge ører til, mens de betragter værkerne.

Lasse V. Drevsholt (f. 1982) debuterede allerede som 17 årig på Ålborg Børnekunstmuseum. Hans kreative dynamik inden for maleri og musik har bragt ham langt omkring: fra galleriudstillinger til det danske Melodigrandprix.

Udstilling

Monkeys and Bears

8 nov 2008 29 nov 2008

Lasse Vilhelm Drevsholt

Galleri NB Viborg
Se kort og tider

Der afholdes fernisering lørdag den 8.11.2008 kl. 13.30.

Del artiklen

'Hvordan lyder et portræt?'

Facebook