Andrea Damps værk sker i mødet mellem den kunstneriske arv fra fortiden og bevidstheden om nutidens udvikling. Atmosfære, fortællingens øjeblik, opgøret med naturen, det lille, uskyldige menneske i den store verden står centralt i værkerne, hvor følelser og fornuft på samme tid er lydhøre over for hinanden, og fortæller en historie.