Den unge og den modne

Billedserie

Monkey and Bear (Drevsholt), Powerstation (Jurczek)

8 nov 2008 29 nov 2009

Lasse V. Drevsholt, Heinz-Hermann Jurczek

Galleri NB Viborg
Se kort og tider

Den unge og den modne

Lasse Drevsholt: Twin teacher. Pressefoto (udsnit)

I Viborgs Galleri NB forenes en yngre dansk kunstner og en moden tysker i fælles kompositorisk klarhed.

Heinz-Hermann Jurczek, tysk kunstner bosat i Litauen, er født i 1954 og kan således betegnes som en moden kunstner med et omfattende internationalt bagkatalog. Lasse V. Drevsholt er dansker og født i 1982. Dermed er der næsten 30 års aldersforskel på de to malere. Naturligvis er der forskelle i måden, hvorpå de to arbejder og definerer billedfladerne. Overraskende nok er der også paralleller.

Lasse Drevsholt. Foto: Lars Svanholm
Lasse Drevsholt. Foto: Lars Svanholm

Heinz-Hermann Jurczek. Foto: Lars Svanholm
Heinz-Hermann Jurczek. Foto: Lars Svanholm

Klarhed som fællesnævner
Der er trukket en lige linie gennem galleriet til NBeX-rummet i kælderetagen. Drevholts og Jurczeks billedunivers rummer samme umiddelbart skarpt optrukne forløb. Den kompositoriske klarhed har de to kunstnere til fælles. Her hører parallellerne også op, for de to kunstnere repræsenterer hver især samtidskunsten set fra forskellige miljøer.

Lasse Drevsholt : Baby.I'll slay a dragon for you. Pressefoto
Lasse Drevsholt : Baby.I’ll slay a dragon for you. Pressefoto
Drevsholt og Bowie
Lasse Drevsholt bruger i sine skarpt optegnede malerier blandt andet karakterer fra rockhistorien. På et billede optræder således David Bowie i et rip-off af et berømt pladecover fra midt-halvfjerdserne. Drevsholt er en stor fan af Bowie, så den kronologiske uorden i forbindelse med kunstnerens unge alder giver mening. Drevsholts værker rummer adskillige tidstypiske aspekter med tydelige referencer til tegneseriekunsten og street-art. En tidligere påvirkning fra Jean-Michel Basquiat har han dog tilsyneladende helt sluppet.

Magisk realisme
Heinz-Hermann Jurczeks malerier rummer ingredienser fra en surreel verden i et udtryk, der næsten kunne betragtes som en form for magisk realisme. Alligevel er der tale om abstraktioner. Fladerne er forarbejdede på en måde, hvor man bliver i tvivl, om de perspektiviske forskydninger er foretaget med en udførlig collageteknik. Der er dog tale om maleri i sin mest rendyrkede form.

Udstillingsview. Foto: Lars Svanholm
Udstillingsview. Foto: Lars Svanholm

Udstillingsview. Foto: Lars Svanholm
Udstillingsview. Foto: Lars Svanholm

Abstrakt-figurativt maleri
Jurczeks værker overrasker i første omgang mest ved deres insisterende tilstedeværelse i Galleri NBs rum. I galleriets pressemateriale fremhæves det, at man udstiller Jurczek, fordi det i Danmark ikke er muligt at finde en kunstner med samme tilgang til det abstrakt-figurative maleri. Under alle omstændigheder er det en modig satsning at vise en kunstner, der ikke er synderligt kendt her i landet.

Billedserie

Monkey and Bear (Drevsholt), Powerstation (Jurczek)

8 nov 2008 29 nov 2009

Lasse V. Drevsholt, Heinz-Hermann Jurczek

Galleri NB Viborg
Se kort og tider

Del artiklen

'Den unge og den modne'

Facebook