Handicap-aktivisme – en udfordring af normaliteten

Handicap-aktivisme – en udfordring af normaliteten

Forsiden af Crip Magazine (udsnit). Foto: Eva Egermann

Billedserie

talk

That Outcast Thing

Eva Egermann

Udstillingstedet rum46
Se kort og tider

Under overskriften That Outcast Thing stillede den østrigske kunstner og ph.d.-studerende Eva Egermann i sin talk i rum46 skarpt på handicap, alternativ kulturproduktion og på, hvordan vi egentlig skaber det ‘normale’.

“At bruge en nyresten som et missil”
Omkring 25 kunstnere, studerende og andre interesserede var onsdag aften stuvet sammen i rum46’s små, men lune lokaler i Studsgade i Aarhus.

Mens februarmørket langsomt lukkede sig udenfor vinduerne, fremviste Egermann slides, video og udklip fra sin publikation, der behandler handicap på en ligefrem og absolut ikke-patroniserende vis.

Udgangspunktet var Egermanns `kunst-avis´ Crip Magazine og andre af hendes projekter, der bl.a. handler om `ableism´, normativitet og handicap.

bogomslag the Socialist Patient Collective, Detalje fra Crip Magazine, Eva Egermann
bogomslag the Socialist Patient Collective, Detalje fra Crip Magazine, Eva Egermann
Poster Socialist Patient Collective, detalje fra Crip Magazine, Eva Egermann
Poster Socialist Patient Collective, detalje fra Crip Magazine, Eva Egermann

Hvem vidste eksempelvis, at den radikale, venstreorienterede bevægelse Sozialistisches Patientenkollektiv i 1970’erne argumenterede for at bruge sygdom – symboliseret ved en nyresten – som `våben´ imod kapitalismen, at det i det internationale UN-handicapår 1981 var så kontroversielt at bruge ordet “spastikker” i en sang, at den blev bortcensureret fra radioen, eller at handicappedes udgrænsede position fra normalen blev beskrevet på et alternativt landkort af amerikaneren Ben Reitman allerede i 1910.

Talken handlede således snarere om, hvad man kunne kalde ‘handicap-power’ end patronisering, og Egermann fremlagde desuden forskellige teorier, der satte spørgsmålstegn ved den måde, vi forstår normalen.

Forsiden af  Crip Magazine . Foto: Eva Egermann
Forsiden af Crip Magazine . Foto: Eva Egermann
En ‘støj-avis’
Bredde og mangfoldighed ses også i Crip Magazine, som Egermann betegner som “noise publishing”.

Her er bl.a baggrundsartikler, interviews, tegneserier om alternative livsformer og kollagefigurer fra et computerspil af den østrigske kunstner Susanne Schuda, hvor man kan bygge forskellige former for kroppe ud af fragmenter som ben, arme, pels, øjne og hår.

`Støjen´ handler dermed om at sende forstyrrende larm ind i vores normalitetsopfattelser – og stille spørgsmålet: hvad er et rigtigt menneske?

Avisens første – og indtil videre eneste oplag – blev distribueret i 5000 eksemplarer som gratis indlæg i almindelige magasiner i Wien og som tillæg til politiske og kulturelle udgivelser.  

“Ableism”
Støjen er vigtig, fremhæver Egermann, fordi vi – de ikke-handicappede – ubevidst former vores opfattelse af, hvad handicap og handicappede er, med udgangspunkt i vores egen, fælles horisont.

I Crip Magazine beskrives dette med begrebet ableism med inspiration i det engelske “able” – kapabel – som en række “sociale relationer, idéer, praksisser, processer og institutioner, der opfatter mennesker med funktionsdygtige kroppe som standarden”. Hermed dannes modellen for det fuldendte eller “artstypiske” menneske i opposition til det dermed ikke fuldt funktionsdygtige, ikke-artstypiske  – handicappede – menneske, der på den måde sættes uden for normen.

Dette illustrerede Egermann med 1910-kortet af Ben Reitman, der viser, hvordan små øer og øgrupper er adskilt fra hovedlandet Land of Respect/ability. Øgruppen Poverty Islands med bl.a. øerne Insane Isle og Disable Isle var her forbundet til hovedlandet via Port Injustice, mens Egermann så et særligt potentiale i byen Crankly på øen Radical Island.

Tegning af Eva Egermann efter Ben Raitman´s kort fra 1910 i  Crip Magazine. Foto: Eva Egermann
Tegning af Eva Egermann efter Ben Raitman´s kort fra 1910 i Crip Magazine. Foto: Eva Egermann

Crankly skal forstås med henvisning til det tyske Krank – “syg”, der, som Egermann fremhævede, også kan bruges om en mærkelig eller excentrisk person – og derfor har et nærmest queer-agtigt potentiale i handicappedes kamp for rettigheder og accept.

Spasticus – Spartacus
Netop denne overdrivelse var det, der blev for meget, da engelske Ian Dury and the Blockheads’ nummer Spasticus autisticus blev forvist fra radioen i 1981. Dury blev som syvårig ramt af polio og var således vokset op med omverdenens fordomme og udskillelsen fra samfundet tæt inde på livet.

Nummeret kan ifølge Egermann ses som en protest imod patroniseringen af handicappede af folk fra `Normal-land´. Den slagkraftige tekst bliver fremført på næsten råbende vis og handler bl.a. om at savle, humpe og halte.

Egermann sammenligner desuden omkvædets gentagne “I’m spasticus, I’m spasticus, I’m spasticus autisticus” med et krigsråbet “I’m Spartacus” fra Stanley Kubrics film Spartacus – en krigssymbolik, der sjældent sættes i forbindelse med handicappede.   

Outcast Night Performance 2013 på skole i Wien, foto: Yasmina Haddad
Outcast Night Performance 2013 på skole i Wien, foto: Yasmina Haddad

Hvordan skabes ligeværdighed?
Samlet gav talken et indblik i et felt af alternativ kulturel produktion – men kombinationen af rettighedskampen og kritikken af den måde, vi konstruerer begrebet ‘handicap’ på, rejste også en masse spørgsmål:

Hvordan kan man afhjælpe handicappedes problemer i samfundet – eller handler man normativt, allerede idet man opfatter et handicap som et problem? Kan vi skabe en ligeværdig relation?

Disse spørgsmål blev særligt aktuelle, mens Egermann viste klip fra åbningssceremonien fra de Paraoplympiske Lege i London i 2012. Ceremonien var en imponerende kraftpræsentation, der kulminerede med en finale, hvor The Blocksheads’ Spaticus Autisticus blev fremført af bl.a. handicappede musikere.

 

Til et gennemarbejdet lysshow og lyden af den ironiske og subversive tekst opførte kørestolsbrugere, dværge og mennesker med andre handicap en energisk koreografi bl.a. omkring en gigantisk model af Marc Quiins statue Alison Lapper Pregnat, som har været udstillet på Trafalgar Square i London 2005-2007.

Lapper selv, som er født uden arme og med deformerede ben, kan ses som et af de helt store symboler på handicappede med viljestyrke og power, og hun er bl.a kendt for sine fotografiske selvportrætter, for at have forkastet proteser og insisteret på at bruge sine egne lemmer og for at være blevet mor trods sit handicap. Showet havde desuden voice over af den prisvindende fysiker og tidligere matematikprofessor Stephen Hawkin, hvis fremskredne sclerose ikke forhindrede ham i at deltage på scenen.

Videoen viste en manifest demonstration af fysisk og intellektuel styrke – men indenfor Egermans ramme med fokus på normalisering og eksklusion kunne man godt blive lidt i tvivl om gyldigheden af ens egen oplevelse af ceremonien:

Var det overhovedet i orden at blive imponeret over performernes coolness, energi og viljestyrke? Kunne dét i sig selv være “patroniserende” og skabe skel, fordi de blev opfattet som seje ‘på trods’? Hvordan kan vi se ud over forskellene og i stedet se alt det, vi har til fælles?

Der var således en hel del at tænke over, idet reporteren med Crip Magazine under armen cyklede hjem gennem februaraftenen.

Talken var en del af forelæsningsrækken Making social realities with books organiseret i samarbejde mellem Bret Bloom, Det Jyske Kunstakademi og rum46, hvor man i en serie af talks og workshops undersøger, hvordan bøger, biblioteker og arkiver, publicering og distribution kan bruges til at skabe sociale virkeligheder eller hele bevægelser i kunsten.

Der er i alt planlagt 8 arrangementer i rækken. Det næste finder sted i april 2014.

Eva Egermann (f. 1979) er uddannet fra Kunstakademiet i Wien 2006, hvor hun har studeret post-konceptuel kunstpraksis og siden 2011 arbejdet på sin ph.d. Hun arbejder i mange forskellige medier bl.a. performance, installation, video, fotografi og altså også udgivelser. Hun har i de senere år særligt beskæftiget sig med forskningsbaserede og kollaborative projekter.

Hun er desuden redaktør på Crip Magazine og arbejder som kurator.

Crip Magazine: “Crip” forstås på flere måder. På engelsk er “crip” slang for “krøbling” - men for Egermann peger det på mere og andet end blot fysiske handicap, der adskiller den handicappede fra 'normalen'. Det kan også anvendes som et greb, hvor ordet forstås som et verbum: Man kan “krøble” perspektiver eller forskellige normative rammer.

Crip refererer også til ordets historiske oprindelse fra ordet “krøbling”, der blev approprieret af den radikale crip movement i 1960’erne og 1970’erne, og det bruges i crip theory.

Egermann forbereder pt. det næste nummer af Crip Magazine.

Billedserie

talk

That Outcast Thing

Eva Egermann

Udstillingstedet rum46
Se kort og tider

Del artiklen

'Handicap-aktivisme - en udfordring af normaliteten'

Facebook