Geometriske abstraktioner

Geometriske abstraktioner

Katrine Hvid: Vessels. Farveblyant/binder på lærred, serie af 15 værker. Foto: Lars Bay

I samarbejde med kurator og kunstner Katrine Hvid præsenterer KUNSTPAKHUSET gruppeudstillingen Geometric Behavior med værker af fire kunstnere fra New York og fire danske kunstnere. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen, der kan opleves frem til den 25. februar 2018.

Geometric Behavior er et møde mellem otte danske og amerikanske kunstnere. Fælles for udstillingens deltagende kunstnere er, at de alle beskæftiger sig med det abstrakte maleri – både i traditionel og udvidet forstand. Der tages på forskellig vis afsæt i en konkret tilgang, hvor geometrien spiller en central rolle.

Inden for den minimalistiske maleritradition arbejdes der med maleriets egne midler og materialernes sanselighed. Genren søger ikke at gengive eller berette om den ydre virkelighed – den giver selvstændig værdi og betydning til formen og farven.

Hos hver af de deltagende kunstnere i Geometric Behavior er der netop en vilje til at lade arbejdet med farven forblive et væsentligt omdrejningspunkt i den enkeltes værkproduktion. I de udstillede værker vil man opleve, at farveskalaen spænder fra det stærkt polykrome til det monokrome samt fra det lyse og afdæmpede til klare og mere markante toner.

Geometric Behavior præsenterer værker af Milena Bonifacini (DK), Martha Clippinger (US), Jesper Dyrehauge (DK/Berlin), Elise Ferguson (US), Katrine Hvid (DK), Douglas Melini (US), Bodil Nielsen (DK) og Gary Petersen (US).

Kilde: KUNSTPAKHUSET

Se billeder fra udstillingen Geometric Behavior nedenfor:

Bodil Nielsen: Uden titel. Akryl på lærred (til venstre) + Milena Bonifacini: Uden titel. Gouache på papir. Foto: Lars Bay
Elise Ferguson: Recede. Indfarvet gips. Foto: Lars Bay
Gary Petersen: Switch. Akryl på lærred + Martha Clippinger: Uden titel. Håndfarvet vævet uld. Foto: Lars Bay
Geometric Behavior, installationsview, KUNSTPAKHUSET. Foto: Lars Bay
Martha Clippinger: Uden titel. Håndfarvet vævet uld. Foto: Lars Bay
Geometric Behavior, installationsview, KUNSTPAKHUSET. Foto: Lars Bay
Milena Bonifacini: Uden titel. Bemalet gips. Foto: Lars Bay
Geometric Behavior, installationsview, KUNSTPAKHUSET. Foto: Lars Bay
Douglas Melini: Sun. Olie og akryl på lærred, kunstnerramme. Foto: Douglas Melini
Geometric Behavior, installationsview, KUNSTPAKHUSET. Foto: Lars Bay
Gary Petersen: Solid Step. Akryl på lærred. Foto: Lars Bay
Geometric Behavior, installationsview, KUNSTPAKHUSET. Foto: Lars Bay

Del artiklen

'Geometriske abstraktioner'

Facebook