Med irregulære, geometriske og organiske farveflader skaber Bodil Nielsen med sine malerier et associativt rum, som er frit og som giver plads til beskuerens mentale forestillingsrum.

Hendes arbejde med maleriets åbne karakter udforsker mediets egenskab til at omfavne skala, det ikke-definerbare og en fler-sanselig perception. Malerierne er semi-abstrakte i deres karakter og kan siges at fremstå som lette “modeller” for mentale landskaber.

I Bodil Nielsens univers eksisterer der intet centralperspektiv. Alting er altid relationelt og mangetydigt og malerierne er på én gang nøgterne og sanselige. I dem favner hun modsatrettede udtryk og samler dem i et værk, hvis drivkraft ligger i mødet mellem tilsyneladende uforenelige æstetikker.

Der er i billedernes rene abstraktion flere ansatser til motiver, men Bodil Nielsens former forbliver ornamenter og mønstre, der peger på farven som omdrejningspunkt. Det er den, der skaber fladerne. Bodil Nielsen eksperimenterer med farvens rum; med hvordan hun – ved hjælp af klare, primære og sekundære farver – kan etablere energi.

Metoder og traditioner

Bodil Nielsens malerier forsøger ikke at affotografere den verden, vi umiddelbart ser, men at kalde en anden frem. Malerierne bliver dog aldrig sfæriske eller slipper deres tag om verden.

Værkerne trækker på etablerede metoder og traditioner og rummer stærke elementer af arkitektur i deres arbejde med skala og forhold til det omgivende rum, ligesom at det er muligt at se Bodil Nielsens grafiske baggrund i maleriernes lagvise opbygning.

I de seneste værkserier, er farvelagene sammensmeltede og kompositionerne åbne, hvor de flimrende farvefelter ikke er skarpt optrukne og hvor balancepunktet ofte ligger udenfor billedets rum – som var maleriet et tilfældigt udsnit af en større sammenhæng, der breder sig ud over lærredets kanter ud i det omgivende rum.

Hendes værker er vibrerende i deres farveflader, opbygget af en myriade af selvstændige toner og former. Der er på denne måde et slægtskab mellem Bodil Nielsen og den amerikanske Color Field bevægelse i Bodil Nielsens tydelige markering af farvens sanselige og stoflige potentiale.

Se også vores billedreportage fra Galerie MøllerWitt her.

Her bærer malerierne på en rummelighed til at holde abstrakte referencer, til eksempelvis det landskab af farver og figurer vores nethinde skaber, når vi lukker øjnene et øjeblik.

Et generøst rum

Bodil Nielsens uformelle tilgang fortæller om en interesse for at løfte maleriet ud af en kunsthistorie, som har virket hæmmende og begrænsende for en hel generation af kunstnere. Inddragelsen af virkemidler og greb fra design, grafik og arkitektur kan ses som et ønske om at ligestille maleriet med andre og mere demokratiske og sociale medier, i ordenes grundlæggende betydning.

Hun inkluderer det tværmedielle uden at anvende dets funktionelle aspekt, for ikke at miste det væsentligste, som kunsten kan give os; dets forestillingsrum og dens evne til at formidle en idéverden.

Bodil Nielsen forstår at skabe værker, som giver en rumlighed af sig og som giver plads – ikke tager den. Hendes kunstneriske praksis er grundlagt i et verdenssyn, som anser kunsten for at være tilgængelig for de mange, og som noget, der kan bruges til at tale om det, som ligger udenfor kunsten selv.

Sammensætningen af en næsten folkelig tilgang til maleriet forbundet med en sensibilitet og intuition gør mødet med Bodil Nielsens værker til en både generøs og demokratisk oplevelse.

Se portfolio nedenfor: