Festival med kunst i traileren

Festival med kunst i traileren

Amerikanske Richard Colman er en del af årets kunstprogram for Trailerpark Festivalen. (Pressefoto)

Vis billedserie

Festival

Trailerpark Festival 2015

30 jul 2015 1 aug 2015

m.fl., Obscura, Sicilia Gadborg & Maja Kall, Heidi & Herman, Pablo Serret de Ena, Richard Colman

Copenhagen Skatepark
Se kort og tider

Scener, gamle campingvogne, dansegulve og nattehimlen bliver invaderet af unge kunstnere fra ind- og udland under Trailerpark Festival 2015. Vi har fået et lille kig i kunstprogrammet.

I dag offentliggjorde Trailerpark Festival de første kunstnere til årets kunstprogram, og det ser mere lovende ud end normalt for den københavnske festival. For udover at være en musikfestival i den elektroniske og klubbede ende af skalaen, så har festivalen, der er arrangeret af ArtRebels, altid haft en relation til især graffitien, gadekunst og scenografien.

På den måde er festivalen et oplevelsesrum, hvor kunsten blot er én, men en vigtig, part.

I år tæller kunstnerne blandt andet: Richard Colman (US), Pablo Serret de Ena (ESP), Heidi & Herman (DK), Sicilia Gadborg & Maja Kall (DK & SE), Obscura (DK).

Maraton-performance og Colman
Kunstprogrammet indeholder alt fra en tre dage lang kunstperformance, til ’evig ungdom’, samt en musikinstallation, hvor publikum selv skaber musikken og så vil den anerkendte amerikanske kunstner Richard Colman give dig mulighed for at træde ind i et af hans værker. Derudover bliver hovedscenen ét stort værk som sammensmelter musik og lyskunst.

I år vil vi fokusere på at aktivere publikum i al kunsten på festivalen. De skal ikke bare være passive beskuere, men de skal deltage, tage stilling og gøre brug af alle deres sanser for at få den fulde oplevelse” siger Petruska Miehe-Renard, som er medansvarlig for festivalens kunstprogram, sammen med Mikkel Bang Bang og Scott Cooper.

Her kan du læse mere om kunstnerne og deres værker:

Richard Colmans genkendelige stil bliver omsat til rumlig form på festivalen. (Pressefoto)
Richard Colmans genkendelige stil bliver omsat til rumlig form på festivalen. (Pressefoto)
Richard Colman
Et af de af absolutte hovednavne på årets festival er den anerkendte amerikanske kunstner Richard Colman, som har udstillet over hele USA, men også adskillige steder i Europa, herunder tre soloudstillinger på V1 Gallery i København – den seneste i februar i år.

Richard Colman rejser til København fra San Francisco for at transformere en gammel campingvogn til et kunstværk.

Det bliver som at være på syretrip i et computerspil”, vurderer Petruska Miehe-Renard, som er medansvarlig for festivalens kunstprogram, sammen med Mikkel Bang Bang og Scott Cooper.

Sicilia Gadborg og Maja Kall
Sicilia Gadborg og Maja Kall vil stå for det formentlig mest ukonventionelle værk udstillet på Trailerpark Festival. Performance kunstneren Sicilia Gadborg flytter ind i en campingvogn under hele festivalen – i tre dage og tre nætter skal hun bo der. Maja Kall er scenograf og vil skabe hele universet omkring denne omfattende performancekunst.

Heidi & Herman
Heidi Maribut og Amanda Olesen (Herman) udgør duoen Heidi & Herman. De er begge ved at færdiggøre deres Master på Royal Academy of arts London og vil på Trailerpark Festival transformere en campingvogn med deres farverige collager og gøre den til en Storm P inspireret musikvogn, hvor det er publikum der skaber musikken. Denne campingvogn sammenkobler kunst, udsmykning, musik og publikum i en aktiv dialog og fælles udfoldelse.

Pablo Serret de Ena
Den spanske kunstner Pablo Serret de Ena, inviterer unge som gamle til fest med sit værk Juventud Infinita (Endless Youth). Det vil fejre ungdommens impulser og energi. Værket er på ydersiden en gammel og tarvelig campingvogn, men publikum kan aktivere store industri ventilatorer indeni campingvognen, som resulterer i en endeløs konfettiregn, som vil danse med dig natten lang.

Spanske Pablo Serret de Ena vil omdanne en af festivalens mange campingvogne til en aldersfornægtende konfetti-drøm. (skitse til projektet)
Spanske Pablo Serret de Ena vil omdanne en af festivalens mange campingvogne til en aldersfornægtende konfetti-drøm. (skitse til projektet)
Obscuras grafiske totalinstallation på sidste års festival. (Pressefoto)
Obscuras grafiske totalinstallation på sidste års festival. (Pressefoto)

Obscura
Designgruppen Obscura vender for anden gang tilbage til Trailerpark Festival for at forvandle den største af festivalens tre scener (Royal Stage), til en helhedsoplevelse af kunst, musik og energi. Obscura er kendte for deres vilde lysinstallationer, ‘projection mapping’ og video scenografi og de stod også for scenografien til ’Royal Stage’ sidste år, hvor de opførte en kæmpe stor lysinstallation, som bevægede sig og dansede over hovederne på de optrædende kunstnere.

Læs mere om kunstnerne på www.trailerparkfestival.com

Mange flere kunstnere og designere vil blive tilføjet programmet i de næste par måneder.

Dette skriver Trailerpark Festivalen:

Trailerpark Festival er skabt af det danske kunstnerkollektiv ArtRebels, som hvert år samler sit store netværk af kunstnere, arkitekter, håndværkere, fotografer, scenografer, filmskabere, lys og lyd designere for i fællesskab at skabe en helt spektakulær kunst- og musikfestival i København.

Den farverige oase er døbt Trailerpark Festival og løber over tre dage. Festivalen byder på mere end 40 live koncerter, et festivalområde spækket med kunstværker fra danske og internationale samtidskunstnere, en dj scene, dedikeret til Københavns bedste dj’s samt en enestående, intim festivalstemning midt i København.

Vis billedserie

Festival

Trailerpark Festival 2015

30 jul 2015 1 aug 2015

m.fl., Obscura, Sicilia Gadborg & Maja Kall, Heidi & Herman, Pablo Serret de Ena, Richard Colman

Copenhagen Skatepark
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Festival med kunst i traileren'

Facebook