Performancefestival for de små

Performancefestival for de små

Molly Haslund: Skespil. Pressefoto

Kunstfestival

Live Art for Børn

5 sep 2015 18 okt 2015

m.fl., Sibylle Peters, Marita Bullmann, Daniel Norback, Molly Haslund

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Pengetrykkeri, fodbold i blinde, musical og skespil med mandshøje skeer. I september og oktober indtager performancefestivalen Live Art for Børn ARKEN i Ishøj. Festivalen byder på et væld af performances, teaterforestillinger og workshops for de små og for alle os andre med barnligt gemyt.

Liveart.dk og ARKEN inviterer fra lørdag den 5. september til søndag den 18. oktober til performancefestival, hvor børn og voksne kan se, opleve og deltage i performancekunst. Det er gratis at deltage for gæster med entré til museet, og der er ingen tilmelding.

Man kan blandt andet spille skespil med overdimensionerede skeer og bolde i en af kunstneren Molly Haslunds performances, se det underholdende, eksistentialistiske show Dette er ikke en forestilling, spille blindefodbold med bind for øjnene eller være med til at grundlægge en børnebank med sin helt egen valuta.

Live Art for Børn skydes i gang lørdag den 5. september kl. 14 med det prisvindende børneteaterstykke Faust for kids, hvor Goethes litterære klassiker Faust er blevet omsat til performanceteater for de lidt større børn.

Festivalen på ARKEN byder foruden teaterforestillinger og workshops også på en række performances med internationale performancekunstnere, der alle foregår i museets udstillinger.

Live Art for Børn er arrangeret af Liveart.dk, der arbejder med at udvikle miljøet for performancekunst og eksperimenterende scenekunst i Danmark igennem nytænkende koncepter og projekter. Liveart.dk blev grundlagt i 2004, og den første Live Art for Børn blev afholdt i Nikolaj Kunsthal i 2014.

Se det fulde program for festivalen her eller hent det trykte program i ARKENs billetsalg.

Kunstfestival

Live Art for Børn

5 sep 2015 18 okt 2015

m.fl., Sibylle Peters, Marita Bullmann, Daniel Norback, Molly Haslund

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Performancefestival for de små'

Facebook