‘Drømmestipendier’ skal støtte unge med kunstneriske drømme

‘Drømmestipendier’ skal støtte unge med kunstneriske drømme

Pressefoto. Statens Kunstfond.

Statens Kunstfonds og Kulturministeriets nye initiativ ‘Drømmestipendier’, har afsat 1 million kroner, der skal uddeles mellem 100 kreative børn og unge, der brænder for kunst.

Kreative og talentfulde unge har nu mulighed for at søge et af Kunstfondens og Kulturministeriets såkaldte ‘Drømmestipendier’, hvor 100 unge kan få 10.000 kroner hver til at gøre deres kunstneriske drømme til virkelighed.

Det er kreative og kunstneriske unge i alderen fra 13 til 17 år, der har mulighed for at søge puljen, der har frist for ansøgninger den 27. oktober.

Den unge kunstner skal udarbejde en ansøgning i samarbejde med en samarbejdspartner, og der modtages ansøgninger til projekter inden for billedkunst, arkitektur, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst, men også tværgående og nye udtryksformer.

Kilde: Statens Kunstfond

Del artiklen

'‘Drømmestipendier’ skal støtte unge med kunstneriske drømme'

Facebook