Bunker-pop up

Bunkeren rager op i landskabet som en mærkelig græsbeklædt ubåd. Flere af den slags ligger spredt i hele Aarhus Kommune, men de er nemme at overse:

“De skilter ikke med dem. Ved angreb kan de klargøres til brug i løbet af 24 timer. Men til hverdag gøres der ikke opmærksom på dem, da det vurderes, at dette vil skabe utryghed i folks hverdag,” forklarer Mette Kyhl, da jeg møder hende udenfor den ene af de to bunkere, der i øjeblikket rummer kunstværker.

De to nuværende udstillinger af henholdsvis Lisbeth Bachman og Eric R. Fajardo undersøger og understøtter dog de associationer, vi kan få til bunkerne. Den første bunker er mørk, og man skal som besøgende dukke nakken og bevæge sig ned i dybet. Lisbeth Bachman står klar til at invitere indenfor og lukker døren til udstillingen Venteværelset, når man træder ind i det lille rum, der skal kunne rumme op til 50 personer ved angreb. Inde i rummet står nu kun en helt ensom hvid kiste og en messende stemme fylder rummet. Den hvide kiste er fyldt med snit, og indefra strømmer lyset ud og ændrer den meget andægtige og lettere klaustrofobiske stemning. Der er liv i kisten, og lytter man til stemmen, taler denne også om liv og er ikke en prædiken om døden.

“Det er en tekst af Søren Ulrik Thomsen, der har fulgt mig længe og gjort stort indtryk. Når man lytter til teksten og ser lyset, handler værket måske i sidste ende ikke om død, men liv,” forklarer Lisbeth Bachman.

Hun fortæller, hvordan nogle gæster syntes, det var grænseoverskridende at træde ind i det næsten sakrale rum: “Folk har meget stærke associationer til kisten som et symbol på døden. Men i sidste ende er kisten et objekt og et materiale, vi kan bearbejde. Det er os, der tillægger objektet betydning.”

På den måde bliver kisten på en og  samme tid et objekt, der forstærker mindet om den krig og død, der hærger under krig, hvor bunkeren er nødvendig. Men den bliver ligeledes et tegn på det liv og den fred, vi har i Danmark, hvor bunkeren kan bruges til kunst i stedet for til overlevelse.

Kunst til naboerne
“For mig handler det om at forene kunst og historie,” forklarer initiativtageren Kyhl om sin vision med at anvende bunkeren til pop up-udstillinger. “Vi har naboer, der besøger bunkerne, som har haft dem i deres baghaver i årevis, men aldrig har haft mulighed for at se dem. Vi oplever en enorm interesse fra nabolaget.”

Mens Lisbeth Bachman fremviser bunkeren, kommer der seks nysgerrige forbi. Bunkernes placering formår at tiltrække et anderledes publikum end de traditionelle udstillingssteder. For Mette Kyhl var det også et personligt eksperiment:

“Jeg ville se, om der var kunstnere, der ville udstille i bunkerne, om der var interesse fra de besøgende, og egentlig også om jeg selv syntes, det var sjovt at lave.” Indtil videre har Mette Kyhl inviteret kunstnere, hun kendte på forhånd, og hvis kunstneriske virke hun har fulgt. Ud fra interessen håber hun på at kunne fortsætte udstillingerne i foråret.

Et rum til minder
Bevæger man sig hen på Nordre Ringgade over for Ivar Huitfeldts gade, kan man besøge Erindringens Reservoir af Eric R. Fajardo. Denne bunker er – til forskel fra Lisbeth Bachmans – lys og med elektricitet, hvilket skaber et helt andet rum og helt andre muligheder. Ligesom Bachman har Eric R. Fajardo taget udgangspunkt i bunkerens egentlige funktion, men bruger også den særlige udstillingsramme til at pege på mere dystre kapitler i Danmarks historie.

Rundt omkring i udstillingen får man øje på typiske danske ikoner såsom et fotografi af dannebrog (det flag, der vajede over danskernes lejr i Irak), små skibe i glas og tilmed et rugbrød på en sokkel.

Små tegninger af skibe henviser til danskernes slavehandel og viser med små skitser, hvordan man mest effektivt kunne pakke flest muligt ind i lastrummene på de lange rejser. Som gods. Og på fotografier ses rygmærker af Danish Defense League, der har haft demonstrationer i gaderne i Aarhus.

Også i denne bunker fylder en stemme rummet. Stemmen læser op af Holger Willemoes Aggergrens dagbog, hvor han beskriver en almindelig aarhusiansk families oplevelser under Anden Verdenskrig: “Ja saa blev det jul – og bomberne knaldede lige til lillejuleaften – men i julen blev der da fred – nytaarsaften var der luftalarm og 1. Nytaarsdag, ellers forløb højtiden som vanlig.” Familien boede selv på Trøjborg, og på den måde bringer Fajardo den nære, lokale krigshistorie i spil i forhold til en bredere og kritisk fortælling om dansk nationalisme, kolonifortid og krigsengagement.

Læs videre i vores serie om pop up-fænomenet:
Kuratorgruppen Rendezvous arrangerer videokunstudstilling i gamle kontorlokaler.
Mayor Project: Nutidig hotelkunst.