At gøre det uudsigelige sigeligt

Peter Brandts værker på Traneudstillingen er koncentreret om, hvordan man som menneske lever videre efter drastisk at have fået forandret sine livsvilkår.

Bearbejdning af en traumatisk oplevelse
Om udstillingens baggrund siger Peter Brandt: ”I 2002 var jeg tæt på at blive dræbt, da jeg blev overfaldet og gennemtævet i bevidstløs tilstand under et ophold på Det Danske Institut i Rom.

Et par år senere fik jeg diagnosticeret en hjerneskade og har siden fået genoptræning på Center for Hjerneskade i København. Jeg overlevede – ja – men alt har forandret sig! Denne erfaring har fået mig til at udforske, gennemleve, bearbejde og materialisere det traumatiske”.

I Died in Italy But No One Knows It
Konkret består I Died in Italy But No One Knows It af en række nye og ældre værker i en variation af medier, hvor Brandt både benytter foto, skulptur, tekst, pastel og video. Indholdsmæssigt giver udstillingen et billede af den traumatiseredes tanker, følelser, reaktioner og refleksioner

Peter Brandt demonstrerer med I Died in Italy But No One Knows It, at det med tiden er muligt at gøre det uudsigelige sigeligt. Således viser udstillingen, hvordan samtidskunst kan bruges som et (u)bevidst redskab i bearbejdningsprocessen af en traumatisk oplevelse.

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER