Afgang fra Det Jyske Kunstakademi: Q&A med Selina Rom Andersen

Afgang fra Det Jyske Kunstakademi: Q&A med Selina Rom Andersen

Selina Rom Andersen: Modløse. 212 sider 200 kr.

Ni dimittender fra Det Jyske Kunstakademi er klar med deres afgangsudstilling på Kunsthal Aarhus. Kunsten.nu har spurgt tre af dem om deres afgangsværker og om deres tid som studerende på akademiet. Her fortæller Selina Andersen om, hvordan det er at være undercover-poet, der trues af en ond H.C Andersen hat.

Hvad du har lært på Det Jyske Kunstakademi?

At konversere, underholde mig selv, leve, dø, photoshoppe, at blive glad igen, osv. osv.

Selina Rom Andersen: Modløse. 212 sider 200 kr., 2021.

Fortæl om dit værk på afgangsudstillingen?

En digter undercover på et kunstakademi i en dansk provins har lavet en tegneserie. Det er mig, og den handler om mig og mine venner, rettere sagt tre digtere, hvis poetiske livsførelse trues af en skikkelse i horisonten – det er en hat, H. C. Andersens hat, den smiler ondt, den er vågnet i en parallel dimension og forsøger nu at genoplive sin gamle herre, vor allesammens H. C., og skaber en masse kulturel ravage i den mellemstore danske provinsby Modløse, hvor hatten på en VR-forbindelse forsøger at instrumentalisere hele den kommunale kulturproduktion for at nå sit onde, onde mål (hvad mon det er?). De tre digtere vikles snart ind i et kulturpolitisk drama, der én gang for alle skal bestemme poesiens plads i verden, og om livet overhovedet er meningen.

Selina Rom Andersen: Modløse. 212 sider 200 kr..

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Undvigende, nølende, så fattig, så rig. Den vil virkelig noget. Men hvad mon det er? Måske svaret fås i toeren…

Del artiklen

'Afgang fra Det Jyske Kunstakademi: Q&A med Selina Rom Andersen'

Facebook