50 år med Århus Kunstakademi

50 år med Århus Kunstakademi

Fra de tidlige dage på Akademiet. Arkivfoto: Århus Kunstakademi

Jubilæum

Århus Kunstakademi
Se kort og tider

Jubilæumsarrangement: 24. maj kl. 11-16

Afgangsudstilling 2014 - 16. – 25. maj
åben alle dage 11-17

Den årlige akademiudstilling 2014: Fernisering 22. maj 2014.

Der er gratis adgang til udstillinger og jubilæumsarrangement

Århus Kunstakademi kan i år fejre, at det er 50 år siden, at stedet fik sit nuværende navn og fortsatte som selvstændig skole for kunstuddannelser. Det fejres ved et stort jubilæumsevent den 24. maj.

Sommeren 1964 blev et skelsættende år for Århus Kunstakademi, da det daværende Det Jyske Kunstakademi blev delt i to grupper, der gik hver til sit. Uddannelsen i Vestergade tog navnet Århus Kunstakademi og har siden fungeret som selvstændig uddannelsesinstitution.

Den 24. maj 2014 kl. 11-16 markeres 50 års jubilæet med arrangementet Academy Talks – Århus Kunstakademi 50 år, som tager udgangspunkt i samtaler mellem kunstnere, der har haft deres gang på Århus Kunstakademi.

Billedkunstner Mogens Gissel og skulptør Ingvar Cronhammar vil fortælle om starten på Århus Kunstakademi, mens billedkunstnerne Karen Gabel Madsen og Jette Gejl vil diskutere præmisserne for uddannelse af kunstnere og hvilken rolle fagligheden spiller for kunstneres udvikling. Derudover kommer keramikerne Helle Bjerregaard og Lea Nielsen og debatterer crossover-kunst, kunstgrænser og kunsthåndværk. Billedkunstnerne René Holm og Vibeke Nørgaard Rønsbo afslutter rækken med en diskussion om præmisserne for kunstnere i dag.

Dagen igennem vil der være artist talks, musikalsk underholdning og udstillinger i hele huset.

Jubilæum

Århus Kunstakademi
Se kort og tider

Jubilæumsarrangement: 24. maj kl. 11-16

Afgangsudstilling 2014 - 16. – 25. maj
åben alle dage 11-17

Den årlige akademiudstilling 2014: Fernisering 22. maj 2014.

Der er gratis adgang til udstillinger og jubilæumsarrangement

Del artiklen

'50 år med Århus Kunstakademi'

Facebook