Astrid Noack (1888-1958) boede og arbejdede i et ydmygt atelier på Nørrebro frem til sin død. Her skabte hun sine unikke, på en gang yndefulde og kraftfulde skulpturer. En af dem i gips, Ung mand, der planter et træ (1948-52), står permanent i hjørnet i det lille udstillingsrum og spiller umærkeligt sammen med de skiftende udstillinger. Der er heldigvis fuld gang i atelieret, som i kraft af fondes donationer og ildsjæle er blevet renoveret til projektrum, som nu huser skiftende udstillinger med et ambitiøst program.

For tiden vises udstillingen Tools af performance- og installationskunstneren Hanna Toticki Anbert, som dimitterede i 2016 fra Det kgl. Danske Kunstakademi, og som sidste år modtog Anne Marie Carl-Nielsens Talent Legat.

I Astrid Noacks Atelier forsøger hun på humoristisk vis at påpege det grænseløse tidsforbrug, som de fleste mennesker tilbringer foran skærme – det være sig de små mobiltelefoner eller de større som tv eller computere.

Til udstillingen har hun skabt en række værktøjer, der skal forhindre os i at blive online-fortabte. Briller, der blokerer for skærmene, en Daybed for Framing Infinity – et liggemøbel, der på bedste James Turrell facon lader os kigge op i himlen. Den cirkulære indramning er et modsvar til den måde de digitale medier ‘framer’ information på den firkantede skærm. Desuden ser man hænder fra Gliedermänner, som bærer nogle særlige sølv- og guldringe, der skal forhindre os i at bruge et tastatur.

Værkerne er delikate og smukt udførte og er både ironiske og velmenende kommentarer til skærmene som de største tids- og livsrøvere i vores æra. De går samtidig i dialog med Jenny Holzers legendariske truisme: Protect me from what I Want fra 1984, hvor det handler om at sætte hindringer op for ens eget selvdestruktive begær.

Hannah Toticki Anbert: “Tools”. Astrid Noacks Atelier. Til 22. juni. Herudover har Astrid Noacks Atelier blændet op for performancefestivalen “Stedet er levende”. Der er performances hele juni hver aften kl. 20. 

Hvordan verden påvirker os

Arendse Krabbe (f. 1979) viser udstillingen 36.52 grader i cyklus og andre rytmer i Danske Grafikeres Hus. Udstillingstitlen henviser bl.a. til hendes egen menstruationscyklus, hvor nævnte temperatur er den, hun har, når hun har ægløsning. Mange kvinder tager deres temperatur, hvis de enten vil undgå uønsket graviditet eller omvendt ønsker at optimere chancerne for at blive gravide.

Resten af titlen henviser til Krabbes undersøgelser af den måde, hvorpå omgivelsernes lyde og rytmer påvirker vores kroppe og vel dermed også vores mentale habitus, da krop og sjæl eller soma og psyke hænger uløseligt sammen. Påvirkningsfaktorerne kan være mere jordnære som hormonale svingninger, politiske situationer, andre mennesker og planter omkring os eller måske mere overjordiske som kosmos. Med andre ord mere eller mindre usynlige kræfter, som det kræver en usædvanlig opmærksomhed at inddæmme og definere.
I rummene på de to etager kan vi læse hendes dagbogsnotater fra november 2018 frem til maj 2019, hvor udstillingen åbnede. Hun noterer hændelser, der undertiden er barske beviser på manglende empati og racisme og andre rystende oplevelser.

Krabbe har i flere udstillinger udforsket lydes påvirkning af menneskelivet – og kommunikationen mellem mennesker. Sidste år lavede hun på baggrund af grundig research en ny udsmykning til Alternativets mødeværelse på Christiansborg, hvor hun ved at flytte om på møblerne fik medlemmerne til at tale og lytte til hinanden på nye måder. Efterfølgende transformerede hun lydene til farvekoder, som indgik i et vægtæppe til mødeværelset.

Arendse Krabbe arbejder således processuelt og ”lytter sig frem” med en større sensibilitet over for omgivelserne i et forsøg på at genvinde en mere direkte kommunikation med omgivelserne.

På udstillingen i Danske Grafikeres Hus kan man bestille en konsultation hos hende, hvor man angiveligt lærer at lytte med en større opmærksomhed i en verden, hvor larm og støj er tiltagende.

Udstillingen præges også af et lydspor, der lægger en stemningsklangbund under rundgangen. Musikken er optaget ved udstillingsåbningen, hvor saxofonisten Lotte Anker og cellisten Jacob Kullberg improviserede over rytmer, som de registrerede i udstillingen og i rummets indre arkitektur. I sine blå cyanotypier (blueprints) har Arendse Krabbe taget aftryk af både frø, negle, støv og hår med afsæt i Rio de Janeiro, Paris og København, hvor hun har opholdt sig i det forgangne år.

Arendse Krabbe: “36.52°C i cyklus og andre rytmer”. Danske Grafikeres Hus, til 22. juni.

Malede og fysiske grids

Mellem hegnet er titlen på Erik Hed og Mary Ann Cvathes udstilling i projektrummet OK Corral. Begge kunstnere er studerende ved Det kgl. Danske Kunstakademi på Skolen for Maleri og Billedbaserede Praksisser.

Førstnævnte har skabt tre pastose malerier med mønstre eller grids. De er malet med kul, pigmenter og kasein – et mælkeprotein, der fungerer som emulgator. Der er to mindre og et stort maleri i gule og røde farver i bredformat. Maleriernes rige stoflighed giver associationer til groft vævede tæpper. Motivet kunne principielt fortsætte ud over billedrammen og brede sig på væggen som i de grænseløse all over eller color field paintings fra 1950’erne og frem. Heds malerier er stramt konciperede, men samtidig taktile og fysiske.

Mary Ann Cvathe viser to transparente, skulpturelle metalobjekter, der er fæstnet til væggen eller loftet som luftige rumdelere. De virker som fysiske tegninger i rummet. Det ene er placeret foran et af Heds malerier, hvor de to mønstre – henholdsvis det malede og metalmønstret – interfererer og spiller poetisk op til hinanden. Det rå, minimalt udstyrede kælderrum danner den perfekte ramme om udstillingens minimale forskydninger. På denne udstilling formulerer håndens arbejde i materien et konkret modsvar til den digitale tidsalders medierede omgang med fænomenverdenen.

Erik Hed og Mary Ann Cvathe: “Mellem hegnet”. OK Corral. Til 21. juni.