’Botaniserende beton’ er et begreb, som Sophus Ejler Jepsen opfandt i sommeren 2014. Til Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton modellerede han en trappe i Kongeå-landskabet ved det vandløb, der skiller Vejen og Esbjerg Kommune. Kunstneren ønskede at bevare de selvgroede tjørne, hyldebuske og piletræer på stedet, hvorfor han byggede den botaniserende trappe nedefra, trin på trin, i en organisk form omkring væksterne – langt fra alfarvej med håndblandet beton.

Lisbjergtrappen
Trappen ved Kongeåen har vakt opsigt – også i Århus Kunstråd, der har været med på råd ved opførelsen af Lisbjergskolen. Dér er Sophus Ejler Jepsen nu i gang med at bygge en vandrende betontrappe, der skal sno sig fra vuggestuens til børnehavens legeplads. Ved at træde op på et plateau og gå gennem en låge bliver der adgang til trappen, der i sin slyngede form forholder sig til egnens store kunstværk – ornamentikken i det gyldne alter fra Lisbjerg Kirke, der i dag at finde på Nationalmuseet.

I forståelse for børns gradvise rejse ud i verden er trappen bygget op i små forløb, der udfordrer deres balance og materialenysgerrighed. Som stenfundamenterne på egnen skyder sig ud under de gamle kirkers murværk, indbygges 20 af byggepladsens marksten i trappen. De er billeder på de mælketænder, som børnene når at få og miste, mens de færdes omkring trappen. I dens slyngninger kan der stå sten, vokse træer og være plads til at hænge ud. Den bygges i beton, delvist som terrazzo med indstøbte sten fra stedet, porcelænsskåle med udsmeltede, lokale stenprøver og andre underfundigheder, som børnene kan gå på opdagelse i.

I Sophus Ejler Jepsens aktuelle udstilling, Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen, på Vejen Kunstmuseum kan gæster følge faser af billedhuggerens overvejelser om trappens form og indhold i 24 montrer. De 24 trin er på samme tid trin på den fysiske trappe, trin i barnets udvikling og trin af faglige overvejelser om de materialer, det kunstneriske sprog og de historiske spor, der flettes ind og ud mellem hinanden.

Keramikken, mønstre og naturvidenskab
Sophus Ejler Jepsen mødte for første gang keramikken i Kunstakademiets værksted hos Karen Harsbo, og i 2003 fandt han hos Den Kgl. Porcelainsfabrik sin egen indgang til porcelænet.

Fascineret af emballage tegnede han og fik udstandset en stak unikke bølgepapforme, samlede dem, fyldte porcelæn i, lod den størkne, hældte fra og brændte helheden. Det blev til serien PORCELÆSKER med porcelæn brændt i æsker med spor af hæfteklammer, soldaterben mm. Med en kongelig blå bemaling tog han afsæt i den enkelte porcelæskes skævheder og gik helt andre veje end fabrikkens velkendte mønstre.

I de senere år er Sophus Ejler Jepsen gået fra traditionelle glasurer til naturundersøgelser. Hjembragte ler- og stenprøver pulveriseres, blandes op med vand og males på forglødet porcelæn. Den iboende kemi bliver til alt fra udsøgte flydeglasurer til tuf- og pimpstensagtige stofligheder. Senest har Statens Kunstfond erhvervet tre af hans vitriner kaldet Nyt Nordisk Porcelæn. Her har han forenet stenprøver med bemalet keramik og naturens materialer.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)