Sophus Ejler Jepsen: Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen
1 dec 201626 mar 2017

I år er det Vejen Kunstmuseums formidler, billedhugger Sophus Ejler Jepsen, der fylder kalendernes 24 montrer og tager imod skoleklasserne, når de som oftest 500-900 børn kommer på besøg. Den røde tråd gennem udstillingen bliver den kunstneriske proces. Omdrejningspunktet er den udsmykning, som han netop nu er ved at løse ved den nyopførte Lisbjerg Skole ved Århus. Dér skal en ny bydel vokse op. Sophus Ejler Jepsens bidrager til landskabet omkring skolen med en skulpturel betontrappe. Trappen er i slægt med den, som han i 2014 byggede ved Ravning på en strækning af Kongeåstien.

Ravning Trappe, 2014

Han har givet udstillingen titlen Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen. Tallet 24 henviser til kalenderudstillingens omdrejningspunkt, de 24 montrer, der gradvist åbnes på de 24 dage op til juleaften. Trin og Lisbjergtrappen henviser til, at udstillingen handler om hans form- og materialeovervejelser i forbindelse med den udsmykningsopgave, han aktuelt er ved at løse på Lisbjergskolen ved Århus. De 24 trin er både trin på den fysiske trappe, som han bygger på stedet, og samtidig trin af faglige overvejelser om de materialer, det kunstneriske sprog, de historiske spor, der flettes ind og ud mellem hinanden. I de 24 montrer kan gæster følge billedhuggerens proces frem mod det endelige værk.

Udsmykningen er skitseret til at blive en slynget betontrappe, der slår elegante sving på sig selv.
Sophus Ejler Jepsen har taget afsæt i alterets ormeslyngsornamentik og de art nouveau-slyngninger – som er fortrolig med fra sit virke som formidler på Vejen Kunstmuseum mellem tuscharabesker lavet af tegneren Jens Lund (1871-1924) og tang-vikinge-art nouveau vækstornamenter på grav- og mindesten udført af museets hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941).

Udstillingen vil være en chance for at få indblik i, hvordan en af vores nulevende billedhuggere arbejder i et samtidigt formsprog i nær dialog med fortiden. I udstillingen lægger Sophus Ejler Jepsen sine arbejdsprocesser frem og gør dermed samtidskunst tilgængelig for museets publikum.

Kilde: Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum

Østergade 4
6600 Vejen

Tir-fre 10-16
Lør-søn og helligdage 11-17

Gratis entré

Kontakt

+45 79966940

Sophus Ejler Jepsen: Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen
1 dec 201626 mar 2017

Del

'Sophus Ejler Jepsen: Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen'

Facebook