Ugens kunstner – Nina Saunders

Ugens kunstner – Nina Saunders

Fox with Issues, 2012. Foto: Bexly Heritage Trust

Nina Saunders arbejder med store skulpturer, som er en form for møbelhybrider. Eksempelvis stole, der har været udsat for en forkvaklende forvandling, og som man kan ikke længere kan sidde i. Saunders’ værker taler umiddelbart til de fleste beskuere, fordi man genkender stolen som møbel, men den vækker også opsigt og forundring, fordi den er gledet ud af sin funktion.

Nina Saunders indsamler løbende elementer, som indgår i hendes værker. Hun går på markeder og finder stole og andre genstande til hjemmet. Alle har de ’noget’, som ikke umiddelbart kan defineres, men intuitivt ved Saunders, når de kan bruges til et værk.

Hun har et lager af genstande, som alle bliver erhvervet flere år, før hun ved, hvad der skal ske med dem. Som skulptøren Erik Thommesen (1916-2008), der ’undfanger’ den skulptur, som ligger iboende i træet, arbejder Nina Saunders med at undfange stolens fortælling.

Nina Saunders. Portræt 2016. Foto: Red Saunders
Nina Saunders. Portræt 2016. Foto: Red Saunders

Polstringens småborgerlige sprog
De senere år har hun bevæget sig videre til at arbejde med andre genstande såsom spejle og udstoppede dyr. Nina Saunders har indgående kendskab til mulighederne i møbelpolstring gennem egne eksperimenter og studier.

Selve polstringen af hendes møbelhybrider er selvlært og udarbejdes i atelieret eller foregår i tæt samarbejde med møbelpolstrere, hvor der hele tiden skal tages valg og beslutninger i de komplicerede konstruktioner.

Polsterstolen står for Nina Saunders som ikonet på småborgerlig idyl, hvor mennesker klaustrofobisk lever, mens de forsøger at opretholde en facade af pænhed. Saunders polstrede møbelhybrider forstyrrer beskuerens idé om polster, pænhed og orden.

Gennem sit visuelle greb peger hun på, at der er hændelser og følelser vi fejer ind under gulvtæppet. Ting vi ikke vil tale om. Hun vil forstyrre beskueren og flytte en konform traditionel tilgang til genstande. Sincerely Yours (2007) er et af Nina Saunders ikoniske værker. Hun tager en polsterstol, ser dens fortælling og forstørrer elementer. På den måde bliver stolen forvandlet til sin egen fortælling.

Woodland Trust, 2007. Foto: MUSE®UM Kunst
Woodland Trust, 2007. Foto: MUSE®UM Kunst

Det udstoppede dyr
Woodland Trust
(2007) var det første værk, hvor Nina Saunders arbejdede med et udstoppet dyr. Hun fandt det på et loppemarked i Bruxelles og gik længe frem og tilbage på markedet, før hun købte det.

Hjortehovedet vækkede noget ukontrolleret og overraskende foruroligende i hende. Hun følte sig som en forbryder, da hun købte det og gemte hjorten nederst i bilen på turen hjem. Det var som om, dyret var ude af kontrol.

I værket er hjortehovedet placeret på en stol, hvor stolebenene er blevet til dyreben, der skrider ud til siden, fordi det ene ben er for langt. Hjorten bliver til en stol, der bliver til en hjort.

Tilsvarende bruger Nina Saunders et udstoppet dyr i værket Fox With Issues (2012), der kalder på en blanding af følelser som humor, terror, sorg og angst. Rævens skrigende udtryk fik Nina Saunders til at le, da hun købte den. Hun har placeret den på en divan, som var ræven hos en psykolog, der skulle lytte til dens fortælling. Psykiateren bliver i dette tilfælde til beskueren.

Portfolio

Greta’s Party (detalje 1). Foto: Hermes Madison, NYC, Tom Sibley
Greta’s Party (detalje 1). Foto: Hermes Madison, NYC, Tom Sibley
Greta’s Party (detalje 2). Foto: Hermes Madison, NYC, Tom Sibley
Greta’s Party (detalje 2). Foto: Hermes Madison, NYC, Tom Sibley
Golden Abundance, 2014. Foto: Paul Blakemore
Golden Abundance, 2014. Foto: Paul Blakemore
See what the Morning brings, 2012. Foto: Red Saunders
See what the Morning brings, 2012. Foto: Red Saunders
Patterns of Desire, 2012. Foto: Jim Naughtern
Patterns of Desire, 2012. Foto: Jim Naughtern
Angel in free Fall, 2011. Foto: Horsens Kunstmuseum
Angel in free Fall, 2011. Foto: Horsens Kunstmuseum
Endless Devotion, 2011. Foto: Red Saunders
Endless Devotion, 2011. Foto: Red Saunders
Blue Fjord, 2010. Foto: Torben E. Meyer
Blue Fjord, 2010. Foto: Torben E. Meyer
Most curious (detalje), 2010. Foto: Uli Schade
Most curious (detalje), 2010. Foto: Uli Schade
Liquid Piano, 2010. Offentlig kunstværk. Courtesy: Fisketorvet, Kbh.
Liquid Piano, 2010. Offentlig kunstværk. Courtesy: Fisketorvet, Kbh.
Delicate Landscape, 2009. Foto: Erling Lykke Jeppesen
Delicate Landscape, 2009. Foto: Torben E. Meyer
Katy’s Convoy (detalje), 2008. Foto: Thomas Willads
Katy’s Convoy (detalje), 2008. Foto: Thomas Willads
Exhale, 2007. Foto: Red Saunders
Exhale, 2007. Foto: Red Saunders
Sincerely Yours, 2007. Foto: Horsens Kunstmuseum
Sincerely Yours, 2007. Foto: Horsens Kunstmuseum
Never, 1999. Foto: Red Saunders
Never, 1999. Foto: Red Saunders
Untitled, 1995. Foto: Torben E. Meyer
Untitled, 1995. Foto: Torben E. Meyer
Age of Reason, 1995. Foto: Red Saunders
Age of Reason, 1995. Foto: Red Saunders

Nina Saunders er født i 1958 i Odense. I dag bor og arbejder hun i London.

Hun er uddannet i Fine Art and Critical Studies fra Central St Martin's College London i 1986-91. I 2010 modtog hun et tre-årigt arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond og i 2011 et legat for de skønne kunstner, Akademiraadet.

Se hele Nina Saunders CV her

 

 

Kommentarer

Del artiklen

'Ugens kunstner - Nina Saunders'

Facebook