Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl har siden starten af 00’erne udfordret vores forestillinger om den uskyldsrene porcelænsfigur gennem sine karnevallistiske porcelænstableauer.Læs flere

Info

Louise Hindsgavl

Baggrund

Louise Hindsgavl er født 1973 i København.

Hun er uddannet ved Designskolen i Kolding ved Linien for Keramik og Glas 1994-1999.

Primære medier

Keramik, skulptur

I Louise Hindsgavls univers får vi afprøvet vores forhold til porcelænsfiguren: Her er ingen blåøjede malkepiger, hvilende dådyr eller boltrende kattekillinger.
Det glatpolerede glansbillede og Disney-utopien, som den traditionelle porcelænsfigur fremviser, har dog intet med Louise Hindsgavls aktører at gøre.

De kuriøse, antropomorfe skabninger, der boltrer sig i Hindsgavls rumlige porcelænscollager er ofte i færd med obskøne handlinger: De udfører plastikkirurgi på sig selv og hinanden, skærer, bider, klipper – og knepper – i et væk. I værkerne præsenteres vi for menneskets og samfundets skyggesider og de undertrykte drifter.

I den tidligere rent figurative fortælling sniger abstraktionen sig ind og fremviser det uhåndgribelige i hverdagen samtidig med, at den tilfører porcelænsmediet et nyt emnefelt. Louise Hindsgavl udfordrer ikke blot vores forestillinger om porcelæn, men også vores forestillinger om os selv og samfundet gennem sine humoristiske og groteske nyfortolkninger af porcelænsfiguren.  

Del profilen

'Louise Hindsgavl'

Facebook