Som led i et større borgerindragende kunstprojekt inviterede Anja Franke og Trapholt 18. juni alle med tid og lyst til samtalesalon, porcelænsmaling og aftensmad på Koldinghus. Maden blev tilberedt af deltagere fra Syrien og serveret efter solnedgang klokken 22.07 i overensstemmelse med ramadanen. Den eneste adgangsbillet var et stykke hvidt porcelæn, og kunsten.nu sad med til bords.
Waste Time Home Party er på mange måder en omfattende størrelse at få overblik over. Primus motor for projektet er Trapholt, der som led i deres Artist In Society-udstillingsrække har taget initiativ til et samarbejde mellem Anja Franke og den syriske kunstner Nisrine Boukhari. De to kunstnere har en fælles tradition for at arbejde med deltagerorienteret kunst og medmenneskelige relationer. Sammen har Franke og Boukhari på nuværende tidspunkt rejst rundt i Trekantsområdet og lavet research om sted og mennesker, og senere i projektet – i forbindelse med Trekantsområdets festuge (25. august – 4. september) – vil de præsentere værker i områdets offentlige rum.
Til da, har Franke og Boukharis veje forgrenet sig igen, og den event, jeg deltog i, var med Franke som kunstnerisk drivkraft. Aftenen var den sidste i rækken af syv Waste Time Home Partys, der er blevet afholdt i Vejen, Haderslev, Billund, Middelfart, Fredericia og Vejle. Alle events er blevet afviklet i tæt samarbejde med ildsjæle fra det enkelte sted og har af denne grund været udformet forskelligt fra gang til gang. I Koldinghus var der over 150 tilmeldte.
Målet er, kort sagt, at skabe et brobyggende kunstprojekt for Trekantsområdet såvel som at rette opmærksomhed mod kunstnerens og borgerens rolle i et lokalt og globalt samfund – aktualiseret i den syriske flygtningekrise. Projektet er båret af samarbejde på kryds og tværs; samarbejde mellem kunstnere, samarbejde mellem et museum og borgere og samarbejde mellem selve kunsten og den sociale kontekst, den befinder sig i.
Samarbejde mellem to kunstnere
Nisrine Boukhari (f. 1980) er født og kunstnerisk uddannet i Damaskus, hvor hun dog ikke har sat sine ben, siden hun måtte flygte i 2012. Hun ønsker i forlængelse af dette med sit virke at undersøge fænomenet ‘hjem’ som noget andet end geografi. Anja Franke (f. 1962) er kendt for sit globale Waste Service-stel, hvor hun sammen med folk fra hele verden i en slags instruktions-performance dekorerer hvidt porcelæn i et ultramarinblåt mønster efter bestemte anvisninger.
Franke forklarer selv, at hun ”underviser folk i at spilde tiden.” Det Waste Time Home Party, jeg deltog i, var opbygget omkring Frankes Waste Time-arbejdsmodel og tilført en struktureret samtalesalon med overskriften: “Hvad er hjem, spild og tid?” Frankes arbejde smelter her sammen med Boukharis.
Aftenen i Kolding startede ud kl. 20.00 med salon, hvis diskussionsemner var præsenteret på pamfletter. Efter denne del af tretrinsraketten var næste punkt Waste Service-porcelænsmalingen, og alle deltagere havde selv medbragt hvidt porcelæn. Efter dette blev alt porcelænet samlet på slotsgårdspladsen til fælles skue. Sidste punkt på dagsordenen var maden tilberedt af syriske kokke og fællespisning i kirkesalen.
Ifølge Franke er målet for Waste Time Home Party processen. Processen, som man ifølge en af deltagerne ”blev helt høj af”, og som formåede at udfordre borgerne i en kunstnerisk konfrontation, bragt direkte til dem.
Samarbejde med borgere
Deltagerne var en broget flok i alle aldre, lokale, ny-lokale flygtninge og folk fra alle slags baggrunde og samfundslag. Stemningen til arrangementet var varm og åben, og under samtalesalonen var folk dristige og debatlystne. Jeg fristes til at sige, at jeg mærkede en gennemstrømmende følelse af taknemmelighed fra borgernes side. En gruppe deltagere, der nogle uger før havde været ansvarlige for en event i Haderslev, sagde eksempelvis til mig, at de ”var beærede over, at sådan et projekt var faldet ned i deres turban.”
Den udadvendte stemning ændrede sig, da hver enkelt deltager blev meditativt fokuseret på dekoration af deres medbragte stykke porcelæn. Denne kontemplative tilstand efterfulgtes af en klar fælles stolthed, da porcelænet stod færdigt udstillet. Franke beskriver selv samlingen af porcelæn som ”et koralrev. Et forskningsprojekt i forskellighed,” og de deltagendes personlige diversitet var uden tvivl portrætteret i de blå mønstrer.
Museumsinspektør på Trapholt Karen Grøn forklarede mig, at museet med initiativet til Waste Time Home Party ønskede at gøre noget andet, end de plejer, når det handler om kunst uden for institutionens rammer, nemlig at lade projektet ”gro nedefra.” Dette er forgået ved, at museet har inviteret borgerne med som aktører allerede i planlægningen af kunstprojektet. Projektet er borgerbåret. Jeg oplevede til arrangementet en ophævelse af skellet mellem kunstinstitutionen og det almindelige menneskes liv ved et ligeværdigt møde.
Samarbejde med et museum og en kontekst
Waste Time Home Party tilslutter sig den relationelle æstetik og er en type kunst, hvor etablering af relationer mellem værk og kontekst er i centrum. Projektet er dog både process og produkt, og det fraskriver sig ikke et æstetisk objekt. Ophobningen af porcelæn fra arrangementerne står tilbage som et spor eller aftryk. Den 14. september vil disse fysiske elementer samles på Trapholt til en mindre udstilling. Herefter vil stellet indføres i Frankes etablerede samling, der er en organisk voksende struktur.
Ligeledes er Trekantsområdets Waste Time Home Party et levende fænomen. Dette stod klart i Kolding, hvor tilbuddet skabte debat hos politikere, der var utilfredse med, at en madevent, der startede kl 22.07, modtog støtte fra Integrationspuljen. Som alle ved, spiser man aftensmad kl. 18.00 i Danmark, og kritikken gik altså på, at projektet var ekskluderende for mange mennesker.
I realiteten var dette ubegrundet, da projektet faktisk aldrig modtog pengene, der kun var blevet tildelt på netop den betingelse, at arrangementet blev flyttet til kl 18.00. Dette takkede Trapholt nej til, da det ville betyde, at de syriske deltagere ikke kunne spise med. Støtten modtog museet dog alligevel – men fra lokale donorer, der havde hørt om problematikken.
Som Karen Grøn udtalte, skabte debatten heldigvis en masse opmærksomhed og forårsagede, at de kritiske politkere ”ufrivilligt har deltaget i projektet.” Med den kontekstuelle medieomtale transcenderede Waste Time Home Party Trekantsområdet på alle mulige faconer – og inddrog også borgerne hjemme fra sofaen.
